Lykke for en, angst for en anden

Børnenes bedsteforældre har købt nyt hus. Langt pokker i vold ude på landet, længere ude end vores. Stråtækt, lavloftet og stort. Med værelser nok til at huse en familie på 12, og med land nok til at brødføde en lille landsby.
Dette er noget børnebørnene nyder godt af.
Lykken er at være 5 (et halvt.....ej at forglemme), at have en fætter på samme alder, og en lille skov, man ikke kan blive væk i, men som stadig er stor nok til at skabe nye verdener i.
Tilpas langt nok fra huset til at man føler sig lidt stor, og lidt ude i den farlige verden. Langt nok væk til at moren, overvejer at få hjertestop, over at hun ikke kan se sin datter hele tiden.

Hvordan klarer man det? Hvordan sender man sine børn ud i verden uden at gå til af angst? Jeg troede det hjalp da vi valgte gårdbørnehaven til trunten. En børnehave uden hegn. Dvs. hun har haft mulighed for at stikke af i tre år snart. Farer vild i skove, drukne i moser. Men hun har ikke gjort det. Men på min vagt, er jeg hunderæd, jeg er bange for hun bliver væk, at hun farer vild, at der kommer en farlig person og stjæler hende. Jeg er bange for hun falder og kommer til skade, at hun hænger fast i noget. Jeg er bange for alt. Hvornår går det over?

Kan man....

...være forelsket i en pusletaske.

Ja, det må jeg konkludere, det kan man godt.

Og når de så kommer med endnu en lækker taske, så er det svært ikke at savle lidt. Det eneste jeg savner ved min pusletaske, er da det virkelig lækre liberty foer. Prøv lige at se hvor fint det er. Men jeg tror ikke jeg kan overbevise manden om at jeg skal købe en ny magen til, bare fordi den har pænt foer.

Der er også lige den fordel ved at have haft tasken i et års tid, læderremmene er blevet helt smørbløde og lækre, og tasken er som ny.

Sammen med tasken får man net, taske samt deres nye vandtætte taske. Rigtig rart til når man fx. lægger pusletaske under barnevognen.
Jeg har skrevet om min store kærlighed til denne pusletaske før. Det er fordi jeg har været igennem, en del pusletaske, primært dem der udgiver sig for at være en almindelig taske, det har bare ikke fungeret, så da jeg endelig stødte på denne taske, blev jeg så glad, den lever op til alt det man skal forvente af en pusletaske.

Læs mere om mine erfaringer og anbefalinger af pusletasken her Og her

Forår.... Kan i mærke det?

Jeg har været indenfor alt for længe, med en lille syg dreng med lungebetændelse. Alle de planer jeg havde, blev gjort til skamme, og jeg sad i sofaen med febervarm dreng, draperet henover mig istedet.

Men nu lysner det. På mere end en måde. Den anden penicillin kur virker heldigvis, og bassen er ved at komme på højkant igen. Idag har han taget en lang lur i sin barnevogn, og jeg har kunne gå rundt i haven og nyde den fantastiske sol. Og alle de tegn på at årstiden har skiftet, det bliver kun lysere og varmere nu.

Opdatering på dagplejen

Jeg synes egentlig jeg skylder en opdatering. Måske mest for min egen skyld, når jeg engang læser tilbage.

Vi havde jo en hård, ja næsten grusom start på dagplejen, som jeg har skrevet om her og her.
Jeg mener stadigvæk at børn skal være hos deres forældre. Især dem under tre år. Da Ludvig startede dagpleje, var der kun mulighed for dette i vores lille landsby. Nu har de bygget en vuggestue, og for vores lille samfund er dette både godt og skidt. Jeg vil ikke gå særlig meget ind i det, for det er politik, og det passer sig ikke på min blog. Men jeg vi sige hvilke konsekvenser det får, for vores barn. Man valgte at fyre dagplejere, inden vuggestuen var bygget, da man forventede at forældre ville vælge denne mulighed. En masse ting blev gjort uheldigt fra kommunens side, bl.a. et brev hvor det lød som en trussel, at kun børn i vuggestuen var garanteret plads i børnehaven.

