søndag den 26. januar 2014

Heldig kartoffel


Ja det er så mig.

Jeg fik vidst aldrig fortalt at jeg i december vandt en del på instagram. Et billede, en lyskæde og en klipning.
Mere om det en anden dag.

I dag vandt jeg så noget igen. Hos min tegne guru endda. Og det bedste der kunne ske lige nu. To billetter til Formland upgraded
Jeg havde allerede skrevet det i kalenderen, selvom jeg ikke havde mulighed for at komme ind i år. Så de to billetter var herlige at modtage. Har inviteret manden med og har allerede arrangeret pasning af børn.
Nu må ugens arbejde godt gå lidt stærkt, så det kan blive weekend igen.

Jeg glæder mig!

Skal i med?

fredag den 17. januar 2014

Dem der tegner

Jeg er dybt misundelig på tegnere. Jeg tegnede hele min barndom, og langt op i teenageårene. Jeg var god til det, men lettere fantasiløs. Og desværre var mit mål, at det skulle blive perfekt, og ligne, istedet for at udvikle lidt personlighed. Så da jeg havde mødt min mand, stoppede jeg langsomt. Nu kan det tælles på en hånd hvor mange gange om året jeg tegner.

Men der er blogs og instagram jo igen et skønt sted. Det vrimler med inspiration, og de sidste år er jeg blevet inspireret af de mange dygtige illustratorer/tegnere. Det handler om at finde en stil, noget der gør at man skiller sig ud. Perfekte portrætter er da smukke, men det der rør mig, er når tegningerne vækker noget i mig. Skaber et andet univers.
Jeg er dybt imponeret og bøjer mig i støvet.

Karina Bækkelund Er min absolutte favorit . Jeg har fulgte hende i flere år, og dånet over hendes smukke tegninger. Jeg var så heldig at vinde et af hendes billeder i december. Og det kom op på væggen med det samme, hvilket er utroligt, eftersom vi har boet her i tre år, og stadig ikke har alt oppe endnu.
Jeg drømmer lige nu om hendes sprælle cirkus kat. Og i julen var det planen at købe noget af hendes smukke julepynt. Imens stakler jeg hende på instagram, hvor jeg er vild med alle små glimt hun viser af hendes næste værker. Hun er virkelig dygtig, og unik.

Julie Nord Er min næste favorit. Igen et helt eventyrligt univers. Hendes værker er så detaljerede at man fortaber sig i dem. Jeg stødte på hendes tegninger for 6-7 år siden. Og drømte allerede dengang om at et stort litografi kunne pryde min væg.
Dette værk kan købes for 4000,-
Jeg håber virkelig at jeg en gang får opfyldt mit ønske.

Den tredie jeg vil nævne er Anne Bundgaard. Hun har en fin streg, og tegner det som drømme er gjort af. Et univers som er unikt for hende, og man er ikke i tvivl når man ser et af hendes værker.

Det er generelt det der præger mine yndlingstegnere, den her genkendelighed, en unik og personlig streg. De skaber et eventyr univers, og det er netop deres skæve univers, der giver lidt modspil til det perfekte og pæne.

onsdag den 15. januar 2014

Forberedelser til projekt drengeværelse.

Først lige en stående applaus til instagram. Jeg spurgte om der var nogen der vidste hvor jeg kunne købe "word banners" og indenfor 10 min, havde jeg fået 3 værdige bud, og inden for 15 min, var de bestilt hjem.

Jeg elsker instagram ;-)

Jeg endte med at bestille herfra. De havde i sort, og jeg bestilte søndag aften/nat. Tirsdag morgen kom de. God service.

Jeg er vild med dem. Planen er at ludvigs navn skal stå over hans seng, samt lidt andet jeg skal have lavet. Men der er jo vildt mange muligheder. Lur mig om jeg ikke får plastrer huset lidt til.

tirsdag den 14. januar 2014

Norlie cardigan

Jeg har jo ikke helt kunne dy mig, mht til det der januar udsalg.
Noget jeg har glædet mig til var Norlies udsalg. Det er så lækre ting de laver, og især Ludvig har været rigt forsynet.

Denne gang var det dog Ida der blev forkælet. Jeg har haft kig på denne cardigan siden den kom frem. Men lige nøjagtigt cardigans er ikke noget jeg har lyst til at bruge mange penge på, for Ida er ikke så vild med at have det på. Men denne kan hun lide, især det at den er lang. Hun er ofte misundelig på min lange Stine Goya cardigan, som er blød som smør. Håber at denne er et værdigt bud på en skøn putte cardigan til hende.

mandag den 13. januar 2014

Musthaves 2014

En lille ny kategori.

Lidt af hvert jeg håber der kunne indfinde sig i vores gamle hus i løbet af 2014.

Jeg har drømt om ny sofa i årevis.
Jeg er så træt af den meget røde sofa vi har. Og jeg har længe ønsket mig en grå sofa. Uden chaiselong, helt klassisk.
Jeg er virkelig forelsket i disse to fra Bolia. Så smukke. Og så en lækker lænestol, eller måske bare vores ombetrukket.

