Endelig.
Jeg elsker efteråret. Jeg elsker stearinlys, jeg elsker regn og blæst.
Jeg elsker uld og varm te.
Jeg tvang manden til at tage billeder af mig. Mest fordi jeg var iført hat, den bliver brugt alt for lidt, jeg synes at gå med hat er noget af det fineste. Jeg vil øve mig i at blive bedre til det.
Det store grin er mig, som har meget svært ved at tage seriøst at jeg står foran et kamera. På den måde er manden måske ikke lige den fotograf, der får en til at føle sig afslappet og naturlig...
Men.
Utroligt nok kommer vi aldrig i skoven om sommeren. Intentionerne er der og trunten ville elske en skovtur med picnickurven. Men det ender altid med at jeg får fnidder over at vi skal sidde der i skovbunden med kryb og lign. På det punkt er jeg ikke særlig modig.
Men i efteråret tager vi revanche. Vi er ofte i skoven, hvor vi samler alt muligt ind, som skal med hjem og pynte. Det bedste tidspunkt er netop nu, med alle kastanjerne.
Senere tager vi en tur med kurven igen, og så samler vi kogler og mos, til julemåneden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar