Mandags eventyr

En helt almindelig mandag blev pludselig magisk. En tur i den fortryllende skov, hvor der bor trolde under broerne og der er forhindringsbaner gennem lysninger.
Vi ledte efter kastanjer og fyldte alle vores lommer. For hvis der er noget der bringer glæde, så er det de små glatte og bløde kastanjer. Det er virkelig efterår. Jeg elsker det.

En af de dage....

Hvor alt bare er træls.

Hele dagen har jeg gået rundt med sådan en træls knude i maven. Jeg har bare lige brug for at være alene. Men med arbejde, så hjem og hente børn, og være alene med dem til sent inden manden kommer hjem, så har der ikke været ro på noget tidspunkt. Nu sidder jeg endelig helt alene, børnene er puttet og der er en time inden manden kommer hjem. Forhåbentlig med snolder og cola, det er vidst tiltrængt.

Oh the joy of introvertism

Min hjerne koger en smule. Det er et sammenfald af flere ting. Starte arbejde igen, hvilket skam går forrygende, men da kræver energi, men samtidig sker der en masse i vores lille samfund, som bare tager lidt energi, i hvert fald fra mig. Det påvirker mig enormt, når man går ind og roder med mine børns hverdag, fordi det besluttes rent kommunalt. Det bliver godt i sidste ende, men al overgang er da svær.

Men lidt glimt fra de sidste uger instagram vil jeg dele med jer

De bærer præg af fødselsdage og efterår.

Følg mig meget gerne på instagram @kringelkroge

Skitøj

Til januar tager min mand og store datter på skiferie.... Uden mig og Ludvig. Men med sammen med bror og nevø....og farmor.

Jeg tror de får en fantastisk tur. Og jeg er dybt misundelig, da jeg virkelig godt gad på ski igen. Det er 6 år siden vi var afsted sidst. Men jeg ved også at de får en helt fantastisk tur. Og at det også er noget ganske særligt at være afsted uden mor.

Det jeg så kan hygge mig med er at finde skitøj til trunten. Hendes flyverdragt er fra sidste sæson, og jeg tror hun vokser ud af den inden, så det er oplagt at der kommer lidt nyt til, til den tid. Jeg venter dog med at købe, da jeg håber på januarudsalget ;-)

Men lige nu er jeg lidt forelsket i de fine farver fra Wheat

11 måneder

Snart et år.

Lige om lidt fejre vi Ludvigs fødselsdag. Hans allerførste.

Hvad kan man sige om ham nu. Han er en rigtig dreng. Men alligevel stadig så lille.

Han går rundt. For det meste går han mere end han kravler. Han piller i en del, men han forstår både tegnet for stop og ordet, så det er lige nu ikke så svært at stoppe ham i hans roderi.

Han spiser næsten alt og er glad for mad, dog har vi pt. lidt aftensmad fnidderi, hvor han skal starte med at være ualmindelig hidsig og nægte mad og drikke, for efter lidt tid at skovle ind. Temperament? Det tror jeg nok!

Han står op klokken alt for tidligt. Nogle gange er den 4:30.... Et eller andet genere ham tydeligvis, måske ørerne som er træls igen, og jeg regner med, at han får dræn i til oktober. Måske det hjælper på nætterne, hvor han ynder at vågne kl 3 for at græde utrøsteligt til klokken 4, og så stå op kl 5 og være morgensur. Behøver jeg at fortælle at vi er trætte?

Han er begyndt at vænne sig til dagplejen. Som jeg har skrevet tidligere er jeg ikke typen der naivt tænker at han er blevet glad for stedet. Han har bare accepteret svigtet, fundet sig tilrette i de nye omgivelser, og knyttet sig til dagplejemoren. Men det er bedst for os alle, det tog lang tid, og var mega hårdt. Men det er skønt at høre at han både griner og leger når han er dernede. Han kan dog ikke tåle når hun går fra ham. Altså på toilettet, eller ud og henter de andre børn ind fra lur. Det er et af de steder jeg kan se en fordel ved vuggestue. Der er ingen andre voksne til at tage over. Men det går rigtig godt, og jeg har stadigvæk den bedste fornemmelse i maven. Jeg kan ikke vælge et bedre sted for ham.

Han har netop fået sin 4. tand. Han bider en del. Og jeg er i tvivl om hvor meget jeg skal opdrage på det område, men han bider primært mig, af hengivenhed.

Han kysser og krammer. Han har for første gang opsøgt Ida og krammet hende. Han sad og puttede i 5 minutter, og hun strålede som en lille sol. Det virkede som et vendepunkt for de to. Hun har endelig set at han ser hende, og det har givet hende en slags ro i forhold til ham.

Han er en fantastisk lille dreng. Som snakker løs  (han siger sit første ord: vov. Måske er det kun mig der kan høre det...), og han vinker når han ser os.
Han sover 3 timer til middag i dagplejen.
Han er en selsskabspapegøje.
Han puttes på under 10 minutter.
Han har lært at spise selv (med fingrene og preloaded gaffel)
Han græder ganske lidt når vi aflevere.

Og han har netop haft sin allerførste weekend alene med far og Ida. Mens mor har arbejdet....gad vide hvordan det er gået?

Trunten 5 år

Endelig kom dagen. Hun vågnede klokken 5 om morgenen og kom ind til os....eller mig, manden var lige gået ned med den sure/vågne Ludvig.

Her i huset har vi virkelig svært ved at indføre morgensang og vækning af børn på fødselsdage. For de står så monster tidligt op, at jeg ikke kan komme dem i forkøbet.

Så der lå Trunten og begyndte så selv at synge fødselsdagssang. Tillykke med dagen skat.

Vi puttede lidt og listede os så ned efter gaverne som lå og ventede i stuen, der var mand og basse faldet i søvn på sofaen. Og vi listede op i seng igen og åbnede pakker.

Ingen overdådighed i år. Men nok den bedste gave en 5 årig My Little Pony fan kan få. Helt nye dukker, som slet ikke fåes herhjemme endnu. Fordi hun har set den nyeste film fra USA, hvor ponyerne bliver til rigtige mennesker. De var et hit. Hun startede med at få to, jeg håber vi kan skaffe de sidste inden jul, så hun har dem alle.
Glimmer ballerinaer fra H&M er en genganger. Og nyt gymnastiktøj, fik hun af Ludvig dagen inden, da hun skulle til gymnastik.

Søndagen inden havde vi holdt stor familiefest for hende. Men boller, kakao, lagkage og brunsviger. Tur på legepladsen og pizza til aftensmad. Alt lige efter Ida's hoved. Og hun havde en fest.
Fantastiske gaver. Sminkehoved, prinsessekjole, tøj til build abear bamsen, barbie, sko og storpige bøger. Der var lutter gode sager.

På hendes fødselsdag kom børnehaven. 16 børn på 4-5 år. Jeg fik taget billeder mens de spiste og legede. Men skattejagten fik jeg ingen billeder af desværre. Næste gang hyrer jeg en fotograf. Og husker at jeg også er ejer af et videokamera....

Det var en super fest. Ida nød opmærksomheden. Frabedte sig sang og høje råb, ville gerne have 5 små raketter, ingen store, da hun ikke kunne lide de høje lyde. Jeg må sige jeg er lidt stolt at min pige, selv kan formulere sine behov på den måde.

Generelt var jeg vildt overrasket over hvor søde alle børn var, så hjælpsomme og drillende på den sjoveste facon. Og under skattejagten var de så gode til at samarbejde at både vi og pædagoger var ret overraskede. Vi har en generation af børn, der virkelig arbejder for fællesskabet her i vores lille landsby. Vi kan vidst godt være stolte.

Det var nogle dejlige dage.

Jeg viser ingen billeder fra børnefødselsdagen, da jeg ikke har claret det med børnenes forældre.

Min fødselsdag

Jeg er bagud med indlæg. Men som sædvanlig så farer september afsted. Vi fejrer og fejrer. Spiser boller og kager og har huset fuld af gæster. Vi gør rent, handler ind, bager og kokkerere og stresser lidt deraf. Men vi nyder det. Så meget at vi ikke opdager at tiden løber fra os, og vi ser måske lidt for sent, hvad vi har glemt i hverdagen.

