fredag den 31. maj 2013

Vi nyder og nyder

Hvor er det dog skønt at vi allerede flere gange har smagt på rigtig sommer.
Igår og i dag er brugt i haven, bare på at nyde. Ukrudt er ukrudt, og det bekymrer vi os om en anden dag. 













torsdag den 23. maj 2013

Det smager af sommer

Vi har mange projekter vi skal have gjort færdige, inden vi kan holde bryllup i haven senere på sommeren. Men lige så stille og roligt kan vi sætter krydser ved nogle af punkterne
Det er skønt. 

Idag blev vores terrasser færdige. Vi har tre. En lille ved huset, gammeldags stensætning og ca en meter over jorden. En ret stor ved drivhuset som er omkranset af bøgehæk, det er der vi spiser og griller. Og bagerst i haven har vi anlagt en slags natur terrasse. Der mangler vi at få gjort nogle blomsterkummer færdig dog.
 
Det er fantastisk ude i haven for tiden.  Æbletræerne blomstre og det dufter af sommer. Rabarberne er allerede kæmpe, så jeg plukker løs næsten dagligt. 




Claus Dalby wannabe

Ja man skulle tro jeg havde startet en haveblog. Jeg viser jo nærmest ikke billeder af andet. Men det er jo primært fordi jeg elsker den have. Den er kæmpe stor og har så mange muligheder i sig. Det går langsomt men sikkert fremad, at vi får udnyttet den til fulde. Det er bare med at finde ud af hvad der er ens behov og ønsker. 









tirsdag den 14. maj 2013

Ludvig Lækkerbuks - 7 måneder

Min skønne dreng, min smukke prins. Min lille bitte baby.

Den lille bitte baby har mistet sin babyduft. Han har mistet rigtig mange baby egenskaber. Han er faktisk ret tæt på at være et barn, istedet for baby.... Og det skræmmer mig. Han har alt for travlt, jeg kan ikke følge med.

I går blev han 7 måneder. Hvor blev tiden af?

Lidt billeder fra Ludvig var 4 uger til nu.







Kan godt lide ideen om at lave en oversigt over hvad han kan osv. Så det starter jeg på :-)

7 måneder
- har kravlet i 14 dage nu, sådan oppe på alle fire
- rejser sig ved alt, sofa, puffer, kettlebells, alt....
- spiser masser af mad, og er så god til det. Gnasker villigt boller og grøntstave i sig
- elsker at tumle vildt med far, især kolbøtter og svingture er hittet
- er meget glad for mor, og lidt en pylrerrøv
- er en stor dreng som bruger 74-80 i tøj.
- kravler hen til os når han vil os, og søger bevidst sin far også

- hader at blive tørret i hovedet
- er ikke så god til at drikke af kop endnu
- har ondt i ørene og sover generelt elendigt
- brokker sig stadig over at få tøj af og på


Elsker min lille store dreng.

fredag den 10. maj 2013

Fra ugen der gik

Herhjemme har vi i øjeblikket fokus på kost og det helt nære. 
Det kommer tydeligt til udtryk på instagram. 

@kringelkroge

mandag den 6. maj 2013

I haven




Lidt billeder fra weekenden. Så dejligt at kunne være i haven.
Trunten hjælper til eller leger gode lege. Bøffen nyder at røre ved græsset og se grenene mod den blå himmel.

Nydelse.

fredag den 3. maj 2013

Bloglovin

Husk at følge mig via bloglovin.

Follow on Bloglovin

Det er et super redskab til at holde styr på de blogs man følger. Og da der findes en app, kan man altid lige få læst op, uanset hvor man er. Jeg sætter i hvert fald pris på app'en når jeg skal trave frem og tilbage med Ludvig i barnevognen.


torsdag den 2. maj 2013

Lidt nyt til Trunten og Bøffen

Jeg har ikke tidligere købt fra zara, og havde ingen ide om hvilken kvalitet jeg kunne forvente. Jeg har flere gange luret på siden, fordi synes de havde nogle fine ting. Især lige for tiden, har de så lækkert tøj til børn. Ludvig kan jeg finde så meget fint til, og jeg må indrømme jeg kan synes det er svært at finde lækkert drengetøj. Pigetøj er der jo virkelig meget forskelligt, og ida har selv en mening efterhånden. Men da jeg slet ikke er til det overprintede til lille Ludvig, så synes jeg det er ret begrænset, hvad jeg finder til ham. Afdæmpet men smart, og ikke pattet. Jeg er måske bare lidt sippet.

Egentlig var jeg bare ude efter kjolen, Ida skal have på til brylluppet. Vi havde en ide om hvad vi var efter, og sørme om jeg ikke fandt det hos zara. Det andet røg i kurven, fordi jeg var nysgerrig på kvaliteten, strikken til Ludvig kostede 99kr så er spændt på hvordan den overlever at blive møffet rundt med på gulvet, og vasket.

T shirten er jeg ret vild med, selvom den er med print. Den er gul og det er en af yndlingsfarverne lige pt. Og så er den lige Ludvig.





I dag har jeg brugt dagen på endelig at komme til tandlægen. Ufatteligt hvor meget luksus og velvære en s.... tandrensning kan give. Bagefter fortsatte jeg min luksus dag, med at tage til Odense og kigge overdele til min brudekjole. Den er jo meget hemmelig, så den ser i ikke, førend efter brylluppet. Jeg var afsted uden Ludvig, så skønt, med lidt mig tid.

Hvad jeg kom hjem med, må i se imorgen, når der er lys igen til billeder.

onsdag den 1. maj 2013

Lidt slidt

Mit hjem er lidt slidt. Det har været i familien siden det blev bygget af min farfar i 47, og vi flyttede ind for to år siden. Inden da havde det stået tomt i over fem.
Vi sætter i stand....stille og roligt hen ad vejen. Med en sygeplejerskeløn og en su, så er kodeordet....meget stille og roligt. Når kæresten engang er færdig og med job og jeg er gået op i tid igen, så skal der virkelig sættes i stand. Nyt tag, nye vinduer og døre, isolering, slibes gulve osv osv.... Lige nu nyder vi vores gamle slidte hus, som uanset hvor meget der trænger, stadig giver mere glæde end tårer.
Jeg bliver heller aldrig til det helt polerede, så mit hjem er lige mig.