onsdag den 31. juli 2013

Stadig lykkelig gift

Hvor var det skønt at tage et par dage væk. Selvom vi savnede børnene helt vildt, så var det fantastisk bare at være os to. At sove hele natten. Snakke og drikke rødvin, og ikke tænke på oprydningen derhjemme. Det var så tiltrængt og så skønt.

Der bliver ved med at være lidt stille på bloggen. Vi tager lige nogle flere dage i feriemodus. Vi tager i sommerhus med ungerne, og skal bare ned i gear. Det er sidste chance inden Ludvig starter dagpleje.

Lige et par detalje billeder fra bryllup, jeg er stadig helt høj over hvor fantastisk det var.








søndag den 28. juli 2013

Dagen derpå

Lykkelig, glad og afslappet. Det betegner vidst meget godt hvordan jeg har det nu.

Vi havde den mest fantastiske dag. Og alt gik op i en højere enhed, alt var som vi ønskede og det var den perfekte dag.

I må nøjes med det første billede vi har modtaget fra fotografen. Vi hiver et par dage ud af kalenderen. Og er lidt væk fra det hele.

fredag den 19. juli 2013

9 måneder

Om mindre end en måned sender jeg min lille baby i dagpleje, jeg ved ikke om han er klar til det, men jeg er bestemt ikke. Synes egentlig heller ikke han har det store behov for at komme ud blandt andre endnu, han har bare brug for din mor. Men sådan er det nu en gang. Jeg ha ikke mulighed for at gå hjemme længere tid, så afsted ud i den store verden må han. Men jeg ved at det bliver med en del tåre fra min side af....forhåbentlig kun fra min side.

D. 13. juli blev Ludvig 9 måneder. 9 måneder store dreng.
Det er nu man virkelig kan se at vi er sociale væsner, han charmer og lave kunstner, da han ved det fremkalder en reaktion, det er herligt. Og til tider en anelse frustrerende. Især når skeen ryger på gulvet for 120. gang, og han smadrer rundt i maden uden at noget kommer indenbords. Nogle siger det er fordi han er en dreng. Men jeg mindes virkelig ikke at Ida svinede så meget, hun var mere fokuseret på at få maden ind. For Ludvig går det ud på, hvor meget der kan ryge på gulvet på en gang, og hvor meget det kan sprøjte, larme, svine....sådan virker det i hvert fald.

Ludvig kan nu
- kravle op og ned af sofaen
- stå frit uden at holde ved, og sætter sig ret kontrolleret ned (for det meste)
- vinke
- vise hvor stor han er 'sååå stor'
- klappe
- spise mad i alle hans vågne timer
- sove på sit eget værelse, hurraaaa
- nøjes med at blive ammet til natten, og så om morgenen (hvilket stoppes lige om lidt, når jeg kan tage mig sammen)
- blive passet af bedsteforældrene, og har prøvet det flere gange, også med overnatning
- stadig ikke bide så hårdt, tænderne er på vej, men ikke brudt igennem. Det har nu stået på i 14 dage.
- pjaske helt vildt når han bader, og elsker virkelig vand.

Han er bare så skøn og dejlig og lige til at mysse på de store tykke kinder hele tiden. Hvilket jeg også gør så meget jeg kan komme afsted med, for lige om lidt skal han passes af en anden dame. En der ikke lugter af mor, som vil ændre det hele. Ved godt det ikke er til det værre, men puha. Og så snakker vi slet ikke om at jeg også skal starte på arbejde igen....jamen hvor blev min barsel af?

Billedkavalkade, fordi han er lækker











søndag den 14. juli 2013

Legoland

Frekvensen af blogindlæg er på absolut lavpunktet pt. Det er fordi vi nyder vores ferie sammen, som både bruges på ren nydning, og på knoklearbejde, så vores hus kommer til at skinne inden brylluppet om 14 dage.

Forleden var vi, sammen med resten af familien Danmark, i Legoland. Det er første gang vi havde Ida med sådan et sted, og Ludvig selvfølgelig. Men har ikke syntes det var noget for Ida, og det er egentlig slet ikke noget for mig. De ord tager jeg så i mig igen. For hold da op en hyggelig dag vi havde, og en sej pige jeg er mor til. Hun synes de vilde rutsjebaner var et hit, og kanoturen, hvor hun endte med at blive våd var hylende morsom. Fantastisk dag i høj sol, og med søde og glade børn.

Ludvig tog det hele med oprejst pande, og stoisk ro.... nøjagtigt som han plejer.

Billedspam








Fredagen stod på kærestetur til Flensburg (kommer der lidt om i et senere indlæg), og weekenden har stået på malearbejde og havearbejde. Dvs. det har min kæreste og svigerforældre primært stået for. Jeg har haft en ludvig hængende om halsen, og generelt sørget for at kaffepauser og spisetider blev overholdt or det arbejdende folk.

Og så skylder jeg lige et 9 måneder indlæg om Ludvig, han blev 9 måneder i går. Og den lille fis, har så travlt og bliver så stor. Men det må lige blive en af dagene, lige nu skal jeg smide benene op og nyde en lys sommeraften.
Jeg skylder

lørdag den 13. juli 2013

Kærestetur til Flensburg

Vi holder jo bryllup i vores egen baghave om 14 dage, og hvad er da mere passende end at køre over grænsen for at handle ind til det ;-)


Min kæreste og jeg har et eller andet med Flensburg, som et vaskeægte gammelt ægtepar, så er vi ret tossede med den by. Den oser af stemning, og baggårdene, havnen og rombutikkerne, er bare så meget køreturen værd.


Ja jeg sagde rombutikker. Flensburg er kendt for rom, og rom kan vi godt lide. Primært min kæreste, men jeg har efterhånden hoppet med på vognen, der er bare et eller andet ved rom, til kaffen, alene, i teen, kagen.....you name it. Lige pt spiser jeg det i chokoladecreme, som nutella, det er så godt.


Vi afleverede børnene fra morgenstunden hos farmor, og kørte direkte til centrum i Flensburg. Allerede i pakeringskælderen blev vi taget vel imod. En vagt der talte dansk, spurgte hvor vi skulle hen, gav os kort og informerede om at der på havnen var gamle skibe og dampskibe. Service!

Jeg kan anbefale at parkere ved rådhuset, da man derved er i den ene ende af gågaden og kan gå til den anden ende, og så tilbage via havnen. Så skal man lige huske at luske over på cafeen, ved lystbådehavnen og drikke et glas hvidvin og overveje om man tør prøve pariserhjulet. Og hvis man har børn med er der en hyggelig fin legeplads. Den prøvede Ida af for et par år siden.


Vi fandt mad i en af baggårdene, til frokost, et sted der hed borgerforeningen. I Flensburg er mormormad ret udbredt. Det er schnitzler, kartofler, sovs og i den dur. Men der er selvfølgelig også mexicanske, pizzariaer osv.


Jeg anbefaler helt klart at gå i rombutikkerne, man får smagsprøver og de er supersøde, uanset om man er rom novice eller erfaren drikker ;-) Vi endte i hvert fald med at komme hjem med 5 flasker rom og en enkelt rom/kaffe/ægge/likør... samt min romnutella og rom topf (bær i rom, fx til is). De kunne have solgt mig meget mere, men Jesper stoppede mig inden jeg brugte hele min opsparing på chokolader fyldt med rom.


Billeder - undskyld kvaliteten, jeg glemte at tage kamera med, så det blev med mobilen. Men synes i skal se lidt, for at opleve stemningen.

.



