Viser opslag med etiketten jul2013. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten jul2013. Vis alle opslag

mandag den 16. december 2013

Hvis jeg ikke får det i julegave, så......

....skal det bestemt hjem og bo her i 2014.

For lige at være lidt materialistisk. Håber da at julemanden har valgt at berige mig med lidt fra denne collage, men da jeg ikke får gaver fra så mange igen, så ved jeg, at i hvert fald, et par af disse sager flytter ind i løbet af 2014.

Hay kaleido // hynde i skind // playtype c // wirebasket + låg ferm Living // Lisa Grue poster // væghængt lysestage


Hvis nyt skal ind, så skal noget andet ud. Så jeg må hellere komme igang med at rydde skabene.

onsdag den 11. december 2013

Julepakkeleg

På mit arbejde har vi haft gaver med, som hænger på en snor på gangen, så skiftes vi til at trække et navn, og vælge en pakke. Der har ikke været den store tilslutning. Men jeg synes det er så hyggeligt, så jeg fik endelig pakket en gave ind.

Indholdet blev tre svampe lavet af min svigerfar, han er den vildeste hobbymand, puster glas, drejer træ og vil nu gerne igang med at holde får. Regner med at han så begynder at væve tæpper eller lign.

Tre marmorstjerner lavet af mig, og så lige en enkelt porcelænsstjerne som jeg har købt mig til, vidst nok fra søstrene grene.

Håber den kommende ejer bliver glad for de hjemmelavede ting, det er jo altid lidt et sats.

tirsdag den 10. december 2013

Juleglimt

Weekenden stod jo på julehygge, og jeg synes mit hjem er så tilpas julehyggeligt som det skal være. Her er plads til nisser og gran, men ellers er julen meget hvid i år. Jeg bor jo ret mørkt, med mørke gulve og en del træmøbler, især teak. Så denne vinter har der samlet sig en del hvide nips rundt omkring.

Julestjernens er oppe, den hænger så fint i hjørnet, på vinduet har jeg hvide papirsengle, som jeg vandt i en give away på en blog for 4 år siden. (Den gang give aways primært var hjemmelavet nips). De hører min jul til nu.

Jeg har lært at folde sløjfer. Jeg har set rundt omkring nogle ideer til hvad jeg kan bruge dem til. Hvis jeg får det gjort, så skal jeg nok vise mere.

Jeg har "fået lov" af min mand til at male det lidt sjove indbyggede skab. Det er en del af huset, så det bliver, men jeg har fået lov at male det hvidt, så det ikke er så markant og voldsomt.

Nissen har glemt sine træsko udenfor døren. Han har travlt, når han ikke har gaver med, så driller han og laver ballade, med toiletpapir over det hele, og appelsiner i skoene. Det der roder på gulvet bagved er ludvigs LEGO duplo han fik til morgen.

Min adventskrans. I søndags tændte vi det andet lys. Jeg elsker denne tid.

På fredag henter vi juletræ, inden jeg tager på arbejde. Det glæder jeg mig helt vildt til at få ind i stuen. Det er så smukt med lys om aftenen.

torsdag den 5. december 2013

Julemånedens traditioner

Udover massiv hygge, nærvær og magi. Så er julemåneden også der, hvor vi holder gang  i traditioner og ritualer. Noget af det der er aller vigtigst for en magisk barndom. 

Julekalenderne på DR1 og TV2 kommer jo ret sent, men heldigvis viser ramasjang Jul på Slottet. Og den holder vi fast i at Ida får lov og tid til at se. 

Derudover har vi fundet en app med en ny HC Andersen historie hver dag, samt den skønneste Bjarne Reuter bog, gratis, med den nysgerrige pige Anna og hendes bamse Johnson. 

Den er intet mindre en genial. Kan kun anbefales. Mim datter er fem og er helt opslugt af historien. Kapitlerne er passende til godnat læsning. Og jeg selv glæder mig til at læse videre hver aften. 



Kan findes i app store. 

torsdag den 21. november 2013

Noa Noa mini a ture

Jeg er ret vild med Noa Noa mini a ture.
Ida har en del af basisbluserne, som bare sidder perfekt på hende. Har fine afdæmpede farver og feminint hulmønster. Så lækre, og til en fair pris.

De er gode til at sætte tidligere styles på udsalg, så Ida har en del derfra, som netop er købt på udsalg.
Jeg har forelsket mig i dette sæt, som kan fåes hos smaahjerter.dk


Totalt tøset, og jeg ved min datter ville elske det.
Det eneste minus ved Noa Noa mini a ture, er at de ikke laver drengetøj, er ellers ret sikker på de kunne lave noget meget meget fint.

Stjerner og julekugler er fra House Doctor og kan købes hos retrovilla.dk

onsdag den 20. november 2013

Juleforberedelser # 3

I har vel indset at den står på juleforberedelser her på bloggen? Jeg kan ikke komme udenom at jeg elsker julen.

Det er meget vigtigt for mig at gøre julen så magisk som mulig for mine børn. Derfor er noget af det jeg prøver at lære mine børn, at julen starter d. 1 december. Der flytter nissen ind, der bliver pyntet op (altså mere pyntet op) og vi starter december med julemorgenbord (det plejer nissen at sørge for) Julen er ikke kun juleaften og gaver. Julen er en hel måned med stemning, hygge, småkager og mere familietid.

Mine børn får ikke kalendergaver, min egen lille lommepædagogik siger mig, at det ikke giver dem noget godt, at de forventer en gave om dagen. Ida får en playmobilkalender, så hun har noget der tæller ned til den magiske aften. Men nissen kommer kun med gaver en gang i mellem. Andre gange laver den ballade.
Det kommer i til at se meget mere til i december måned.





Lidt stemningsbilleder fra mit hjem lige nu. Lidt julet, men kun i det skjulte indtil videre.

__________________________

Det er ved at være sidste chance for at deltage i min give away af en julevoksdug.

Jeg trækker en vinder i morgen formiddag kl 10.00
(min plan om at trække i aften, blev lidt ødelagt af at jeg havde glemt jeg havde aftenvagt)


Julegaveønske // Pelican Chair

Jeg har valgt at vise nogle af mine juleønsker. Et ønske pr indlæg. Ingen lange lister med designerting som ligner alle de andre. Bare nogle få særlige ønsker, som også fortæller lidt om mig.

Ønske #1 Tine Wessel broderi

Ønske #2 Rensdyrskind


Pelican Chair af Finn Juhl, 1940


Se lige hvor smuk den er. Gæt om den ville passe perfekt ind?

Et tåbeligt og uopnåeligt ønske. Men den er så gennemført perfekt. Pris ukendt. Jeg har fundet den i pink, uden knapper til knap 45.000 kr.
Men altså, hvis der skulle være nogen i min familie, der pludselig vandt et par milioner, så ville dette være en helt fin og passende gave....

Eller det er faktisk løgn, alt i mig siger at det ville være forkert at bruge så mange penge på en stol. Uanset hvor smuk den er, og hvor perfekt den ville passe ind. Så er der her i huset mange andre ting, som 45.000 snildt kunne bruges på, som ville være mere fornuftigt. Men man har da lov at drømme ;-)

tirsdag den 19. november 2013

Julegaveønsker // 200 kr

Jeg kan ikke lade være. Jeg bliver nødt til at vise denne collage. Lutter lækre ting, som gerne måtte flytte ind her. Det hele til under 200 kr. 
Det hele står på min ønskeseddel, plus en hel del mere, hvis jeg skal være ærlig. 

Hvad synes i?





________________________

Har du husket at deltage i min give away i samarbejde med voksdugen.dk
Du deltager ved at lægge en kommentar  her :-)

Follow on Bloglovin

Juleforberedelser # 2

Jeg ved ikke hvad der går af os i år. Måske er det al den inspiration der omgiver mig på instagram og i blogland, måske er det lidt en frygt for at gå glip af noget, med mine børn. Synes tiden går stærkt, hver gang jeg blinker har mine børn lært noget nyt, og taget et skridt fremad. Så jeg værner om de øjeblikke, situationer hvor vi kan være sammen om noget, og hvor vi får et afkast, det er som om det betyder noget for Ida, for tiden skal der være en mening med det, ellers vil hun ikke være med. Så jeg lokker med fx. kager der skal pyntes. Papirstjerner der skal limes osv.

Snart går vi i gang med julegavefremstillingerne. Men de bliver ikke vist på bloggen inden jul, da jeg ved at der jo er nogle i familien der læser med.



________________________

Har du husket at deltage i min give away i samarbejde med voksdugen.dk
Du deltager ved at lægge en kommentar  her :-)

Follow on Bloglovin

mandag den 18. november 2013

Julegaveønske // Lisa Grue

Jeg har valgt at vise nogle af mine juleønsker. Et ønske pr indlæg. Ingen lange lister med designerting som ligner alle de andre. Bare nogle få særlige ønsker, som også fortæller lidt om mig.

Ønske #1  Tine Wessel broderi

Ønske #2 Rensdyrskind

Ja jeg skriver jo godt nok, at jeg vil vise ting som ikke ses alle steder. Desværre er jeg jo lige så utraditionel som så mange andre. Jeg havde planlagt dette indlæg for noget tid siden, men kan godt se både på instagram og i bladende at jeg er for sent ude, med min kærlighed til Lisa Grues univers, but here goes.

Jeg forelskede mig i Lisa Grues streg for flere år siden. Ved et tilfælde faldt jeg over nogle tegninger af en pige i et eventyrligt univers, den gang interesserede jeg mig ikke rigtigt for hvem der havde lavet dem. Jeg kan huske jeg printede dem ud, min hensigt var at hænge dem op. Uetisk, og det blev heller aldrig til noget. Nu er de væk, og jeg kan ikke finde dem på nettet, det er nok en 6-7 år siden.



Da vi flyttede i hus, forelskede jeg mig i dette billede. Og min mand gav mig det i fødselsdagsgave for et par år siden, det har hængt i min spisestue siden.

Lige for tiden arbejder jeg lidt på hvad der skal pynte på min væg, ved siden af vores TV. Jeg har rimelig meget bar væg der, og ved ikke helt hvad jeg vil have op. Men hvis jeg nu bare lige var indehaver af dette smukke billede, så er jeg ret godt på vej. Synes det er ultra smukt, og samtidig neutralt i farverne, så det ikke stjæler opmærksomheden, når man sidder og ser TV.
Birds in af tree - kan købes her
Jeg har selv tegnet meget som ung, blev aldrig særlig god, derfor stoppede jeg. Det er den typiske historie, nu bliver det til lidt kryseduller i ny og næ, især sammen med min datter. Men Lisa Grue tegner netop som jeg dengang drømte om at kunne, måske derfor hun fanger mig.

Jeg håber der ligger et rør under mit juletræ i år. Jeg ønsker mig meget til mine vægge og der vil komme flere ønsker til væggene på bloggen.

________________________

Har du husket at deltage i min give away i samarbejde med voksdugen.dk
Du deltager ved at lægge en kommentar  her :-)

Follow on Bloglovin

søndag den 17. november 2013

Søndag

Det har været en skøn søndag.

Jeg skulle egentlig arbejde, men en kollega havde brug for at bytte vagter, og det faldt så heldigt ud for mig, at jeg havde fri i dag.
Børnene er blevet passet af bedsterne fra fredag til lørdag pga vores arbejde. Så det var skønt at kunne dedikere hele dagen i dag, på familien.

Vi tog til julemarked på egeskov. Det var sidste dag i dag, der var mange mennesker. Men vejret var fantastisk, og det er utroligt stemningsfuldt at gå rundt ved egeskov slot.

Da vi kom hjem fik vi æbleskiver, og bagte peberkager. I morgen vil vi pynte dem med glasur, når Ida kommer hjem fra børnehaven.

Det var måske lige rigeligt julet, men det var virkelig en dejlig dag, og jeg glæder mig endnu mere til december, hvor jeg forestiller mig vi får en masse af den type dage.



________________________

Har du husket at deltage i min give away i samarbejde med voksdugen.dk
Du deltager ved at lægge en kommentar  her :-)

Follow on Bloglovin

torsdag den 14. november 2013

Julegaveønske // rensdyrskind

Jeg har valgt at vise nogle af mine juleønsker. Et ønske pr indlæg. Ingen langelister med designerting som ligner alle de andre. Bare nogle få særlige ønsker, som også fortæller lidt om mig.

Se mit første ønske her: Tine Wessel broderi

Julegaveønske # 2

Rensdyrskindet.... Ja, det har jeg faktisk ønsket mig i flere år. Nu er det jo bare sådan at sådan et rensdyrskind fælder virkelig meget. OG jeg har på ingen måde lyst til at have det indenfor.

Men hvert eneste år, har jeg en drøm om at gøre min terrasse vinterlækker. Bænk med rensdyrskind og bord med lanterner. Det bliver ikke til så meget ud over lanternerne desværre. Hvilket er ærgerligt, da jeg nyder at bruge min terrasse, især på fridage, hvor jeg sidder derude og nyder udsigten og kaffen. Jeg er mindst 70 indeni....

I år har jeg ydermere fået den geniale ide, at mit juletræ burde stå på et rensdyrskind, så jeg er igang med at søge brugtmarkedet tyndt, for at få et gammelt halvslidt rensdyrskind, for en billig penge. Det er en periode på et par uger, hvor man alligevel døjer med grannåle, så der tager jeg gerne lidt rensdyrhår med, i den daglige støvsugning.

Billedet er fra Nostalgifyn.dk hvor rensdyrskindet også kan købes.
Generelt er jeg til skind og uld i hjemmet. Jeg elsker efterår og vinter, og jeg har det bedst når stearinlysende blafrer og jeg kan putte mig i uldne tæpper, med min varme kaffe. Og et rensdyrskind er da indbegrebet af vinterhygge.


____________________________

Har du husket at deltage i min give away i samarbejde med voksdugen.dk
Du deltager ved at lægge en kommentar  her :-)
Follow on Bloglovin

mandag den 11. november 2013

Forberedelser

Jeg er et jule menneske. Jeg elsker julen.

Sidste år holdte vi for første gang jul hjemme, med mine forældre, min ene søster, svoger og deres børn. Det var så skønt. Jeg troede faktisk det ville være stressende, men jeg er planlægningsmenneske og laver lister til alt. Jeg elsker planlægningen og forberedelserne, nok mere en selve festen/dagen/oplevelsen. Sådan tror jeg faktisk vi er mange der har det.
Vi holder jul hjemme igen i år. Vi er enige om at det var så dejligt, at vi gerne vil blive ved med det, og så skiftevis inviterer vi min og mandens familie.

Jeg er allerede nu gået i tænkeboks over bordpynt og julekonfekt/overraskelser. Menuen ligger jo ret fast, så jeg kan give los med alt det andet, og jeg er allerede godt i gang.

Måske fordi vi jo har været tidligt ude, med at snakke med familien om hvordan og hvorledes dagen kommer til at forløbe, så er jeg på mystisk vis begyndt, at se lidt for julede elementer dukke op i mit hjem. Jeg skal også virkelig holde mig i skindet, for ikke at finde julepynten frem, under påskud af at gennemgå det. Men jeg ved jeg skal holde mig fra det, ellers er der pludselig lyskæder overalt.












Billedet af BR samlebogen er faktisk bare beviset på at julegaverne til børnene i familien er klaret. Der var en der blev meget lykkelig da hun kom hjem og så alle de klistermærker.


Follow on Bloglovin

søndag den 10. november 2013

Julegaveønske // Broderi

Rundt omkring i blogverdenen vises der jo alenlange juleønskesedler frem. Jeg har skam også virkelig en lang ønskeseddel. En endnu længere for Ludvig. Og Trunten HAR sat krydser, ved alt tøset, i legetøjskataloget.

Men da jeg jo sjovt nok er lige som alle de andre der roder rundt i blogs, boligblade og ikke mindst Instagram, så er mine ønsker jo ret lig alle de andres. Derfor har jeg valgt at dedikere nogle blogindlæg til enkelte ting som jeg finder über lækre, smukke eller bare lige mig. Om det så er totalt hypet og set i alle hjem, eller måske undseeligt, vides ikke endnu. 

Julegaveønske # 1

Jeg er faldet for Tine Wessel 

Hun brodere, de fineste billeder. Jeg har længe været ret vild med broderi. Jeg er dog ikke særlig god til det desværre. Frihåndsbroderi duer jeg ikke til, og korssting er bare tålmodighedsarbejde, tålmodighed som jeg åbenbart ikke ejer.

Men se lige nogle smukke billeder hun skaber




De er jo intet mindre end fantastiske. Så lækre i farver og materialerne der fungere sammen på fineste vis. De ville passe perfekt ind herhjemme. Jeg drømmer om at kunne købe et originalt broderi, men indtil dette bliver muligt, så vil jeg da VIRKELIG gerne eje et print, så det er netop skrevet på ønskeseddelen. 
Print af Tine Wessel broderi.

Kan købes her og her