Tanker om babysko// Havebryllup

Lige nu, er der kun 1 måned til jeg skal giftes, nu starter den virkelige nedtælling.
Jeg synes vi er godt med, men jeg ved også at mit perfektionistiske gen vil stresse de næste fire uger, alt skal bare klappe.

Lige nu sidder jeg og tænker tøj til Ludvig. Han skal have denim bukser på fra enten Norlie eller MarMar, en hvid body og vest eller hvid skjorte, det kommer også an på vejret. (Hvis det regner er der risiko for at jeg aflyser det hele ;-)) det toppes med butterfly, som er bestilt fra etsy, så fint. Den må i høre om efter brylluppet, da jeg ikke vil vise den endnu.

Da Ludvig vil være 9 1/2 måned til brylluppet, regner jeg jo ikke med han kan gå....han er godt nok motorisk fremmelig, men jeg tvivler alligevel. Så jeg er sådan i tvivl om fodtøj. Han skal have et eller andet lækkert der passer til, da vi skal have taget billeder sammen med børnene. Men jeg er meget i tvivl om jeg skal give ham et par rigtige sko, eller det skal være "sutsko".
Han har store fødder og kan sagtens passe rigtige begyndersko, både angulus og pepe har nogle fine bud, fundet hos Limonade

Det vil dog være en engangfornøjelse, og så er det jo pjattet at smide 400 kr efter sko, der vil være for små når han begynder at gå om nogle måneder.

Den anden mulighed er at han skal have prewalkers eller sutsko på.

Jeg er ude i at skoene skal være enten gule....det passer til temaet. Ellers skal de være helt neutrale, grå eller lyse. Det er bare svært at finde de helt rigtige. De røde converse kunne være fede, og dem ønsker jeg mig til ham. Men jeg er bange for at de vil falde for meget ved siden af på bryllupsbillederne. Det er ikke meningen at de skal i fokus.

Og jeg er slet ikke kommet igang med Ida's tøj endnu. Hun skal selv med ud og vælge kjolen, så det bliver så snart vi har ferie.

Shopping #8

Jeg har ikke nået at vise jer de fine ting fra MarMar

Endnu et sted jeg ikke tidligere har købt tøj fra. Jeg synes mine børn går klædt efter deres personlighed, som jeg tidligere har beskrevet her. Og Ida er helt klart vokset til en stor følsom pige, med prinsesse/ballerina/fe tendenser, og derfor er hendes tøj det seneste år også blevet noget mere afdæmpet, og i stor udstrækning snurre kjoler, som hun selv kalder dem.
Hun har stadig temperament som en vild hest, og da hun selv skifter tøj nogle gange flere gange om dagen, ender hus også nogle gange i vilde prints. Som forleden med leo kjole, multifarvede stribede leggins og en hvid og lilla prikket trøje under. Det skal der være plads til, og hun var bestemt klar til at klatre i træer. Men det var et sidespor.

Ludvig er bare min lille bøf, mors dreng, afdæmpet og charmerende.

Bukserne fra MarMar til ludvig er mørkere i virkeligheden. Størrelsen er dog ret stor i det, så er spændt på hvornår de passer, jeg håbede lidt at de passede til vores bryllup, men der får han muligvis de lyse denim farvede bukser på fra Norlie.

Sidst men ikke mindst kom paillet nederdelen fra Petit by Sofie Schnoor, købt hos boozt.com

Noget det jeg hold mest af ved at få tøjet ind af døren, er at lade det ligge fremme på bord eller hylde i noget tid, inden det bliver gemt væk i skabe og skuffer.

Skt. Hans

Det kan vidst tælles på en hånd, hvor mange gange jeg ikke har været hjemme hos mine forældre til Skt. Hans. For mig er Skt. Hans altså bare bål hos mine forældre. De har masser af plads, og derfor også mulighed for et "ordentlig" bål, og en heks i menneske størrelse, som af uvisse årsager de sidste par år har siddet på en stol...

Ansigtet er malet af min smukke kunstneriske datter. Med blomster og koste på kinderne. Kjolen var valgt af min nevø, en ægte polyestersag fra 80'erne, som ikke brændte, men smeltede af heksen, øko bål? Not so much... På hovedet bar hun en kasket jeg købte i London da jeg var 16, og om halsen et tørklæde som havde været min søsters. Vi fik rigtig sendt fortid afsted, med heksen.

Hos mine forældre er det en selvfølgelighed at børnebørnene hjælper til hvor de kan. Derfor var det den store fætter der ledte an og de små kusiner der fulgte trop da de sammen pakkede stigerne væk, efter heksen var kommet på bålet.

Vi havde besøg af genboens kat, en fin smuksak, vidst nok norsk skovkat eller noget i den dur, så vil jeg også gerne have kat igen. Især hvis den kan fange mus ;-)

Mændene i mit liv. Min kommende mand, og min smukke søn. Ludvigs første Skt. Hans. Sidste år lå han inde i min mave, trygt og godt. Nu fulgte han med, med store øjne, langt over hans sengetid.

Det havde regnet hele ugen op til, hele dagen havde der været byger, men selve aftenen var smuk, og lige som den skulle være.

Efter bål stod den på pandekager med is, en tradition der har holdt i al den tid jeg husker.

I dag holder vi fridag. Vi sov længe til kl 7:30..... Barselsliv har sine fordele.

Kreafyn

På Fyn findes der masser af kreative mennesker. Ja det ved man jo selvfølgelig godt, men hvis man er som jeg, så kan man nogle gange godt komme i den tro at alt sker i København eller Århus. Kan helt få den fornemmelse, at hvis vi bare flyttede så ville jeg finde de ligesindede, som også kan se det fede i panduro og i at hækle en lap :-)

Men med instagram, kom der også nye bekendtskaber, og da der var en der meldte ud om vi ikke skulle lave en kreagruppe på Fyn, så var jeg straks med. Det var lige det jeg har gået og savnet.

I går var jeg afsted. Hjemme hos saradahlhoff sammen med casakaos og fruthrane. De findes på instagram, under disse navne.

Det var virkelig hyggeligt, og jeg fik hæklet et par lapper, og drukket noget kaffe. Og lært nogle søde piger at kende, jeg glæder mig til vi skal afsted igen.

Mine lapper matchede de smukke blomster og vandmelonen. Så fint.

Sara var lige nået at gå efter sin lille skønne ikke-sovende datter da jeg tog billedet.

Shopping #7

Udsalget er i gang flere steder, og det har mit shoppegen og sparegen enormt svært ved at lade passere.

Da vi jo stadig lever med su indkomst og verdens mindste sygeplejerske løn, så sparer vi hvor der spares kan, og derfor køber jeg ikke dyrt tøj til ungerne. Jeg kan heller ikke få mig selv til at give 400 kr for et par bukser, men det er en anden snak, jeg er muligvis også nærig ;-)
Men derfor kan jeg sagtens drømme, og endnu mere se kvaliteten er en anden når man kigger efter de dyrere mærker. Derfor køber jeg meget tøj på udsalg og til lagersalg, bazarer osv. Det betyder så også at jeg har tøj liggende i næste størrelse, i nogle gange over et år, før de vokser ind i det.
Men under dette udsalg har jeg også fået købt lidt, der skal ind og ligge lidt på hylden ;-)

Poppy Rose har jeg kigget på flere gange, men aldrig bestilt fra, synes det har været lidt for bondeagtigt til min smag, men nu er jeg flyttet på landet, og har muligvis ændret holdning, eller også er deres kollektion bare lidt lækrere og lidt mindre landlig end ellers ;-)

Huen er taget i brug, Ludvig har ondt i ørene pga væske, så hvis det blæser det mindste giver jeg ham hue på, og denne er så fint strikket og tynd at han sagtens kan have den på en sommerdag, hvor det blæser lidt koldt.

De strikkede gamacher (det hedder vel ikke leggins til drenge?) viser virkelig hvad man betaler for, så fantastisk bløde og lækre i kvaliteten, glæder mig til at svøbe ham i det hele efter sommeren.

Og en enkelt cardigan til trunten, lækker farve og snit til hverdag. Men for sart til at komme med i gårdbørnehave.

Det hele fra Poppy Rose til minus 50%

Jeg må indrømme jeg overvejer om jeg skal ind og have lidt ekstra gamacher og huer til efteråret.

Fordi jeg fortjente det

Så er det weekend.

Jeg fik den geniale ide fredag eftermiddag, at vi da lige kunne tapetsere de to endevægge i stuen, som har generet mig længe, og så kunne jeg bruge lørdagen på at male. Der var ikke langt fra ide til handling, og min kommende mand var heldigvis med på ideen. Han er god på den måde ;-)

Så idag står alle møbler midt i stuen, og mine beige vægge og endevægge med brunt tapet er nu hvidt hvidt hvidt.... Dengang vi flyttede ind, syntes jeg det var en genial ide, at bevare noget af det gamle tapet, det blev de to endevægge. Jeg fandt en lys farve der matchede. Og så fortrød jeg ellers. Allerede dagen efter. Det er over to år siden. To år hvor jeg bare har levet med det, men været langt fra tilfreds. Alt blev brunt i brunt. Vores gulve er meget mørke bejdsede trægulve. Vi vil gerne ha dem slebet helt ned og evt hvidpigmentere, men det bliver ikke så længe min kæreste studerer. Men nu har det lysnet allerede, og selvom væggene lige skal have en gang mere, så er jeg så glad for det.