Da vores ben var trætte og vi var mætte og glade, så kørte vi til grænsen og handlede ind. Det er så den tjans der bare skal overståes. Puha jeg hader grænsebutikker. Men heldigvis var vi enige om hvad vi gik efter af drikkelse til Bryllup, og indkøbslisten blev fulgt til punkt og prikke.

mandag den 8. juli 2013

Zoo








En solrig dag blev brugt i zoo. Et af vores yndlingssteder. Ida blev malet som en sommerfugl, og fik dims i håret. så er man en stor pige i provinsen ;-) Vi kørte med toget, til stor fornøjelse for Ida og vi spiste is og drak slushice.

En skøn dag i zoo, som altid.

søndag den 7. juli 2013

Sommer søndag

Ludvig har haft feber de sidste par dage. Håber at der er tænder på vej. Nu er han snart ni måneder og vi har ikke set skyggen af en tand endnu.

I går klæbede han sig til mig, og sov sporadisk limet ind til mit bryst. I dag var han markant bedre, og efter en to timers formiddags lur, og trunten havde været afsted på legeaftale, besluttede jeg mig for at der skulle ske lidt.

J (min kommende mand ;-)) har arbejde i døgndrift de sidste fem dage, i dag er sidste dag heldigvis, så har han også ferie. Så jeg var alene med de to, der virkelig trængte til at der skete noget. Så da vi hentede Ida kørte vi først over og kiggede blomster, i en butik med ophørsudsalg, og det blev til lidt nye blomster til hoveddøren og et oliventræ til 20 kr.

Bagefter kørte vi ud til skovsøen i Odense. Skønt sted, hvor man kan få store is, med guf og syltetøj, altid et hit for Ida.

Pusletasken gjorde det ud for tæppe, da jeg godt nok havde taget et med, men med Ludvig i Mai tei og tasker og is, så kom tæppet aldrig længere end til bilen.

Selvom det havde været hyggeligt hvis J havde været med, så var det en rigtig skøn måde at bruge en solskins søndag på.

lørdag den 6. juli 2013

Aaahhh.... Sommerferie

Det må jeg vidst godt sige, de sidste 8 uger af min barsel er faktisk ferie, så nu er vi gået i feriemodus.

Vi starter det dog med en lille febermus, manden med lange vagter, og legeaftaler for trunten, så hun ikke kommer til at kede sig fra starten af ;-)

Ellers står den på fire ugers bryllupsforberedelser, dagsture ud i det danske land, sommerhus, bryllup og smuttur til udlandet inden Ludvig starter i dagpleje, Ida som en af de ældste i børnehaven og jeg på job igen. Vi har lige tre uger til at køre Ludvig ind, og tre uger hvor manden og jeg kan nyde langsomme dage inden vi starter den virkelige verden igen, med arbejde, studie og to børn i institution. Gisp. Men først lige ferie....




Vi havde kusinerne på besøg, og mens de små irriterende småsøskende sov, så hyggede de store piger sig i haven.

fredag den 5. juli 2013

Shopping # 9

Man skulle tro jeg ikke lavede andet. Og det er muligvis lidt rigtigt. Men det er jo næsten som at miste penge, ved ikke at benytte sig af de gode tilbud.





Jeg har nogle gange købt Freoli til Ida, og været udemærket tilfreds med kvalitet og pasform. Det er dog ikke så længe siden de begyndte at lave tøj til drenge også, kaldt Oli. Så da min kollega ville sælge et gavekort på 500 til 250 kr, og de samtidig kører halv pris i netshoppen, så slog jeg til.

Jeg har haft kig på jakken siden april, synes den ville være perfekt til Ludvig, den er lidt foret, så tænker den er god sidst på sommeren.
Jeg skal jo også begynde at tænke på dagpleje start og hvad han mangler til dette. Og der synes jeg denne jakke er en god start. Jeg kan sagtens se ham sidde i sandkassens og lege iført denne :-)

Trunten mangler altid tylskørter og strut generelt. Så et nyt tylskørt blev det også til, og så lidt basic, i form af strømpebukser til begge unger og to bodyer til Ludvig. Det hele for de 250 kr. Kup.