torsdag den 31. oktober 2013

Kreativitet, eller tyvstjålen ide

Jeg anser egentlig mig selv for forholdsvis kreativ. Men nogle gange må jeg erkende at jeg bare kopiere ting jeg ser. Man kan sige det er at lade sig inspirere, men oftest kan man ikke se hvad jeg har gjort anderledes end den oprindelige ide. Nogle gange er det jo ok. Det er jo fint at kunne følge en opskrift eller en diy. Og det er måske der mine evner ligger. Jeg er god til at omsætte opskriften til noget brugbart. 

Instagram er et mekka af inspiration, jeg må indrømme at jeg har mapper på min telefon med screenshots af ideer jeg er faldet over. Jeg følger nogle simpelthen fordi de er kreative masterminds, og jeg kopiere dem rask væk. 

Mange sælger deres fine kreationer, og jeg er villig til at betale for det jeg ikke selv kan, men jeg må også indrømme at jeg nogle gange bare lurer deres ide af, og så laver det selv. Men mange af ideerne får jeg alligevel aldrig udført. Og det der ligger mig nærmest er faktisk at være ærlig om, at jeg har fået ideen et andet sted fra, jeg går ikke rundt og bilder folk ind at jeg har opfundet den dybe tallerken. 

Jeg ville egentlig vise med dette indlæg hvad Trunten og jeg fik lavet i weekenden. Ideen er nemlig snuppet fra leizyb.dk, hvor hun viste de fine kasser på hendes instagram. 



Da jeg så dem, var jeg nødt til at lave dem til Truntens værelse, jeg prøver at optimere det til et storpige værelse, og de her kasser synes jeg er er så tilpas storpigevenlige at de skulle laves. De er også så nemme at lave at Trunten kunne være med til det. Så vi malede og klippede og klistrede sammen. Det er det bedste ved kreativitet.

Jeg vil lige slutte af med nogle af de sider jeg læser som er super inspirerende, kreamæssigt.

leizyb

myminmy

monsterscircus

molliemakes

karla-bum-bum

Jeg læser mange flere, også en del med strikke og hækleopskrifter, men den slags sysler bliver det ikke så meget til for tiden.

onsdag den 30. oktober 2013

BoShop Bloggerkonkurrence

I kan stadig nå at være med i bloggerkonkurrencen hos BoShop.dk. Man har chancen for at vinde 20.000 kr i gavekort til BoShop.
Man skulle da være et skarn, hvis man ikke krydsede alt hvad man kunne.


Jeg har lavet en lille collage med fine ting fra shoppen. Først tænkte jeg at jeg skulle finde en lys grå sofa. For det har jeg ønsket mig siden vi flyttede ind i vores gamle hus. Vi er lige nu ejere af en rød modulsofa med chaiselong, og jeg har kæmpet og kæmper stadig med at integrere den i det gamle hus, med brune gulve og teakmøbler.
Det lykkedes i perioder mere eller mindre godt.

Men da jeg så den smukke gule sofa blev jeg lidt fanget. Mit hjem er ikke som de andres, det bliver aldrig hvidt, gråt og sort. Det bliver heller ikke et hjem med sarte pasteller. Farver, og åbenbart især jordfarver tiltrækker mig. Og mit mål med mit hjem er at gøre det varmt og indbydende. Derfor omgiver vi os med træ, uld, arvegods og især kobber har vi taget vel imod.

Jeg bliver nogle gange fanget af at jeg vil skifte alt ud, og have et hjem som alle andre. Men jeg trives i min åbne hule. Jeg har derfor valgt møbler som ville støtte min hule. Et lækkert tæppe, med farver, som både ville klæde den lækre sofa, men også den røde jeg ejer nu. Et lækkert let sofabord, hvilket jeg faktisk mangler. Da vi pt er bordløse, da jeg bare ikke kan finde det perfekte. Det her er et godt bud, jeg kan se det for mig, stå på det tykke tæppe foran sofaen og være så let, at hulestemningen ikke bliver for markant.
Stolreol og skænk har jeg lige det perfekte hjørne til i min stue. Ovenover skænken vil jeg hænge den smukke kopperlampe.

Ej jeg kan lige se det for mig. Det ville blive hyggeligt. Så ville hjemmet være vinterklart!

Held og lykke til alle!

Pusletaske

Jeg har skiftet mange bleer. Og jeg kommer til at skifte mange endnu.

Ludvig har fra dag et af hadet sin pusleplads. Vi har vitterligt forsøgt alt, men han SKRIGER når han skal skiftes. I starten kunne han ikke lide at få tøjet af, nu er det bare blevet en del af det at pusle. Meget sjældent kan jeg aflede ham, man ser mig ofte skrålende børnesange, mens Ludvig kaster bamser, bøger eller andet i hovedet på mig, som jeg prøver at underholde ham med. Vi knokler videre med at gøre det rart for ham. For det er altså rarest at stå ved puslebordet, når vi pusler hjemme. 

Det mærkelige er, at når vi i ny og næ ikke "gider" gå ovenpå, eller vi ikke vil forstyrre Ida med skrigeri. Så hiver vi pusletasken frem i stuen, og så snart den bliver åbnet kommer Ludvig tussende og lægger sig på madrassen.... Den lader vi lige stå lidt. Han vil altså frivilligt have skiftet ble... Tror i det sker oftere og oftere at vi pusler i stuen på pusletasken?

Pusletasken der ofte står fremme i stuen. 

Det var en laaang indledning for at komme til det jeg ville skrive. Vores ultra lækre pusletaske er fra Ida Ising. Pusletasken der er netop det: En pusletaske. Den udgiver sig ikke for at være en fancy undercover pusletaske forklædt som dametaske. Den er en pusletaske og gennemført lækker. Jeg har skrevet flere lovprisninger her.

Nu er Ida Ising kommet med tre nye farver, FalconSparrow og Blackbird. Super lækre og jeg er især vild med den sorte. 


Jeg er virkelig glad for vores, som er med læderremme, prøv lige at se dem, de er blevet smørbløde og lækre efter 1/2 års brug. Man skal unde sig selv at have en i hænderne, materialet er super slidsstærkt, og vores er brugt mange gange udendørs på græs og fliser, og den ser stadig ud som ny. 

Indlægget er lavet i samarbejde med Ida Ising, hvor jeg har modtaget tasken som gave. Holdningerne er helt mine egne. 

mandag den 28. oktober 2013

Weekenden i collage

Den skønneste weekend er blevet brugt i selskab med familien. Med så meget nærvær at kameraet forblev i tasken og telefonen i lommen. Disse billeder er det eneste jeg har.

Lørdag var hygge, krea, hurtig shoppetur med is og fødselsdag hos mandens kusine.

Søndag stod på mere krea, resultatet får et indlæg for sig selv. Vinduesvask, oprydning af truntens værelse (det var mere end tiltrængt), ordne æbler til æblemos og æbleflæsk, bage boller og have mormor og morfar til kaffen, græsslåning, vasketøj, og risengrød til aftensmad. Det hele var vi fælles om, og det var skønt bare at være. Det var en god weekend.

tirsdag den 22. oktober 2013

Halloween

Med børn har man lyst til at fejre alt hvad man kan komme til. Sådan har jeg det i hvert fald.
Det behøver ikke at blive blæst stort op, men en mulighed for at skabe en tradition, at skabe en stemning omkring et eller andet vi laver sammen. Det synes jeg er vigtigt og gør barndommen magisk.

Så vi har taget vel imod Halloween. Endnu en årstid bestemt tradition, hvor vi kan gøre lidt ekstra ud af timerne med ungerne.

Idag skulle vi egentlig have været i børnehaven til forældrekaffe og skåret græskarlygter. Men Trunten skulle vaccineres, og blev lidt utilpas efterfølgende, så vi blev hjemme, og hyggede os med tegnefilm, kakao og croissanter.
Vi nåede også et lille græskar. Så nu står der to og pynter foran huset.






søndag den 20. oktober 2013

Kuldskær

Jeg har åbenbart ikke sagt det tydeligt nok.
Men jeg mangler altså en jakke. Bare en man rigtig kan putte sig i og holde varmen i, når man venter på den skrækkelige bus i mørket om morgenen.

Sjovt nok den samme som jeg drømmer om til Trunten, det er åbenbart også blevet det helt nye sort at gå ens klædt med sine børn. Jeg er vild med det.
Og ville elske at berige vores garderobe med jakkerne, og leo støvler fra Angulus.

Jakken fåes her

tirsdag den 15. oktober 2013

Halloween

Forleden på Ludvigs fødselsdag fik vi skåret græskarlygter. 
Da mine søstre kom med deres, kunne jeg godt se at mit var ret småt i år. Så nu går jeg og overvejer om der skal et mere til!

Ida tegner, jeg skærer. Vi er næsten fælles om at rense det, men også kun næsten. Men hyggeligt det er det. Uhyggelig? Der er vi ikke nået til endnu, den skal helst være lidt tøset og bestemt ikke uhyggelig. Måske næste år.

Laver i græskarlygter?

mandag den 14. oktober 2013

Takkekort

Jeg ved ikke hvad den rette tidsfrist for takkekort efter et bryllup er.
Jeg ved bare at vi har været over to måneder om det. Men nu er de sendt ud, og modtaget, så vidt jeg ved. Og jeg elsker stadig det billede.

Nu er det som om det er helt slut. Nu er vi gift, mand og kone og det er bare sådan det er. Jeg har lyst til at blive gift igen, med samme mand. Bare én gang om året!

Vi har en masse gaver som vi dagligt bruger, og som minder os om den skønne dag, med alle de skønne mennesker. Jeg har lyst til at trække alt ud af den dag, og jeg glæder mig til vores første bryllupsdag og vi skal pakke et par flasker vin ud, hvortil alle gæsterne har skrevet en lille hilsen.


søndag den 13. oktober 2013

1 år

Fødselsdag.

1 år. 1. år. 

Utroligt. Jeg synes jo han er min lille baby, men han har så travlt med at blive stor. Går sikkert rundt, siger ord/lyde for ord. Vinker, pjatter og charmer. 
Jeg ville ønske han kunne være lille for altid, at han kunne være min baby jeg kunne kramme og kysse. Men jeg glæder mig til at se hvordan han bliver, hvem der gemmer sig derinde bag den stædige, sjove, charmerende, larmende, skønne dreng. Han er skøn!











Vi har fejret ham med familien i dag. 
Brunch, sen frokost og lagkage. En lang og hyggelig dag, hvor vi nåede i børnehaven og fodrede dyr. Skar græskarlygter til Halloween og hyggede os med alle de fantastiske gaver Ludvig fik. 

lørdag den 12. oktober 2013

H&M All For Children

Kollektionen All For Children fra H&M kom i torsdags.

En lille lækker børnetøjskollektion hvor 25 % går til unicef. We like!

I år indeholdt den kun udklædning. De senere år har den indeholdt lidt forskelligt, ofte med nogle lækre detaljer eller anerledes snit, og så et par udkædningsdele. We like! I år har temaet være udklædning og pirater og klassisk halloween udstyr. Jeg har faktisk været vild med det meste.



Men nu ville det måske være at overdrive en smule, hvis jeg havde købt alt dette, så det blev kun til en brøkdel, og så noget lidt anderledes end hvad vi ellers plejer at købe til Trunten. Hun er dog heller ikke ubetinget begejstret desværre. Hun har en alder, hvor hun har fået en holdning til hvad drenge og piger kan gå i. En holdning jeg gerne ser snart forsvinder ;) Der er grænser for hvor mange tylskørter en enkelt pige kan eje.



Sat sammen med det rigtige, så tror jeg det bliver så fint.


onsdag den 9. oktober 2013

If money was no object....

