Jeg er vild med det hele. Hvis jeg kunne, ville jeg bestille en af hver. Lige her
tirsdag den 25. marts 2014
mandag den 3. februar 2014
Formland UP/Graded
Bilen vi kørte i gik i stykker 60 km syd for Herning, så stod vi der og ventede på Falck. Vi overvejede lidt forskelligt, men blev enige om at offentlig transport ikke var en mulighed. Så jeg måtte nok bare æde den, og indse at jeg ikke nåede messen.
Men ret hurtigt blev vi hentet af Falck og kørt hjem til Fyn, hvor vi derfor hurtigt lånte ny bil, og så var det ellers afsted mod Herning igen. Vi nåede derop lidt i 15, og selvom jeg er lidt skuffet over at gå glip af foredragene, så er jeg glad for at vi kørte derop, trods besværlighederne.
Det er vildt så inspirerende den messe er. Jeg gad virkelig godt være indkøber og gå rundt der, det må krible i fingrene for bare at skrive, den og den og den og den ta'r vi.
Men det var hyggeligt at gå rundt og se hvad vi ikke kan undvære og kan ønske os til hjemmet.
Generelt kunne jeg se at det jeg falder for, er langt mere 'råt', maskulint om du vil, end det vi umiddelbart omgiver os med i huset. For mit vedkommende handler det om ikke at følge trenden, men mærke efter hvad der er os. Et eksempel er, at jeg gang på gang falder for pasteller og drømmer om at mit hjem bliver forårsklart med pasteller på lysestager, puder, vaser og duge. Men så snart jeg sidder i det, bliver jeg helt dårlig, jeg er ikke til det. Og det passer skidt til resten af huset.
Jeg er ung, jeg har tid nok til at få en sikker stil, jeg er ikke en af dem der er født med den desværre. Jeg er alt for ambivalent, og letpåvirkelig. Jeg er nødt til at lade mig inspirere og virkelig mærke efter.
Nok om det, nu til messen.
Jeg tog nogle billeder, men det kan i se så mange andre steder, og af markant bedre fotografer end mig. Så i stedet vil jeg nævne nogle navne og hvad jeg faldt for.
Gejst
Det er de små ting der gør det. Jeg er vild med deres køkkenrulleholder. Sådan en lille ting, men som her bruges hver eneste dag, og hvor jeg synes det er ganske umuligt at finde en pæn holder. Men se lige denne, den er da så fed. Den er på ønskeseddelen. Sammen med deres knagerække, som hr mand og jeg er helt enige om, skal flytte ind her. Den passer perfekt til vores hus.
Jeg er faktisk vild med alt hvad de laver. Lamperne er skønne, jeg ved lige hvor den skal hænge.
Endnu lidt til væggen. Det er en mangelvare hjemme hos os, så derfor var det især alt til væggen der fangede mit blik. Det enkle grafiske hos ILOVEMYTYPE er vidst noget der tiltaler de fleste, eller måske bare os med OCD, jeg har i hvert fald længe ønsket mig et print. Jeg er nu den glade ejer af to postkort derfra, men ville nu blive glad, hvis denne flyttede ind i A3 størrelse.
Mona Vander
Vægrelieffer er det nye sort, måske bare hos mig, men jeg synes det er så fedt at se, når der er noget andet, der gør eksempelvis en billedevæg levende. Jeg blev ret fanget af disse keramiske kunstværker til væggen, og fik en hyggelig sludder med kunstneren bag. Generelt laver hun virkelig smukt og spændende keramik, men en af disse måtte gerne pryde min væg tak. Prisen er dog for mig ukendt.
Det var en skøn tur vi havde. Ikke en dårlig måde, at bruge en børnefri weekend på. Kan mærke at jeg allerede nu ærgrer mig over, at jeg jo nok ikke kommer med til efteråret. Selvom jeg endnu en gang, allerede har sat weekenden af.
fredag den 3. januar 2014
Wheat
Trunten har altid haft meget derfra. Og nu er det udsalgstider. Min mand og trunten skulle have været på skiferie i næste uge i Sverige. Desværre er der ingen sne, så ferien er aflyst, og alle har fået deres penge retur. Rigtig ærgeligt.
Jeg har gået og ventet på at skisættet her kom på udsalg.
Nu skal det måske hjem i str næste år i stedet.
mandag den 16. december 2013
Hvis jeg ikke får det i julegave, så......
....skal det bestemt hjem og bo her i 2014.
For lige at være lidt materialistisk. Håber da at julemanden har valgt at berige mig med lidt fra denne collage, men da jeg ikke får gaver fra så mange igen, så ved jeg, at i hvert fald, et par af disse sager flytter ind i løbet af 2014.
Hay kaleido // hynde i skind // playtype c // wirebasket + låg ferm Living // Lisa Grue poster // væghængt lysestage
Hvis nyt skal ind, så skal noget andet ud. Så jeg må hellere komme igang med at rydde skabene.
torsdag den 21. november 2013
Noa Noa mini a ture
Ida har en del af basisbluserne, som bare sidder perfekt på hende. Har fine afdæmpede farver og feminint hulmønster. Så lækre, og til en fair pris.
De er gode til at sætte tidligere styles på udsalg, så Ida har en del derfra, som netop er købt på udsalg.
Jeg har forelsket mig i dette sæt, som kan fåes hos smaahjerter.dk
Totalt tøset, og jeg ved min datter ville elske det.
Det eneste minus ved Noa Noa mini a ture, er at de ikke laver drengetøj, er ellers ret sikker på de kunne lave noget meget meget fint.
Stjerner og julekugler er fra House Doctor og kan købes hos retrovilla.dk
onsdag den 20. november 2013
Julegaveønske // Pelican Chair
Ønske #1 Tine Wessel broderi
Ønske #2 Rensdyrskind
Pelican Chair af Finn Juhl, 1940
Se lige hvor smuk den er. Gæt om den ville passe perfekt ind?
Et tåbeligt og uopnåeligt ønske. Men den er så gennemført perfekt. Pris ukendt. Jeg har fundet den i pink, uden knapper til knap 45.000 kr.
Men altså, hvis der skulle være nogen i min familie, der pludselig vandt et par milioner, så ville dette være en helt fin og passende gave....
Eller det er faktisk løgn, alt i mig siger at det ville være forkert at bruge så mange penge på en stol. Uanset hvor smuk den er, og hvor perfekt den ville passe ind. Så er der her i huset mange andre ting, som 45.000 snildt kunne bruges på, som ville være mere fornuftigt. Men man har da lov at drømme ;-)
tirsdag den 19. november 2013
Julegaveønsker // 200 kr
________________________
Prinsesse
________________________
mandag den 18. november 2013
Julegaveønske // Lisa Grue
Ønske #1 Tine Wessel broderi
Ønske #2 Rensdyrskind
Ja jeg skriver jo godt nok, at jeg vil vise ting som ikke ses alle steder. Desværre er jeg jo lige så utraditionel som så mange andre. Jeg havde planlagt dette indlæg for noget tid siden, men kan godt se både på instagram og i bladende at jeg er for sent ude, med min kærlighed til Lisa Grues univers, but here goes.
Jeg forelskede mig i Lisa Grues streg for flere år siden. Ved et tilfælde faldt jeg over nogle tegninger af en pige i et eventyrligt univers, den gang interesserede jeg mig ikke rigtigt for hvem der havde lavet dem. Jeg kan huske jeg printede dem ud, min hensigt var at hænge dem op. Uetisk, og det blev heller aldrig til noget. Nu er de væk, og jeg kan ikke finde dem på nettet, det er nok en 6-7 år siden.
Da vi flyttede i hus, forelskede jeg mig i dette billede. Og min mand gav mig det i fødselsdagsgave for et par år siden, det har hængt i min spisestue siden.
Lige for tiden arbejder jeg lidt på hvad der skal pynte på min væg, ved siden af vores TV. Jeg har rimelig meget bar væg der, og ved ikke helt hvad jeg vil have op. Men hvis jeg nu bare lige var indehaver af dette smukke billede, så er jeg ret godt på vej. Synes det er ultra smukt, og samtidig neutralt i farverne, så det ikke stjæler opmærksomheden, når man sidder og ser TV.
![]() |
| Birds in af tree - kan købes her |
Jeg håber der ligger et rør under mit juletræ i år. Jeg ønsker mig meget til mine vægge og der vil komme flere ønsker til væggene på bloggen.
________________________
torsdag den 14. november 2013
Julegaveønske // rensdyrskind
Se mit første ønske her: Tine Wessel broderi
Julegaveønske # 2
Rensdyrskindet.... Ja, det har jeg faktisk ønsket mig i flere år. Nu er det jo bare sådan at sådan et rensdyrskind fælder virkelig meget. OG jeg har på ingen måde lyst til at have det indenfor.
Men hvert eneste år, har jeg en drøm om at gøre min terrasse vinterlækker. Bænk med rensdyrskind og bord med lanterner. Det bliver ikke til så meget ud over lanternerne desværre. Hvilket er ærgerligt, da jeg nyder at bruge min terrasse, især på fridage, hvor jeg sidder derude og nyder udsigten og kaffen. Jeg er mindst 70 indeni....
I år har jeg ydermere fået den geniale ide, at mit juletræ burde stå på et rensdyrskind, så jeg er igang med at søge brugtmarkedet tyndt, for at få et gammelt halvslidt rensdyrskind, for en billig penge. Det er en periode på et par uger, hvor man alligevel døjer med grannåle, så der tager jeg gerne lidt rensdyrhår med, i den daglige støvsugning.
![]() |
| Billedet er fra Nostalgifyn.dk hvor rensdyrskindet også kan købes. |
mandag den 11. november 2013
Fridag på en mandag
Klokken er ikke 10 endnu, men jeg er ved min kop kaffe nummer fire. Jeg har set min serie (sons of anarchy - jeg er afhængig), jeg er blevet inspireret på instagram og pinterest. Og så har jeg savlet over sådan ca alt på sirlig.dk
I kender forhåbentlig siden. Men der er så fine ting der. Her er lidt af det, der gerne måtte flytte ind her inden jul.
Husene har jeg faktisk. Men tænker man da godt kunne bruge et sæt mere :-)
Dukken skulle Ludvig selvfølgelig have, og guirlanden skulle hænge på Idas værelse, gerne sammen med den fine pude.
søndag den 10. november 2013
Julegaveønske // Broderi
søndag den 3. november 2013
Truntens parka
Jeg ved ikke om der er stemning for det. Men jeg har lavet en ønskecollage, hvad jeg ville ønske jeg kunne putte Trunten i, sammen med frakken.
lørdag den 2. november 2013
Oversize jakke
Men min uldfrakke har udtjent sin værnepligt. Så da denne billige H&M sag blev endnu billigere, så slog jeg til. Og jeg elsker den allerede.
Materialistisk som jeg er, kan jeg da godt lige for inspirationens skyld vise hvad jeg drømmer om at style den med, fx på tøseturen med min skønne datter :)
onsdag den 30. oktober 2013
BoShop Bloggerkonkurrence
Man skulle da være et skarn, hvis man ikke krydsede alt hvad man kunne.
Jeg har lavet en lille collage med fine ting fra shoppen. Først tænkte jeg at jeg skulle finde en lys grå sofa. For det har jeg ønsket mig siden vi flyttede ind i vores gamle hus. Vi er lige nu ejere af en rød modulsofa med chaiselong, og jeg har kæmpet og kæmper stadig med at integrere den i det gamle hus, med brune gulve og teakmøbler.
Det lykkedes i perioder mere eller mindre godt.
Men da jeg så den smukke gule sofa blev jeg lidt fanget. Mit hjem er ikke som de andres, det bliver aldrig hvidt, gråt og sort. Det bliver heller ikke et hjem med sarte pasteller. Farver, og åbenbart især jordfarver tiltrækker mig. Og mit mål med mit hjem er at gøre det varmt og indbydende. Derfor omgiver vi os med træ, uld, arvegods og især kobber har vi taget vel imod.
Jeg bliver nogle gange fanget af at jeg vil skifte alt ud, og have et hjem som alle andre. Men jeg trives i min åbne hule. Jeg har derfor valgt møbler som ville støtte min hule. Et lækkert tæppe, med farver, som både ville klæde den lækre sofa, men også den røde jeg ejer nu. Et lækkert let sofabord, hvilket jeg faktisk mangler. Da vi pt er bordløse, da jeg bare ikke kan finde det perfekte. Det her er et godt bud, jeg kan se det for mig, stå på det tykke tæppe foran sofaen og være så let, at hulestemningen ikke bliver for markant.
Stol, reol og skænk har jeg lige det perfekte hjørne til i min stue. Ovenover skænken vil jeg hænge den smukke kopperlampe.
Ej jeg kan lige se det for mig. Det ville blive hyggeligt. Så ville hjemmet være vinterklart!
Held og lykke til alle!
søndag den 20. oktober 2013
Kuldskær
Jeg har åbenbart ikke sagt det tydeligt nok.
Men jeg mangler altså en jakke. Bare en man rigtig kan putte sig i og holde varmen i, når man venter på den skrækkelige bus i mørket om morgenen.
Sjovt nok den samme som jeg drømmer om til Trunten, det er åbenbart også blevet det helt nye sort at gå ens klædt med sine børn. Jeg er vild med det.
Og ville elske at berige vores garderobe med jakkerne, og leo støvler fra Angulus.
Jakken fåes her
onsdag den 9. oktober 2013
If money was no object....
Ville min datter helt klart eje denne:
Uldjakke fra little remix
Eller hvis man kunne få den i min størrelse....
mandag den 7. oktober 2013
Mini Nümph
Jeg har forelsket mig i en masse her til efteråret. Men jeg tror kun vi ender med hue og handsker derfra....og så måske et par trøjer hen ad vejen.
Men den sorte termojakke og trøjen med kobber er virkelig farvoritter. Og vesten.... og og og....
Alt er fra Buksetrolden.dk, et sted jeg aldrig har handlet, men de har et fint udvalg af lækkert børnetøj.
Jeg må indrømme der lige sneg sig et par bukser ind fra little pieces. Et mærke jeg også er ret vild med denne sæson. Det passer så fint sammen med Mini Nümphs kollektion.
lørdag den 21. september 2013
Trunten 5 år
Her i huset har vi virkelig svært ved at indføre morgensang og vækning af børn på fødselsdage. For de står så monster tidligt op, at jeg ikke kan komme dem i forkøbet.
Så der lå Trunten og begyndte så selv at synge fødselsdagssang. Tillykke med dagen skat.
Vi puttede lidt og listede os så ned efter gaverne som lå og ventede i stuen, der var mand og basse faldet i søvn på sofaen. Og vi listede op i seng igen og åbnede pakker.
Ingen overdådighed i år. Men nok den bedste gave en 5 årig My Little Pony fan kan få. Helt nye dukker, som slet ikke fåes herhjemme endnu. Fordi hun har set den nyeste film fra USA, hvor ponyerne bliver til rigtige mennesker. De var et hit. Hun startede med at få to, jeg håber vi kan skaffe de sidste inden jul, så hun har dem alle.
Glimmer ballerinaer fra H&M er en genganger. Og nyt gymnastiktøj, fik hun af Ludvig dagen inden, da hun skulle til gymnastik.
Søndagen inden havde vi holdt stor familiefest for hende. Men boller, kakao, lagkage og brunsviger. Tur på legepladsen og pizza til aftensmad. Alt lige efter Ida's hoved. Og hun havde en fest.
Fantastiske gaver. Sminkehoved, prinsessekjole, tøj til build abear bamsen, barbie, sko og storpige bøger. Der var lutter gode sager.
På hendes fødselsdag kom børnehaven. 16 børn på 4-5 år. Jeg fik taget billeder mens de spiste og legede. Men skattejagten fik jeg ingen billeder af desværre. Næste gang hyrer jeg en fotograf. Og husker at jeg også er ejer af et videokamera....
Det var en super fest. Ida nød opmærksomheden. Frabedte sig sang og høje råb, ville gerne have 5 små raketter, ingen store, da hun ikke kunne lide de høje lyde. Jeg må sige jeg er lidt stolt at min pige, selv kan formulere sine behov på den måde.
Generelt var jeg vildt overrasket over hvor søde alle børn var, så hjælpsomme og drillende på den sjoveste facon. Og under skattejagten var de så gode til at samarbejde at både vi og pædagoger var ret overraskede. Vi har en generation af børn, der virkelig arbejder for fællesskabet her i vores lille landsby. Vi kan vidst godt være stolte.
Det var nogle dejlige dage.
Jeg viser ingen billeder fra børnefødselsdagen, da jeg ikke har claret det med børnenes forældre.
fredag den 20. september 2013
Min fødselsdag
Min fødselsdag blev fejret med den nærmeste familie, til aftensmad på en hverdag. Men alle de fødselsdage i september, så har jeg behov for at min er droslet lidt ned. Så vi inviterede på dagen, en torsdag til tidlig aftensmad.
Når det nu "bare" var til et måltid mad er det jo sjovest at gøre lidt ud af det. Vores have bugner af æbler. Derfor var det nærliggende at køre æbletema.
Forretten bestod af æble/fennikel salat med røget laks.
Hovedretten var Flæskesteg, med æblestykker i sirup (lagt imellem kød og svær. Dertil salat med æbler, valnødder og blåbær. Og selvfølgelig ristede kartofler og sovs!
Desserten var amerikansk æbletærte, med god vanille is.
Det eneste jeg huskede at tage billeder af var desserten inden den kom i ovnen. Jeg laver kun den tærte på en måde, og det er med stjernelåg. Den er altid en succes
På instagram huskede jeg dog at vise det færdige resultat, følg mig der under navnet @kringelkroge
Gaverne var virkelig gode. Alt var spot on.
Tv møblet har jeg reelt ikke fået, men derimod et gavekort til ikea, samt lidt mønter, så håber møblet lever op til mine forventninger, så jeg endelig kan få noget op der skjuler rodet under vores fjernsyn.
Skoene fra shoe biz er såååå lækre, de bliver allerede brugt flittigt. Roser til haven, olie til maden, pyntedims, kobbertermokanden, som jeg virkelig havde mine tvivl om jeg kunne leve uden. Og endelig en ny elkeddel, som kan erstatte det rustne "rustfrie" monster vi har i vores køkken.
Det var en skøn dag.


























