1 år

Fødselsdag.

1 år. 1. år. 

Utroligt. Jeg synes jo han er min lille baby, men han har så travlt med at blive stor. Går sikkert rundt, siger ord/lyde for ord. Vinker, pjatter og charmer. 

Jeg ville ønske han kunne være lille for altid, at han kunne være min baby jeg kunne kramme og kysse. Men jeg glæder mig til at se hvordan han bliver, hvem der gemmer sig derinde bag den stædige, sjove, charmerende, larmende, skønne dreng. Han er skøn!

Vi har fejret ham med familien i dag. 

Brunch, sen frokost og lagkage. En lang og hyggelig dag, hvor vi nåede i børnehaven og fodrede dyr. Skar græskarlygter til Halloween og hyggede os med alle de fantastiske gaver Ludvig fik. 

11 måneder

Snart et år.

Lige om lidt fejre vi Ludvigs fødselsdag. Hans allerførste.

Hvad kan man sige om ham nu. Han er en rigtig dreng. Men alligevel stadig så lille.

Han går rundt. For det meste går han mere end han kravler. Han piller i en del, men han forstår både tegnet for stop og ordet, så det er lige nu ikke så svært at stoppe ham i hans roderi.

Han spiser næsten alt og er glad for mad, dog har vi pt. lidt aftensmad fnidderi, hvor han skal starte med at være ualmindelig hidsig og nægte mad og drikke, for efter lidt tid at skovle ind. Temperament? Det tror jeg nok!

Han står op klokken alt for tidligt. Nogle gange er den 4:30.... Et eller andet genere ham tydeligvis, måske ørerne som er træls igen, og jeg regner med, at han får dræn i til oktober. Måske det hjælper på nætterne, hvor han ynder at vågne kl 3 for at græde utrøsteligt til klokken 4, og så stå op kl 5 og være morgensur. Behøver jeg at fortælle at vi er trætte?

Han er begyndt at vænne sig til dagplejen. Som jeg har skrevet tidligere er jeg ikke typen der naivt tænker at han er blevet glad for stedet. Han har bare accepteret svigtet, fundet sig tilrette i de nye omgivelser, og knyttet sig til dagplejemoren. Men det er bedst for os alle, det tog lang tid, og var mega hårdt. Men det er skønt at høre at han både griner og leger når han er dernede. Han kan dog ikke tåle når hun går fra ham. Altså på toilettet, eller ud og henter de andre børn ind fra lur. Det er et af de steder jeg kan se en fordel ved vuggestue. Der er ingen andre voksne til at tage over. Men det går rigtig godt, og jeg har stadigvæk den bedste fornemmelse i maven. Jeg kan ikke vælge et bedre sted for ham.

Han har netop fået sin 4. tand. Han bider en del. Og jeg er i tvivl om hvor meget jeg skal opdrage på det område, men han bider primært mig, af hengivenhed.

Han kysser og krammer. Han har for første gang opsøgt Ida og krammet hende. Han sad og puttede i 5 minutter, og hun strålede som en lille sol. Det virkede som et vendepunkt for de to. Hun har endelig set at han ser hende, og det har givet hende en slags ro i forhold til ham.

Han er en fantastisk lille dreng. Som snakker løs  (han siger sit første ord: vov. Måske er det kun mig der kan høre det...), og han vinker når han ser os.
Han sover 3 timer til middag i dagplejen.
Han er en selsskabspapegøje.
Han puttes på under 10 minutter.
Han har lært at spise selv (med fingrene og preloaded gaffel)
Han græder ganske lidt når vi aflevere.

Og han har netop haft sin allerførste weekend alene med far og Ida. Mens mor har arbejdet....gad vide hvordan det er gået?

10 måneder

Plus lidt, da det jo er den 13. Ludvig er født. Men jeg er kronisk bagud, jeg ved ikke hvad det er der gør det, men jeg får sjældent noget færdigt til tiden. Jeg er glad for at jeg ikke arbejder med deadlines.

Ham her, min smuksak, min mini mand. Ham jeg har kendt kortest tid, men elsker så højt.

Han er startet i dagpleje, det går egentlig over alt forventning. Han trives der, men som det jo ofte er, er han selvfølglig allerede ramt af sygdom. Så de sidste dage har været hårde for ham. Da han pga forkølelse ikke sover om natten, og derfor er pylret og træt om dagen, så vil han ikke spise og så kan han heller ikke sove om dagen. Den onde cirkel, som alle børnefamilier kender, og hvor man bare krydser fingre for en hurtig forkølelse, så vi kan få rettet op på skaderne, og de dårlige vaner, og komme videre med hverdagen.