Min fødselsdag blev fejret med den nærmeste familie, til aftensmad på en hverdag. Men alle de fødselsdage i september, så har jeg behov for at min er droslet lidt ned. Så vi inviterede på dagen, en torsdag til tidlig aftensmad.

Når det nu "bare" var til et måltid mad er det jo sjovest at gøre lidt ud af det. Vores have bugner af æbler. Derfor var det nærliggende at køre æbletema.

Forretten bestod af æble/fennikel salat med røget laks.
Hovedretten var Flæskesteg, med æblestykker i sirup (lagt imellem kød og svær. Dertil salat med æbler, valnødder og blåbær. Og selvfølgelig ristede kartofler og sovs!
Desserten var amerikansk æbletærte, med god vanille is.

Det eneste jeg huskede at tage billeder af var desserten inden den kom i ovnen. Jeg laver kun den tærte på en måde, og det er med stjernelåg. Den er altid en succes

På instagram huskede jeg dog at vise det færdige resultat, følg mig der under navnet @kringelkroge

Gaverne var virkelig gode. Alt var spot on.

Tv møblet har jeg reelt ikke fået, men derimod et gavekort til ikea, samt lidt mønter, så håber møblet lever op til mine forventninger, så jeg endelig kan få noget op der skjuler rodet under vores fjernsyn.
Skoene fra shoe biz er såååå lækre, de bliver allerede brugt flittigt. Roser til haven, olie til maden, pyntedims, kobbertermokanden, som jeg virkelig havde mine tvivl om jeg kunne leve uden. Og endelig en ny elkeddel, som kan erstatte det rustne "rustfrie" monster vi har i vores køkken.

Det var en skøn dag.

5 år

For 5 år siden havde jeg veer på dette tidspunkt.
Knap 5 timer senere kom den smukkeste lille baby til verden. Jeg ville lyve hvis jeg sagde det var en fantastisk fødsel, intet var som jeg havde forventet. Den store følelse af moderskab udeblev, og jeg blev i stedet overvældet af angst over, at jeg nu havde det fulde ansvar for dette lille væsen.
Men lige så stille og roligt krøb det ind på mig. Den der moderfølelse.

Hun var det mest vidunderlige. Ret hurtigt fandt vi ud af at hun var helt særlig. Følsom og skarp.
Det er hun stadig. Det mest vidunderlige. Min lille fe. Med hår hvidt som sne, og hud som marcipan.
Hun er noget ganske særligt.
Nogle gange går vi på listetæer, for ikke at vække uhyrets vrede. Andre gange tumler vi vildt på gulvet og skraldgriner som kun børn kan.

 5 år.

Hun husker som en elefant, og hun snakker som et vandfald. Hun går helst kun i "snurre" kjoler, og er ikke bange for noget. Hun tror hun kan svømme, hvilket betyder man konstant skal redde hende fra druknedøden, fordi hun frygtløst kaster sig ud på dybt vand. Hun vil være ballerinalærer når hun bliver stor. Hun vil lære andre at danse ballet, men vil ikke selv lære det, da hun jo godt kan....

Hun synger hele tiden, ikke almindelig børnestemme, men fuld power musical stemme. Hun leger ikke med drenge, og hun ser alt for mange barbiefilm. Hun er min helt egen feprinsesse.

Tillykke med de 5 år.

Fødselsdagsforberedelser

Har jeg fortalt at september er store fødselsdagsmåned i vores familie? Nå ikke. Jamen det er det.
Vi starter med mandens i august, efterfulgt af farmors d. 5 og derefter følger vi ellers i trop, nevøen, mig, en onkel, Trunten, svoger og så 14 dage efter i oktober slutter vi med Bassen.
Vi nyder det, men det er også et hårdt program vi kører i september.

At vi så også lige blev sendt i gulvet af maveinfluenza, hjælper ikke på logistikken.

Men nu er vi ved at være oppe i gear igen, og klar til næste rul.

Min fødselsdag i morgen. Jeg kører æble tema. Haven bugner af æbler, og jeg elsker temaer, så vi har inviteret på aftensmad, med forret, hovedret og dessert der alle indeholder æbler. Glæder mig til om det lykkedes, og ikke bliver kedeligt.