Ville min datter helt klart eje denne:

Uldjakke fra little remix

Eller hvis man kunne få den i min størrelse....

tirsdag den 8. oktober 2013

Støvler til en nybegynder

Den store lillebror har jo lidt travlt. Han har nu gået ret stabilt den sidste måneds tid nu. Det der med at kravle er faktisk kun noget han gør, hvis han har for travlt med at jagte storesøster, så han ikke kan nå at rejse sig, efter han har sat sig på numsen.

Så nu er der pluselig en masse overvejelser omkring sko. Jeg havde jo den holdning at det skulle han ikke have, de små nuttede babyfødder skal have luft og lov til at bevæge sig frit. Men det hjælper jo ikke rigtigt noget når drengen render rundt, udenfor i dagplejen. De der babyfutter han har på lige nu er bare ikke særligt gode, når han for det meste er oprejst. Jeg ville da ikke bryde mig om at gå rundt udenfor iført uldforet sovepose omkring hver fod. Det gør heller ikke noget godt for han bevægelighed. 



Jeg er ret sikker på at det er Angulus der skal pryde hans små buttede tæer. Men jeg skal lige have dem prøvet på ham, da jeg er bange for de bliver for tunge. På den anden side må jeg jo acceptere at min dreng godt nok kun er 11 måneder, men har størrelse og robusthed som en halvanden årig. 
Snørre er jo et must, og de her cognacfarvede ministøvler er bare så smukke. 
Jeg tør dog ikke købe dem førend det er frost, i frygt for at hans fødder pludselig vokser en størrelse. 
Så please lad der være et par i str 22-23 tilbage til mig, sidst i oktober.
 

mandag den 7. oktober 2013

Mini Nümph

Et af mine yndlingsmærker til Trunten er Mini Nümph. Synes det er så lækkert og anderledes og passer perfekt til hendes lange lemmer.
Jeg har forelsket mig i en masse her til efteråret. Men jeg tror kun vi ender med hue og handsker derfra....og så måske et par trøjer hen ad vejen.
Men den sorte termojakke og trøjen med kobber er virkelig farvoritter. Og vesten.... og og og....

Alt er fra Buksetrolden.dk, et sted jeg aldrig har handlet, men de har et fint udvalg af lækkert børnetøj.


Jeg må indrømme der lige sneg sig et par bukser ind fra little pieces. Et mærke jeg også er ret vild med denne sæson. Det passer så fint sammen med Mini Nümphs kollektion.

lørdag den 5. oktober 2013

Glimt

Mit hjem.





4 små glimt fra husets ene stue.

I den anden stue er der endelig ved at ske lidt. Vores fjernsyn får endelig et rigtigt skab under sig, og ikke det virvar af et roderi vi har levet med de sidste par år.



Det her rod bliver til dette fine enkle hvide skab, der kan fylde det enormt bare væg lidt ud. Nu skal de bare skrues op på væggen, og så skal der lidt op på væggen.


fredag den 4. oktober 2013

Hjemmedag

Trunten havde en dårlig dag i går. Hun er en sensitiv pige, som har brug for at kunne trække sig en gang i mellem. I går var alt galt og alt var gået skævt i børnehaven, for mange børn, for meget larm, for mange der hev i hende. Og da hun kom hjem, havde hun en mor, der konsekvent holdt fast i, at hun ikke måtte få en is. Og det var dråben.
Så allerede i går aftalte vi, at fredag var hjemmedag.
Bare hende og mig.

Så i dag har den stået på mor/datter hygge.







Ufatteligt hvad man kan nå på en dag, hvis man slår hjernen fra og bare følger med.

Vi har leget byttebixen (inspireret af Ramasjang program), samlet ikea skab, tegnet med glimmerlim og lavet kastanjedyr. Derudover nåede jeg at støve af, støvsuge og vaske gulve. Alt det inden vi hentede Ludvig og fik mormor, moster og fætter til kaffe og småkager. Derefter stod den på aftensmad, tegnefilm og fredagsslik. Vi kom helt ned i gear, og vores weekend er startet på hyggeligste måde.
Jeg elsker at jeg har mulighed for disse dage med mine børn.