For godt en måneds tid siden, da vi var i sommerhus, tog han det første spæde skridt. Nu går han op til 5-6 skridt, fra bord til sofa og hen til os. Han synes det er en fest.

Han er en lille charmør, han ryster på hovedet når han laver ballade. Hvilket vil sige hele tiden. Han kravler op på alt. Stole, sofabordet, spisebordet....ALT!! Han piller i alt, ledninger, skabe, mine tasker.

Han snakker konstant. Hans babysprog udvikler sig hele tiden. Hver dag kommer der nye lyde, enten i form af hvin/skrig, eller andre konsonanter og vokaler der udforskes. Han nynner når han spiser, og siger roi roi roi når han leger for sig selv. Når han peger på noget, lyder det en gang i mellem som om han siger "a' det?".

Min smukke lille store dreng. Jeg kan slet ikke få nok af din nuttethed, og du vil for altid og evigt, være min lille baby.

9 måneder

Om mindre end en måned sender jeg min lille baby i dagpleje, jeg ved ikke om han er klar til det, men jeg er bestemt ikke. Synes egentlig heller ikke han har det store behov for at komme ud blandt andre endnu, han har bare brug for din mor. Men sådan er det nu en gang. Jeg ha ikke mulighed for at gå hjemme længere tid, så afsted ud i den store verden må han. Men jeg ved at det bliver med en del tåre fra min side af....forhåbentlig kun fra min side.

D. 13. juli blev Ludvig 9 måneder. 9 måneder store dreng.
Det er nu man virkelig kan se at vi er sociale væsner, han charmer og lave kunstner, da han ved det fremkalder en reaktion, det er herligt. Og til tider en anelse frustrerende. Især når skeen ryger på gulvet for 120. gang, og han smadrer rundt i maden uden at noget kommer indenbords. Nogle siger det er fordi han er en dreng. Men jeg mindes virkelig ikke at Ida svinede så meget, hun var mere fokuseret på at få maden ind. For Ludvig går det ud på, hvor meget der kan ryge på gulvet på en gang, og hvor meget det kan sprøjte, larme, svine....sådan virker det i hvert fald.

Ludvig kan nu
- kravle op og ned af sofaen
- stå frit uden at holde ved, og sætter sig ret kontrolleret ned (for det meste)
- vinke
- vise hvor stor han er 'sååå stor'
- klappe
- spise mad i alle hans vågne timer
- sove på sit eget værelse, hurraaaa
- nøjes med at blive ammet til natten, og så om morgenen (hvilket stoppes lige om lidt, når jeg kan tage mig sammen)
- blive passet af bedsteforældrene, og har prøvet det flere gange, også med overnatning
- stadig ikke bide så hårdt, tænderne er på vej, men ikke brudt igennem. Det har nu stået på i 14 dage.
- pjaske helt vildt når han bader, og elsker virkelig vand.

Han er bare så skøn og dejlig og lige til at mysse på de store tykke kinder hele tiden. Hvilket jeg også gør så meget jeg kan komme afsted med, for lige om lidt skal han passes af en anden dame. En der ikke lugter af mor, som vil ændre det hele. Ved godt det ikke er til det værre, men puha. Og så snakker vi slet ikke om at jeg også skal starte på arbejde igen....jamen hvor blev min barsel af?

Billedkavalkade, fordi han er lækker

8 måneder

Det er efterhånden en kliche af en kliche... Men jeg kan ikke følge med.

Ludvig har aldrig været spæd. Det mener jeg. Han er født som baby, ikke spædbarn. Det stadie sprang han over. Han var 4605 g og 56 cm. Han var stor. Men han var og er vidunderlig.

Nu er han 8 måneder. Han er ved at blive et barn, istedet for baby. Om 2 måneder starter han i dagpleje. Og to måneder er vore symbiose officielt slut. Og hvilken symbiose. Han er min baby, ingen tvivl om det. Igen en kliche. Måske er det fordi jeg ved han er den sidste, måske fordi han bare er så lille og uskyldig i forhold til Ida. Måske er det fordi han er en dreng. Jeg ved det ikke, jeg ved bare at vi er helt forgabt i hinanden.

Sundhedsplejersken var her i går, da han blev 8 måneder. Han "bestod" boeltesten med glans, hun mente han kunne have klaret det for en måned siden. Jeg var ellers bekymret for om han kunne høre klokkerne, da han har væske på begge øre. Men det kunne han fint.
Hun havde heller ikke før været ude for at en baby til boeltesten var overalt, og konstant kravlede og og trykkede på hendes computer. For derefter at kravler over og sætte sig op og lege med sit legetøj, for til sidst lige at søge lidt tryghed hos mor, og give store mysser. Pludselig kunne jeg se ham med andre øjne, Gud hvor har han travlt, og hvor er han langt fremme.

8 måneder, 10,3 kg og 75 cm (en indskudt bemærkning, Ida havde den størrelse, da hun var 1 år)

Status
- Ludvig kan babytegnet for drikke, vi prøver at indfører for tisse og lort også.
- Nægter flasken, men ammes stadig 3 gange ca. Men spiser og drikker sufficient, så det er ren og skær tryghed og hygge.
- er blevet nemmere at putte. Nogle gange lægger han sig bare til at sove, andre gange skal han nusses (kraftigt) på ryggen indtil han sover. Og lægges ned 1000 gange.
- elsker at være udenfor, søger terassedøren konstant, og i solskin er vi i haven næsten hele dagen.
- hader stadig at blive tørret i hovedet.
- er så god til at få tøj på og af. Og at komme i bad. (Sådan har det ikke hele tiden været)
- elsker sin søster, og søger hende og møffer hende konstant.
- studere ting med øjnene og fingrene, ikke med munden.
- har intet pincetgreb endnu.
- en del af hans sult dækkes af de magasiner han konstant stjæler og æder ;-)
- han spiser rigtig mad, ikke mos. Rugbrød kører han ind i en lind strøm.

Jeg glæder mig så meget til de næste måneder, tiden må gerne stå stille, men jeg synes det er fantastisk hvor meget han lærer hele tiden.

Lige nu har vi et lille projekt der hedder, mor siger farvel og går OG kommer tilbage igen....wauw....
Vi er i adskillelsesperioden, og den skal vi helst trygt og godt igennem, så er han forhåbentlig ude af det, når han starter i dagpleje som 10 måneder.

Ludvig Lækkerbuks - 7 måneder

Min skønne dreng, min smukke prins. Min lille bitte baby.

Den lille bitte baby har mistet sin babyduft. Han har mistet rigtig mange baby egenskaber. Han er faktisk ret tæt på at være et barn, istedet for baby.... Og det skræmmer mig. Han har alt for travlt, jeg kan ikke følge med.

I går blev han 7 måneder. Hvor blev tiden af?

Lidt billeder fra Ludvig var 4 uger til nu.

Kan godt lide ideen om at lave en oversigt over hvad han kan osv. Så det starter jeg på :-)

7 måneder
- har kravlet i 14 dage nu, sådan oppe på alle fire
- rejser sig ved alt, sofa, puffer, kettlebells, alt....
- spiser masser af mad, og er så god til det. Gnasker villigt boller og grøntstave i sig
- elsker at tumle vildt med far, især kolbøtter og svingture er hittet
- er meget glad for mor, og lidt en pylrerrøv
- er en stor dreng som bruger 74-80 i tøj.
- kravler hen til os når han vil os, og søger bevidst sin far også

- hader at blive tørret i hovedet
- er ikke så god til at drikke af kop endnu
- har ondt i ørene og sover generelt elendigt
- brokker sig stadig over at få tøj af og på


Elsker min lille store dreng.

1/2 år kære basseboy - 6 måneder

Så stor en dreng. Det føles som i går jeg fødte bassen. Og ja jeg skriver fødte, selvom han er taget ved akut kejsesnit, så er han født af mig, intet mindre eller ringere.

I går blev han fejret. Han vidste det åbenbart godt, at der var noget i gære, for han startede med en tre timers formiddagslur, og så var han klar.

I må lige have billeder af fødselsdagsbarnet til gode. Men de lækreste lagkager dem kan i få at se.

Det er jo noget af det vigtigste til en fødselsdag. Lagkager.
Normalt kan jeg finde på at lege med fondant og de vilde kreationer. Men 1/2 års fødselsdag skal være nede på jorden, i min verden. Og det var da også en hyggelig dag med familien som sluttede med hotdogs og en dåseøl ;-)

Billedet er af fine fine Signe, min søde niece. Taget med iPhone deraf kvaliteten.