torsdag den 14. november 2013

Julegaveønske // rensdyrskind

Jeg har valgt at vise nogle af mine juleønsker. Et ønske pr indlæg. Ingen langelister med designerting som ligner alle de andre. Bare nogle få særlige ønsker, som også fortæller lidt om mig.

Se mit første ønske her: Tine Wessel broderi

Julegaveønske # 2

Rensdyrskindet.... Ja, det har jeg faktisk ønsket mig i flere år. Nu er det jo bare sådan at sådan et rensdyrskind fælder virkelig meget. OG jeg har på ingen måde lyst til at have det indenfor.

Men hvert eneste år, har jeg en drøm om at gøre min terrasse vinterlækker. Bænk med rensdyrskind og bord med lanterner. Det bliver ikke til så meget ud over lanternerne desværre. Hvilket er ærgerligt, da jeg nyder at bruge min terrasse, især på fridage, hvor jeg sidder derude og nyder udsigten og kaffen. Jeg er mindst 70 indeni....

I år har jeg ydermere fået den geniale ide, at mit juletræ burde stå på et rensdyrskind, så jeg er igang med at søge brugtmarkedet tyndt, for at få et gammelt halvslidt rensdyrskind, for en billig penge. Det er en periode på et par uger, hvor man alligevel døjer med grannåle, så der tager jeg gerne lidt rensdyrhår med, i den daglige støvsugning.

Billedet er fra Nostalgifyn.dk hvor rensdyrskindet også kan købes.
Generelt er jeg til skind og uld i hjemmet. Jeg elsker efterår og vinter, og jeg har det bedst når stearinlysende blafrer og jeg kan putte mig i uldne tæpper, med min varme kaffe. Og et rensdyrskind er da indbegrebet af vinterhygge.


____________________________

Har du husket at deltage i min give away i samarbejde med voksdugen.dk
Du deltager ved at lægge en kommentar  her :-)
Follow on Bloglovin

Ingen kommentarer: