1 år

Fødselsdag.

1 år. 1. år. 

Utroligt. Jeg synes jo han er min lille baby, men han har så travlt med at blive stor. Går sikkert rundt, siger ord/lyde for ord. Vinker, pjatter og charmer. 

Jeg ville ønske han kunne være lille for altid, at han kunne være min baby jeg kunne kramme og kysse. Men jeg glæder mig til at se hvordan han bliver, hvem der gemmer sig derinde bag den stædige, sjove, charmerende, larmende, skønne dreng. Han er skøn!

Vi har fejret ham med familien i dag. 

Brunch, sen frokost og lagkage. En lang og hyggelig dag, hvor vi nåede i børnehaven og fodrede dyr. Skar græskarlygter til Halloween og hyggede os med alle de fantastiske gaver Ludvig fik. 

Støvler til en nybegynder

Den store lillebror har jo lidt travlt. Han har nu gået ret stabilt den sidste måneds tid nu. Det der med at kravle er faktisk kun noget han gør, hvis han har for travlt med at jagte storesøster, så han ikke kan nå at rejse sig, efter han har sat sig på numsen.

Så nu er der pluselig en masse overvejelser omkring sko. Jeg havde jo den holdning at det skulle han ikke have, de små nuttede babyfødder skal have luft og lov til at bevæge sig frit. Men det hjælper jo ikke rigtigt noget når drengen render rundt, udenfor i dagplejen. De der babyfutter han har på lige nu er bare ikke særligt gode, når han for det meste er oprejst. Jeg ville da ikke bryde mig om at gå rundt udenfor iført uldforet sovepose omkring hver fod. Det gør heller ikke noget godt for han bevægelighed. 

Jeg er ret sikker på at det er Angulus der skal pryde hans små buttede tæer. Men jeg skal lige have dem prøvet på ham, da jeg er bange for de bliver for tunge. På den anden side må jeg jo acceptere at min dreng godt nok kun er 11 måneder, men har størrelse og robusthed som en halvanden årig. 

Snørre er jo et must, og de her cognacfarvede ministøvler er bare så smukke. 

Jeg tør dog ikke købe dem førend det er frost, i frygt for at hans fødder pludselig vokser en størrelse. 

Så please lad der være et par i str 22-23 tilbage til mig, sidst i oktober.

 

11 måneder

Snart et år.

Lige om lidt fejre vi Ludvigs fødselsdag. Hans allerførste.

Hvad kan man sige om ham nu. Han er en rigtig dreng. Men alligevel stadig så lille.

Han går rundt. For det meste går han mere end han kravler. Han piller i en del, men han forstår både tegnet for stop og ordet, så det er lige nu ikke så svært at stoppe ham i hans roderi.

Han spiser næsten alt og er glad for mad, dog har vi pt. lidt aftensmad fnidderi, hvor han skal starte med at være ualmindelig hidsig og nægte mad og drikke, for efter lidt tid at skovle ind. Temperament? Det tror jeg nok!

Han står op klokken alt for tidligt. Nogle gange er den 4:30.... Et eller andet genere ham tydeligvis, måske ørerne som er træls igen, og jeg regner med, at han får dræn i til oktober. Måske det hjælper på nætterne, hvor han ynder at vågne kl 3 for at græde utrøsteligt til klokken 4, og så stå op kl 5 og være morgensur. Behøver jeg at fortælle at vi er trætte?

Han er begyndt at vænne sig til dagplejen. Som jeg har skrevet tidligere er jeg ikke typen der naivt tænker at han er blevet glad for stedet. Han har bare accepteret svigtet, fundet sig tilrette i de nye omgivelser, og knyttet sig til dagplejemoren. Men det er bedst for os alle, det tog lang tid, og var mega hårdt. Men det er skønt at høre at han både griner og leger når han er dernede. Han kan dog ikke tåle når hun går fra ham. Altså på toilettet, eller ud og henter de andre børn ind fra lur. Det er et af de steder jeg kan se en fordel ved vuggestue. Der er ingen andre voksne til at tage over. Men det går rigtig godt, og jeg har stadigvæk den bedste fornemmelse i maven. Jeg kan ikke vælge et bedre sted for ham.

Han har netop fået sin 4. tand. Han bider en del. Og jeg er i tvivl om hvor meget jeg skal opdrage på det område, men han bider primært mig, af hengivenhed.

Han kysser og krammer. Han har for første gang opsøgt Ida og krammet hende. Han sad og puttede i 5 minutter, og hun strålede som en lille sol. Det virkede som et vendepunkt for de to. Hun har endelig set at han ser hende, og det har givet hende en slags ro i forhold til ham.

Han er en fantastisk lille dreng. Som snakker løs  (han siger sit første ord: vov. Måske er det kun mig der kan høre det...), og han vinker når han ser os.
Han sover 3 timer til middag i dagplejen.
Han er en selsskabspapegøje.
Han puttes på under 10 minutter.
Han har lært at spise selv (med fingrene og preloaded gaffel)
Han græder ganske lidt når vi aflevere.

Og han har netop haft sin allerførste weekend alene med far og Ida. Mens mor har arbejdet....gad vide hvordan det er gået?

9 måneder

Om mindre end en måned sender jeg min lille baby i dagpleje, jeg ved ikke om han er klar til det, men jeg er bestemt ikke. Synes egentlig heller ikke han har det store behov for at komme ud blandt andre endnu, han har bare brug for din mor. Men sådan er det nu en gang. Jeg ha ikke mulighed for at gå hjemme længere tid, så afsted ud i den store verden må han. Men jeg ved at det bliver med en del tåre fra min side af....forhåbentlig kun fra min side.

D. 13. juli blev Ludvig 9 måneder. 9 måneder store dreng.
Det er nu man virkelig kan se at vi er sociale væsner, han charmer og lave kunstner, da han ved det fremkalder en reaktion, det er herligt. Og til tider en anelse frustrerende. Især når skeen ryger på gulvet for 120. gang, og han smadrer rundt i maden uden at noget kommer indenbords. Nogle siger det er fordi han er en dreng. Men jeg mindes virkelig ikke at Ida svinede så meget, hun var mere fokuseret på at få maden ind. For Ludvig går det ud på, hvor meget der kan ryge på gulvet på en gang, og hvor meget det kan sprøjte, larme, svine....sådan virker det i hvert fald.

Ludvig kan nu
- kravle op og ned af sofaen
- stå frit uden at holde ved, og sætter sig ret kontrolleret ned (for det meste)
- vinke
- vise hvor stor han er 'sååå stor'
- klappe
- spise mad i alle hans vågne timer
- sove på sit eget værelse, hurraaaa
- nøjes med at blive ammet til natten, og så om morgenen (hvilket stoppes lige om lidt, når jeg kan tage mig sammen)
- blive passet af bedsteforældrene, og har prøvet det flere gange, også med overnatning
- stadig ikke bide så hårdt, tænderne er på vej, men ikke brudt igennem. Det har nu stået på i 14 dage.
- pjaske helt vildt når han bader, og elsker virkelig vand.

Han er bare så skøn og dejlig og lige til at mysse på de store tykke kinder hele tiden. Hvilket jeg også gør så meget jeg kan komme afsted med, for lige om lidt skal han passes af en anden dame. En der ikke lugter af mor, som vil ændre det hele. Ved godt det ikke er til det værre, men puha. Og så snakker vi slet ikke om at jeg også skal starte på arbejde igen....jamen hvor blev min barsel af?

Billedkavalkade, fordi han er lækker

Legoland

Frekvensen af blogindlæg er på absolut lavpunktet pt. Det er fordi vi nyder vores ferie sammen, som både bruges på ren nydning, og på knoklearbejde, så vores hus kommer til at skinne inden brylluppet om 14 dage.

Forleden var vi, sammen med resten af familien Danmark, i Legoland. Det er første gang vi havde Ida med sådan et sted, og Ludvig selvfølgelig. Men har ikke syntes det var noget for Ida, og det er egentlig slet ikke noget for mig. De ord tager jeg så i mig igen. For hold da op en hyggelig dag vi havde, og en sej pige jeg er mor til. Hun synes de vilde rutsjebaner var et hit, og kanoturen, hvor hun endte med at blive våd var hylende morsom. Fantastisk dag i høj sol, og med søde og glade børn.

Ludvig tog det hele med oprejst pande, og stoisk ro.... nøjagtigt som han plejer.

Billedspam

Fredagen stod på kærestetur til Flensburg (kommer der lidt om i et senere indlæg), og weekenden har stået på malearbejde og havearbejde. Dvs. det har min kæreste og svigerforældre primært stået for. Jeg har haft en ludvig hængende om halsen, og generelt sørget for at kaffepauser og spisetider blev overholdt or det arbejdende folk.

Og så skylder jeg lige et 9 måneder indlæg om Ludvig, han blev 9 måneder i går. Og den lille fis, har så travlt og bliver så stor. Men det må lige blive en af dagene, lige nu skal jeg smide benene op og nyde en lys sommeraften.
Jeg skylder

Zoo

En solrig dag blev brugt i zoo. Et af vores yndlingssteder. Ida blev malet som en sommerfugl, og fik dims i håret. så er man en stor pige i provinsen ;-) Vi kørte med toget, til stor fornøjelse for Ida og vi spiste is og drak slushice.

En skøn dag i zoo, som altid.

Hverdagsliv

1 // vi var på besøg hos moster og de søde kusiner, og i haven har de en rimelig lækker hængekøje 2 // Ida holder meget af Ludvig, og kysser og krammer ham ofte, nogle gange lidt for vildt, og Ludvig siger voldsomt fra 3 // Der er to trin fra køkken til stue, hos moster. Ludvig mestre dem fint, men nogengange er det rart lige at observere på afstand 4 // fik købt lidt til mig selv, de fine prints fra søstrene greene, af Karina Bækkelund, guldsandaler til brylluppet og lidt tilbuds basics fra envii 5 // der røg lige tre lækre parfumer fra CLEAN med i købet 6 // den fineste pusletaske fra Ida Ising er kommet med posten, en lækker lækker lækker gave, som jeg snart vil fortælle mere om, den er allerede min tro følgesvend.

Shopping #8

Jeg har ikke nået at vise jer de fine ting fra MarMar

Endnu et sted jeg ikke tidligere har købt tøj fra. Jeg synes mine børn går klædt efter deres personlighed, som jeg tidligere har beskrevet her. Og Ida er helt klart vokset til en stor følsom pige, med prinsesse/ballerina/fe tendenser, og derfor er hendes tøj det seneste år også blevet noget mere afdæmpet, og i stor udstrækning snurre kjoler, som hun selv kalder dem.
Hun har stadig temperament som en vild hest, og da hun selv skifter tøj nogle gange flere gange om dagen, ender hus også nogle gange i vilde prints. Som forleden med leo kjole, multifarvede stribede leggins og en hvid og lilla prikket trøje under. Det skal der være plads til, og hun var bestemt klar til at klatre i træer. Men det var et sidespor.

Ludvig er bare min lille bøf, mors dreng, afdæmpet og charmerende.

Bukserne fra MarMar til ludvig er mørkere i virkeligheden. Størrelsen er dog ret stor i det, så er spændt på hvornår de passer, jeg håbede lidt at de passede til vores bryllup, men der får han muligvis de lyse denim farvede bukser på fra Norlie.

Sidst men ikke mindst kom paillet nederdelen fra Petit by Sofie Schnoor, købt hos boozt.com

Noget det jeg hold mest af ved at få tøjet ind af døren, er at lade det ligge fremme på bord eller hylde i noget tid, inden det bliver gemt væk i skabe og skuffer.

Lillebror og grøden

Da Ludvig var ca 4,5 mdr gammel begyndte han at være særdeles interesseret i vores mad. Han savlede og tungen kørte rundt i munden på ham, mens han smaskede.
Min holdning er ellers at man skal vente længst tid muligt, og først så tæt på de 6 mdr starte op med mad. Babyer lever af mælk, og sådan er det. Altså lige indtil Ludvig kom.
Stor dreng på 4600 g ved fødslen, allerede dengang var han sulten, og kunne ikke vente på at mælken løb til, og skulle lige have lidt til blodsukkeret.
Og selvom jeg går ind for at vente med maden, så går jeg endnu mere ind for at man lytter til sig selv og sin egen mavefornemmelse. Og den sagde at vi godt kunne starte med lidt smagsprøver.

Det har så taget godt en måned hvor han har været ualmindelig dårlig til at spise. Intet kom ned, alt blev spyttet ud. Men han var meget meget begejstret for at smage den hele. Det skønne gå hurtigt med skeen, ellers blev han sur.

Men nu har han endelig knækket grødkoden, og er endda oppe og spise to små portioner om dagen. Grød til formiddag og mos til aften. Nu øver vi os så i at drikke af kop!

Jeg har det fineste sæt mega mussel børneservice til ham, og koppen er et hit. Men skålen bruger jeg til alt muligt andet også. Så derfor er mine stavangerflint skåle brugt til hans grød, de er så fine til.