I weekenden holder vi truntens 5 års fødselsdag for familien. Og det er den jeg nu er igang med at planlægge. I år har hun heldigvis ønsket en almindelig lagkage, med nøddebund, så jeg skal ikke igang med fondant osv. Det er ellers sjovt, men jeg synes virkelig også jeg bruger meget tid på det.

En indskudt bemærkning kunne være, at der selvfølgelig også ligger en sommer fest i børnehaven på fredag, hvor jeg har skrevet mig på til at lave kage til kagekonkurrencen. Det lægger et lille pres på mig, da jeg faktisk er på arbejde inden.

Men alt plejer jo at gå, og det er jo familien der er inviteret, og det er jo faktisk mest for min skyld jeg gør det her.

Om onsdagen kommer børnehaven på besøg. 17 5 årige... Det bliver skønt.
Jeg planlægger prinsesse tema, jeg ved Trunten vil elske det. Så jeg er igang med at samle inspiration på pinterest. Jeg er så heldig at have fri tirsdagen før, så jeg har heldigvis tid til at nørkle med lidt pynt.

Så er det slut // barselsliv

Bum...

Det gik hurtigt. Den sidste uge blev slet ikke udnyttet som jeg havde håbet på. Jeg håbede at suge essensen ud af barselslivet og komprimere det ind til ren luksus den sidste uge. Men selvfølgelig var kroppen uenig. Så snot blev en tro følgesvend, og med bekymringer omkring dagpleje, både ifht indkøring, men også omkring fyringer, så fløj ugen afsted, uden jeg rigtig opdagede det.

Og nu er det søndag.

Vi slutter dog af med maner. Min skønne nevø fylder 10 år. Og vi blev inviteret til brunch og legepladsbesøg.  Hvilket altid er en succes, for store og små.

Så jeg slutter min barsel med glade børn. Og mere kan man vel egentlig ikke forlange!

Tak for en dejlig dag!

Stilhed

Når noget bliver for meget, så reagere jeg med tavshed. Jeg har det bedst med at gruble over tingene. Derved får jeg også lidt svært ved lige at se glæden ved alt muligt andet. Jeg bruger al min energi på at tænke på det der fylder. 

Sådan har det været den sidste uges tid. Dagplejen har fyldt alt. 

Jeg troede min lille dreng ville springe ud i det, og bare være som han plejer, charmerende og undersøgende. Men nej. Om det er fordi dagplejemoren har haft svært ved at skabe relationen, tilknytningen eller om det har været mig som ammende urmor der har gjort det svært, ved jeg ikke. Svært har det været, men jeg tror det er begyndt at lysne nu.  

I går havde han en god dag. Og da jeg hentede, sad han og legede op og ned af en anden dreng, mens dagplejeren var i et andet rum. Det er stort. 

Jeg har fra starten af været sikker på den dagplejemor. Trunten havde den samme, og måske især derfor var jeg i vildrede. Hvad gør man? Hvis jeg følte han ikke kunne være tryg hos hende, eller var i gode hænder, så ville jeg vel ikke være i tvivl, så skulle han flyttes. Men hele tiden har min mavefornemmelse sagt mig, at det er det bedste sted for vores børn. Jeg kan ikke vælge noget bedre. Så er det helt ubegribeligt, at ens barn kan have en anden holdning. 

Dagplejemoren kaldte ham reserveret. Han har bare brug for tid. 

Måske har hun ret. Jeg har bare ikke set det før. Men jeg har jo heller aldrig overladt ham til en fremmed, uden at jeg har været ved hans side. Han kan det hele når han har sin mor. Men nu tvinger jeg ham til at overkomme nogle ting uden mig. Det er svært. For os begge. 

Det er et svigt, og det har trukket ud. Han har ikke villet acceptere det. Og det er måske et stærkt karaktertræk ved ham. Han overgiver sig ikke let. Vi burde måske have vidst at det var en del af hans personlighed. Hvis jeg tænker tilbage er det jo denne stærke vilje vi har kæmpet med når vi har puttet, introduceret mad, badet ham osv. Han har ingen problemer med at sige fra, og det er jo godt og sundt, men hårdt.