Fra at være 8 dagplejere er de nu kun fem, med 4 børn hver. Eller det vil sige, i en periode kører de med 5, pga de fyrede dagplejere er på kursus. For os betyder det at ved sygdom ferier og lign. skal alt gå op, ellers ramler puslespillet, og vi risikere at de sender Ludvig, til en anden by, til en fremmed dagplejer han aldrig har set, da det er udenfor gruppen, han er i legestue med.

Det er bare ikke en mulighed.

Vi er heldige, vi har bedsteforældre, skiftende arbejdstider og en mand der er studerende, så vi skal nok få det til at gå op. Forhåbentlig. Men jeg synes det er modbydeligt, at de vil udsætte vores børn for det. At man ikke lige mærkede efter inden man fyrede. At man ikke tjekkede om der var en stor tilslutning.
Jeg har da selv overvejet vuggestuen nu. Usikkerheden ved ferier og sygdom gør at jeg pludselig kan se en fordel. Men jeg holder så uendeligt meget af vores dagplejemor. De trygge rammer der er om de 4 små drenge. Ludvig har 3 brødre dernede, som lærer ham narrestreger og passer på ham. De smiler alle stort og fiser rundt og leger. De elsker at være der, og de er trygge. Jeg kan aldrig flytte ham.

Og det var jo egentlig det jeg ville fortælle jer. Hvor tryg og glad han er for at være der nu.
Når jeg aflevere ham, løber han ind for at se hvem der er kommet, om alt er som det skal være. Så kommer han tilbage, kysser og krammer, inden han løber afsted igen med et stort smil, vinker og siger hej hej. Hans øjne funkler, og han er med i det hele dernede.
Han kan stadig have dag, hvor han klamrer sig lidt ekstra til dagplejemor, hvor han bliver ked når hun skal putte de andre, eller går på toilettet. Men det er han også herhjemme. Måske det havde været anderledes, hvis han havde haft sin mor herhjemme hele tiden. Måske ville det være bedre at han ikke blev sat i disse situationer.
Men det jeg ser er en stor dygtig dreng, som er omsorgsfuld og skarp. Som leger rollespil og pjatter med sin søster. En helt igennem glad dreng. Så det er godt, det blev godt. r

Drengeværelset

Lige så stille og roligt får jeg gjort noget ved Ludvigs værelse. Det er jo ikke fordi han bruger det synderlig meget. Vi sover alle på førstesalen, så al leg og hygge foregår primært nedenunder. Men derfor er det nu rart, at det er hyggeligt at være der, de gange vi alligevel ender på gulvet derinde.

Og ja sengen står skævt. Ludvig har altid sovet næsten siddende. Hans lod som ørerbarn, den stakkel.

Den sidste væg, som i ikke ser indeholder skab med legetøj og en stor radiator. Den mangler stadig at blive gjort færdig. Jeg mangler nogle prints dertil, samt en lampe i loftet. Lige nu står der en grim standerlampe. Men lamper er min akilleshæl, jeg synes det er næsten en umulig opgave at finde pæne lamper der er til at betale.

Har i nogle gode bud til loftlampe, i et værelse hvor der er ret lavt til loftet?

Formland UP/Graded

Dem der følger mig på instagram, ved at vi havde ret besværlig tur til Herning.

Bilen vi kørte i gik i stykker 60 km syd for Herning, så stod vi der og ventede på Falck. Vi overvejede lidt forskelligt, men blev enige om at offentlig transport ikke var en mulighed. Så jeg måtte nok bare æde den, og indse at jeg ikke nåede messen.
Men ret hurtigt blev vi hentet af Falck og kørt hjem til Fyn, hvor vi derfor hurtigt lånte ny bil, og så var det ellers afsted mod Herning igen. Vi nåede derop lidt i 15, og selvom jeg er lidt skuffet over at gå glip af foredragene, så er jeg glad for at vi kørte derop, trods besværlighederne.