Når jeg er færdig skal jeg nok vise før og efter billeder.

I en helt anden retning, så er udsalget jo startet. Jeg har købt en masse til børnene allerede, som jeg nok skal vise når det komme ind af døren. Men jeg synes jeg fortjente lidt også. Min lille taske havde udtjent sin værnepligt, og min pung gik i stykker for noget tid siden, så nu har jeg forkælet mig selv med lidt nyt.

8 måneder

Det er efterhånden en kliche af en kliche... Men jeg kan ikke følge med.

Ludvig har aldrig været spæd. Det mener jeg. Han er født som baby, ikke spædbarn. Det stadie sprang han over. Han var 4605 g og 56 cm. Han var stor. Men han var og er vidunderlig.

Nu er han 8 måneder. Han er ved at blive et barn, istedet for baby. Om 2 måneder starter han i dagpleje. Og to måneder er vore symbiose officielt slut. Og hvilken symbiose. Han er min baby, ingen tvivl om det. Igen en kliche. Måske er det fordi jeg ved han er den sidste, måske fordi han bare er så lille og uskyldig i forhold til Ida. Måske er det fordi han er en dreng. Jeg ved det ikke, jeg ved bare at vi er helt forgabt i hinanden.

Sundhedsplejersken var her i går, da han blev 8 måneder. Han "bestod" boeltesten med glans, hun mente han kunne have klaret det for en måned siden. Jeg var ellers bekymret for om han kunne høre klokkerne, da han har væske på begge øre. Men det kunne han fint.
Hun havde heller ikke før været ude for at en baby til boeltesten var overalt, og konstant kravlede og og trykkede på hendes computer. For derefter at kravler over og sætte sig op og lege med sit legetøj, for til sidst lige at søge lidt tryghed hos mor, og give store mysser. Pludselig kunne jeg se ham med andre øjne, Gud hvor har han travlt, og hvor er han langt fremme.

8 måneder, 10,3 kg og 75 cm (en indskudt bemærkning, Ida havde den størrelse, da hun var 1 år)

Status
- Ludvig kan babytegnet for drikke, vi prøver at indfører for tisse og lort også.
- Nægter flasken, men ammes stadig 3 gange ca. Men spiser og drikker sufficient, så det er ren og skær tryghed og hygge.
- er blevet nemmere at putte. Nogle gange lægger han sig bare til at sove, andre gange skal han nusses (kraftigt) på ryggen indtil han sover. Og lægges ned 1000 gange.
- elsker at være udenfor, søger terassedøren konstant, og i solskin er vi i haven næsten hele dagen.
- hader stadig at blive tørret i hovedet.
- er så god til at få tøj på og af. Og at komme i bad. (Sådan har det ikke hele tiden været)
- elsker sin søster, og søger hende og møffer hende konstant.
- studere ting med øjnene og fingrene, ikke med munden.
- har intet pincetgreb endnu.
- en del af hans sult dækkes af de magasiner han konstant stjæler og æder ;-)
- han spiser rigtig mad, ikke mos. Rugbrød kører han ind i en lind strøm.

Jeg glæder mig så meget til de næste måneder, tiden må gerne stå stille, men jeg synes det er fantastisk hvor meget han lærer hele tiden.

Lige nu har vi et lille projekt der hedder, mor siger farvel og går OG kommer tilbage igen....wauw....
Vi er i adskillelsesperioden, og den skal vi helst trygt og godt igennem, så er han forhåbentlig ude af det, når han starter i dagpleje som 10 måneder.

Sommerhus

Mine svigerforældre er de lykkelige ejere af et lille sommerhus i nærheden af Kerteminde. Eller var.
De har netop solgt den lille perle, og lørdag var vi oppe og tage vores afsked. Og hvilken afsked, vejret var med os, på sådan en måde, at den sidste dag i sommerhuset, vil være værd at huske. Det var første og sidste gang Ludvig var med deroppe, og det river da lidt i hjertet, at han ikke kommer til at fange krabber i vandkanten, sove på hemsen sammen med os andre, og vågne med solen som står op lige udenfor døren.

Billeder fra den sidste dag i det skønne sommerhus

Ludvig på eventyr

Glimt fra en dejlig weekend i haven.

Storesøster legede med sin fætter, så det var begrænset hvad vi så til hende.
Utroligt når de bliver så store at de kan fordybe sig i leg i flere timer. Så vi må nøjes med ham den lille lækre, men ham nyder jeg også i stor stil. Han er en mors dreng, han stikker ikke af fra mig lige foreløbig, ikke længere væk end han kan se mig i hvert fald.