onsdag den 20. november 2013

Juleforberedelser # 3

I har vel indset at den står på juleforberedelser her på bloggen? Jeg kan ikke komme udenom at jeg elsker julen.

Det er meget vigtigt for mig at gøre julen så magisk som mulig for mine børn. Derfor er noget af det jeg prøver at lære mine børn, at julen starter d. 1 december. Der flytter nissen ind, der bliver pyntet op (altså mere pyntet op) og vi starter december med julemorgenbord (det plejer nissen at sørge for) Julen er ikke kun juleaften og gaver. Julen er en hel måned med stemning, hygge, småkager og mere familietid.

Mine børn får ikke kalendergaver, min egen lille lommepædagogik siger mig, at det ikke giver dem noget godt, at de forventer en gave om dagen. Ida får en playmobilkalender, så hun har noget der tæller ned til den magiske aften. Men nissen kommer kun med gaver en gang i mellem. Andre gange laver den ballade.
Det kommer i til at se meget mere til i december måned.





Lidt stemningsbilleder fra mit hjem lige nu. Lidt julet, men kun i det skjulte indtil videre.

__________________________

Det er ved at være sidste chance for at deltage i min give away af en julevoksdug.

Jeg trækker en vinder i morgen formiddag kl 10.00
(min plan om at trække i aften, blev lidt ødelagt af at jeg havde glemt jeg havde aftenvagt)


Ingen kommentarer: