onsdag den 30. oktober 2013

BoShop Bloggerkonkurrence

I kan stadig nå at være med i bloggerkonkurrencen hos BoShop.dk. Man har chancen for at vinde 20.000 kr i gavekort til BoShop.
Man skulle da være et skarn, hvis man ikke krydsede alt hvad man kunne.


Jeg har lavet en lille collage med fine ting fra shoppen. Først tænkte jeg at jeg skulle finde en lys grå sofa. For det har jeg ønsket mig siden vi flyttede ind i vores gamle hus. Vi er lige nu ejere af en rød modulsofa med chaiselong, og jeg har kæmpet og kæmper stadig med at integrere den i det gamle hus, med brune gulve og teakmøbler.
Det lykkedes i perioder mere eller mindre godt.

Men da jeg så den smukke gule sofa blev jeg lidt fanget. Mit hjem er ikke som de andres, det bliver aldrig hvidt, gråt og sort. Det bliver heller ikke et hjem med sarte pasteller. Farver, og åbenbart især jordfarver tiltrækker mig. Og mit mål med mit hjem er at gøre det varmt og indbydende. Derfor omgiver vi os med træ, uld, arvegods og især kobber har vi taget vel imod.

Jeg bliver nogle gange fanget af at jeg vil skifte alt ud, og have et hjem som alle andre. Men jeg trives i min åbne hule. Jeg har derfor valgt møbler som ville støtte min hule. Et lækkert tæppe, med farver, som både ville klæde den lækre sofa, men også den røde jeg ejer nu. Et lækkert let sofabord, hvilket jeg faktisk mangler. Da vi pt er bordløse, da jeg bare ikke kan finde det perfekte. Det her er et godt bud, jeg kan se det for mig, stå på det tykke tæppe foran sofaen og være så let, at hulestemningen ikke bliver for markant.
Stolreol og skænk har jeg lige det perfekte hjørne til i min stue. Ovenover skænken vil jeg hænge den smukke kopperlampe.

Ej jeg kan lige se det for mig. Det ville blive hyggeligt. Så ville hjemmet være vinterklart!

Held og lykke til alle!

Ingen kommentarer: