Viser opslag med etiketten bryllup. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bryllup. Vis alle opslag

mandag den 14. oktober 2013

Takkekort

Jeg ved ikke hvad den rette tidsfrist for takkekort efter et bryllup er.
Jeg ved bare at vi har været over to måneder om det. Men nu er de sendt ud, og modtaget, så vidt jeg ved. Og jeg elsker stadig det billede.

Nu er det som om det er helt slut. Nu er vi gift, mand og kone og det er bare sådan det er. Jeg har lyst til at blive gift igen, med samme mand. Bare én gang om året!

Vi har en masse gaver som vi dagligt bruger, og som minder os om den skønne dag, med alle de skønne mennesker. Jeg har lyst til at trække alt ud af den dag, og jeg glæder mig til vores første bryllupsdag og vi skal pakke et par flasker vin ud, hvortil alle gæsterne har skrevet en lille hilsen.


onsdag den 14. august 2013

Bryllup #2

Desværre havde min egen frisør ikke mulighed for at sætte mit hår, så jeg tog chancen med en anden. Jeg havde en ret klar ide om at mine egne krøller bare skulle sættes op. Det måtte ikke blive for sat, og det vigtige var at mit hårpynt kom til sin ret. Desværre var jeg ikke helt tilfreds, men min veninde og søster fik rettet op på det, inden vielsen. Og jeg endte med at være ret godt tilfreds. Og hårpynten fik ærespladsen.

Det smukke hårpynt er lavet af Susanne Gadegaard. Jeg fik lov at låne det, og det fik lov at være i fokus.
Jeg synes det er så smukt, og at Susanne så er et af de aller skønneste mennesker, gør at det var en fornøjelse at bære det. Jeg var så bevidst om min smukke hårudsmykning, at jeg kunne stå og kigge på det længe, når jeg nærmede mig et spejl. Og jeg elsker de billeder, hvor fotografen har fanget mig i den vinkel, hvor den virkelig kommer til sin ret.




lørdag den 10. august 2013

Bryllup #1

Vores fotograf var fantastisk. Hun fulgte os fra gæsterne ankom, under vielsen og til vi gik til bords. Hun tog billeder af alt. Og vi har fået alle billeder redigeret i både farver og sort/hvid, og de er så gode. Vi har allerede vores favoritter, men jeg kan se på dem alle igen og igen.

Hvis man er fra Fyn, vil jeg virkelig gerne sende en anbefaling ud. Angelina Devine fra Pinkstudio i Odense. Der er mange fotografer at vælge imellem. Og jeg må da klart indrømme at jeg faldt over hende fordi hun er markant billigere end andre. Men da jeg ret hurtigt kunne se at hun også var til det utraditionelle og anderledes, så var det naturligt at valget faldt på hende. Og det har vi bestemt ikke fortrudt.

At jeg har det store hestegrin på hele dagen har jeg selv ansvaret for ;-)

fredag den 2. august 2013

Sommerhus

Vi er på 2. Dagen i sommerhus. Jeg har netop puttet ungerne efter en meget varm solskinsdag. Og sidder nu med en halv liter hjemmebrygget polterabend øl i hånden. Lyder det idyllisk? NOT!!

Vi tog i sommerhus i går. Endelig bare familien samlet. For første gang i månedsvis har vi intet praktisk der skal ordnes. Intet bryllup der skal forberedes. Vi står fuldt ud til rådighed for børnene. Er børnene enige?

Jesper skulle på arbejde i dag. Så han tog afsted ved middags tid og kommer hjem om et par timer. Med den sidste færge. Ida har set prinsesse film hele dagen, Ludvig har hængt mig om halsen og pylret. Ida har kaldt mig dum, plaget om is, slik osv og mast Ludvig konsekvent hver gang han nærmer sig hende. Hvilket betyder drengen skriger.
Ingen har gidet spise deres aftensmad. Ida er sur over at være alene med os og savner hele resten af familien. Ida forstyrrede putningen af Ludvig, så det endte med en pige der selv faldt i søvn og mig der sad og sagde ssshhh i en halv time.
Nu har jeg taget en øl. Bare fordi jeg synes jeg har fortjent det.

Jeg ved vi lige skal slibe kanterne af. Og Ida skal vide vi er der, så hun ikke konstant behøver at teste grænserne. Lige nu ville jeg bare ønske det gik hurtigere, så jeg kunne være glade feriemor, istedet for sure politimor.

Yes akavet brudepar til deres polterabend der skulle lære at danse. Ydmygelsen ville ingen ende tage.... Især vores yndige tøj. Jeg havde ellers forsvoret at jeg ville skride, hvis nogen klædte mig ud til mit polterabend. Vi bor i provinsen.... Life sucks ;-)

Øllen er god, en anelse hvedeagtig, just the way we like it.
Blogindlæg er skrevet på min iPhone. Deraf kvaliteten.
Edit : Min søster kommenterede på dette indlæg, med god grund. Hun var ret fornærmet over min tone, og om det hele bare var noget møg?

Sådan var det slet ikke ment. Det jeg skrev om mit polterabend var dybt ironisk ment. Det var en fantastisk dag. Og der var intet galt i at være klædt ud. Jeg blev på ingen måde ydmyget. Jeg var i dårligt humør den dag jeg skrev indlægget, det smittede tydeligt af på formuleringen. Men min polterabend den var perfekt. Undskyld jeg kom til at udtrykke det anderledes.

Men jeg holder fast i at det var provinsielt ;-) ment på den mest positive måde muligt :-)

onsdag den 31. juli 2013

Stadig lykkelig gift

Hvor var det skønt at tage et par dage væk. Selvom vi savnede børnene helt vildt, så var det fantastisk bare at være os to. At sove hele natten. Snakke og drikke rødvin, og ikke tænke på oprydningen derhjemme. Det var så tiltrængt og så skønt.

Der bliver ved med at være lidt stille på bloggen. Vi tager lige nogle flere dage i feriemodus. Vi tager i sommerhus med ungerne, og skal bare ned i gear. Det er sidste chance inden Ludvig starter dagpleje.

Lige et par detalje billeder fra bryllup, jeg er stadig helt høj over hvor fantastisk det var.








søndag den 28. juli 2013

Dagen derpå

Lykkelig, glad og afslappet. Det betegner vidst meget godt hvordan jeg har det nu.

Vi havde den mest fantastiske dag. Og alt gik op i en højere enhed, alt var som vi ønskede og det var den perfekte dag.

I må nøjes med det første billede vi har modtaget fra fotografen. Vi hiver et par dage ud af kalenderen. Og er lidt væk fra det hele.

tirsdag den 2. juli 2013

Weekend // bryllup 2013

Om under fire uger deler jeg efternavn med min yndlingsperson. Det er ikke dårligt, og jeg glæder mig helt vildt. Men pyha der er meget at få styr på. Især når man lige vælger at holde et lille intimt bryllup i baghaven, det gør jo ikke at alt skal overlader til tilfældigheder.

Men weekenden stod på polterabend. Vi havde ligsom luret det. Da børnene skulle passes, og det var første gang Ludvig skulle sove ude, så var det rart at kunne gøre det på en ordentlig måde, så var det okay at kende datoen.

Det var en hyggelig dag med sushi, åfart, underlige billeder og quizzer. Og sidst men ikke mindst salsa og diskodans med meget fuld kæreste, der havde været ude og brygge øl til brylluppet, fin detalje :-)

Resten af natten sad jeg og sladrede med nogle af mine yndlingsmennesker, og kl 4:30 tog jeg bussen hjem sammen med studenterne og så solen stå op. Det var en god dag.

Gudskelov har jeg ingen billeder af dagen, andet end dem jeg selv tog af sushien. Inden det blev hapset.

Jep. Det lavede jeg. Og det smagte fantastisk især deres sauce dip ting til inside out rullen med crispy rejer. Yummy. Yndlings.
Men hold da op, jeg er ikke vant til alkohol (eller jeg bebrejder selvfølgelig kulhydraterne) dagen efter var jeg ubrugelig, og stod op kl 13, og gik i seng igen med Ludvig kl 19, og fik mandag lov til at sove til 10. Og så var jeg da også nogenlunde på toppen igen. Men pyha, todages tømmermænd, så er man altså pludselig blevet gammel.
Follow on Bloglovin

torsdag den 27. juni 2013

Tanker om babysko// Havebryllup

Lige nu, er der kun 1 måned til jeg skal giftes, nu starter den virkelige nedtælling.
Jeg synes vi er godt med, men jeg ved også at mit perfektionistiske gen vil stresse de næste fire uger, alt skal bare klappe.

Lige nu sidder jeg og tænker tøj til Ludvig. Han skal have denim bukser på fra enten Norlie eller MarMar, en hvid body og vest eller hvid skjorte, det kommer også an på vejret. (Hvis det regner er der risiko for at jeg aflyser det hele ;-)) det toppes med butterfly, som er bestilt fra etsy, så fint. Den må i høre om efter brylluppet, da jeg ikke vil vise den endnu.

Da Ludvig vil være 9 1/2 måned til brylluppet, regner jeg jo ikke med han kan gå....han er godt nok motorisk fremmelig, men jeg tvivler alligevel. Så jeg er sådan i tvivl om fodtøj. Han skal have et eller andet lækkert der passer til, da vi skal have taget billeder sammen med børnene. Men jeg er meget i tvivl om jeg skal give ham et par rigtige sko, eller det skal være "sutsko".
Han har store fødder og kan sagtens passe rigtige begyndersko, både angulus og pepe har nogle fine bud, fundet hos Limonade

Det vil dog være en engangfornøjelse, og så er det jo pjattet at smide 400 kr efter sko, der vil være for små når han begynder at gå om nogle måneder.

Den anden mulighed er at han skal have prewalkers eller sutsko på.

Jeg er ude i at skoene skal være enten gule....det passer til temaet. Ellers skal de være helt neutrale, grå eller lyse. Det er bare svært at finde de helt rigtige. De røde converse kunne være fede, og dem ønsker jeg mig til ham. Men jeg er bange for at de vil falde for meget ved siden af på bryllupsbillederne. Det er ikke meningen at de skal i fokus.

Og jeg er slet ikke kommet igang med Ida's tøj endnu. Hun skal selv med ud og vælge kjolen, så det bliver så snart vi har ferie.
Follow on Bloglovin