Jeg er ikke vild med at skifte møbler ud, jeg holder meget af gamle møbler. Men jeg er ikke interesseret i at bo på et museum, så det er rart at kunne mikse lidt. Og disse sofaer ville passe helt perfekt ind.

søndag den 12. januar 2014

Søndagskrea

De her dage hvor jeg har været alene med Ludvig, er brugt på ren nærvær og hygge med ham. At han heller ikke er den store sovetryne, gør at roen bliver brugt på at dovne. Eg havde vidst lige nogle batterier der skulle lades op.

Men i dag var der lidt mere overskud. Jeg er igang med at få indrettet ludvigs værelse, det er rart at der endelig sker noget. Og jeg har en plan med nogle billeder der skal hænge ved puslepladsen. Og stærkt inspireret af hende her . Igen.
Så har jeg lavet små billeder til væggen, som skal hænge sammen med andre små illustrationer, jeg har købt. I får det at se når jeg er færdig. Jeg tror det bliver godt.

Jeg fik også lavet et par diamanter. Dem skal jeg helt klart have lavet flere af, de er da så dekorative.

Little pieces

Selvom det ikke er den store udsalgsshopping der præger hjemmet. Så har man jo lov at drømme og kigge lidt.

Jeg er ret vild med tøjet fra little pieces. Synes de bliver ved med at lave tøj lige i min smag, og Ida's.

Det er gået op for mig at min pige ikke er så lille bitte mere. Og selvom tylskørter og lyserød er hittet. Så er jeg sikker på disse lidt rockede items ville falde i god jord og så er jeg helt vild med den quiltede nederdel. Den ønsker jeg mig i min størrelse.

Det er en blanding af nyt og lidt på udsalg. Det er svært ikke at trykke køb ;-)

torsdag den 9. januar 2014

Tidsfordriv og pusletaskedrømme

Jeg har sendt min mand og datter på skiferie. Turen blev jo ellers næsten aflyst pga den manglende sne. Men et par dage før, fik de pengene tilbage fra skisportsstedet, og så blev der hurtigt taget en beslutning, om at køre en del længere nord på, der hvor sneen befinder sig.
Så i dag kan den ene halvdel af familien boltre sig i sneen.

Herhjemme i regn og blæst, sidder så den mindre heldige del af familien. Sygdom gider jeg ikke skrive om. Så i stedet bruger jeg tiden på at netshoppe. Det meste kommer dog ikke længere end til kurven. Børnene mangler virkelig ingenting.

Istedet faldt jeg over nogle fine ting der kunne opdatere pusletasken.

Vi har altid et ekstra sæt tøj, nattøj, bleer og vådsevietter med i tasken. Derudover indeholder den tit lidt frugt og en vandflaske.
Jeg gad godt fylde tasken med disse ting.


Billederne har jeg haft liggende i mapper på min mac, så kan ikke huske hvor det er fundet. Men Bukserne er af mærket Norlig, skoene PePe, Strik fra Oeuf og heldragt fra Marmar. Øko puslesager, findes hos blandt andet purebaby.dk.

tirsdag den 7. januar 2014

Morgenhygge




Lige inden gulvvask, fik Trunten forleden, lov at puste sæbebobler indendøre. Med det trælse vejr, er det med at finde på nye hyggelige ideer indenfor

Hvad finder i på når dagene går op i mudder og trætte børn?

mandag den 6. januar 2014

Juleaften stjerner

Mine stjerner

Når mor og hendes kamera er lidt træls 


Træt og overvældet juleaften

fredag den 3. januar 2014

Wheat

Jeg er ret vild med Wheat

Trunten har altid haft meget derfra. Og nu er det udsalgstider. Min mand og trunten skulle have været på skiferie i næste uge i Sverige. Desværre er der ingen sne, så ferien er aflyst, og alle har fået deres penge retur. Rigtig ærgeligt.
Jeg har gået og ventet på at skisættet her kom på udsalg.
Nu skal det måske hjem i str næste år i stedet.


Nu er spørgsmålet bare hvad størrelse man skal sætte sin lid til.

torsdag den 2. januar 2014

2. Januar

Nu er det nye år allerede godt i gang.

Nytårsforsætter bruger jeg ikke. Men jeg tror dette er året hvor jeg begynder at løbe igen. Året hvor jeg får nye bekendtskaber og gamle fornyet.
Jeg tror på 2014.

2013 sluttede i venners gode selskab. Med god mad og glade børn. Lige som det skal være.

2014 startede med brunch, kun vores lille familie, en dejlig måde at starte et splinter nyt år.
Og selvom jeg har vagter på arbejde, så er der stadig en skøn feriestemning herhjemme. Børn der sover længe og tusser rundt i nattøj. Vi nyder en laaangsom start på det nye år.




Nu er hjemmet klar til det nye år. Rent og ryddet. Og vi nyder lige roen lidt endnu.