Det er vildt så inspirerende den messe er. Jeg gad virkelig godt være indkøber og gå rundt der, det må krible i fingrene for bare at skrive, den og den og den og den ta'r vi.
Men det var hyggeligt at gå rundt og se hvad vi ikke kan undvære og kan ønske os til hjemmet.

Generelt kunne jeg se at det jeg falder for, er langt mere 'råt', maskulint om du vil, end det vi umiddelbart omgiver os med i huset. For mit vedkommende handler det om ikke at følge trenden, men mærke efter hvad der er os. Et eksempel er, at jeg gang på gang falder for pasteller og drømmer om at mit hjem bliver forårsklart med pasteller på lysestager, puder, vaser og duge. Men så snart jeg sidder i det, bliver jeg helt dårlig, jeg er ikke til det. Og det passer skidt til resten af huset.
Jeg er ung, jeg har tid nok til at få en sikker stil, jeg er ikke en af dem der er født med den desværre. Jeg er alt for ambivalent, og letpåvirkelig. Jeg er nødt til at lade mig inspirere og virkelig mærke efter.

Nok om det, nu til messen.

Jeg tog nogle billeder, men det kan i se så mange andre steder, og af markant bedre fotografer end mig. Så i stedet vil jeg nævne nogle navne og hvad jeg faldt for.

Gejst

Det er de små ting der gør det. Jeg er vild med deres køkkenrulleholder. Sådan en lille ting, men som her bruges hver eneste dag, og hvor jeg synes det er ganske umuligt at finde en pæn holder. Men se lige denne, den er da så fed. Den er på ønskeseddelen. Sammen med deres knagerække, som hr mand og jeg er helt enige om, skal flytte ind her. Den passer perfekt til vores hus.
Jeg er faktisk vild med alt hvad de laver. Lamperne er skønne, jeg ved lige hvor den skal hænge.

SACRE - BOTANICA

Et kollektiv af kunstnere, der tager udgangspunkt i naturen.  Og smukke smukke illustrationer. Jeg ved ikke hvilket jeg skulle vælge. Vibeæg er dog en yndlingsblomst, og se lige hvor smukt den er gengivet. Den måtte meget gerne smykke min væg. 

I LOVE MY TYPE

Endnu lidt til væggen. Det er en mangelvare hjemme hos os, så derfor var det især alt til væggen der fangede mit blik. Det enkle grafiske hos ILOVEMYTYPE er vidst noget der tiltaler de fleste, eller måske bare os med OCD, jeg har i hvert fald længe ønsket mig et print. Jeg er nu den glade ejer af to postkort derfra, men ville nu blive glad, hvis denne flyttede ind i A3 størrelse.

Mona Vander

Vægrelieffer er det nye sort, måske bare hos mig, men jeg synes det er så fedt at se, når der er noget andet, der gør eksempelvis en billedevæg levende. Jeg blev ret fanget af disse keramiske kunstværker til væggen, og fik en hyggelig sludder med kunstneren bag. Generelt laver hun virkelig smukt og spændende keramik, men en af disse måtte gerne pryde min væg tak. Prisen er dog for mig ukendt.

Det var en skøn tur vi havde. Ikke en dårlig måde, at bruge en børnefri weekend på. Kan mærke at jeg allerede nu ærgrer mig over, at jeg jo nok ikke kommer med til efteråret. Selvom jeg endnu en gang, allerede har sat weekenden af.

Kyndelmisse

Imens jeg hygger mig og bliver inspireret hos Formland UPgraded, så vil jeg lige fortælle, hvilken dag det er i dag.

Det er Kyndelmisse eller Kjørmes Knud.
Jeg er jo ikke hjemme med børnene i dag. Men ellers ville vi have fejret at halvdelen af vinteren er gået. Vi ville have spist pandekager og set hvordan vejret er, for at spå om hvordan foråret bliver. Får vi sne, kan vi fx forvente et tidligt forår. Hvis vi tværtimod får høj sol, vil det blive fulgt af meget sne.

Traditioner er vigtige, og at fejre årstidens skiften er for mig, en virkelig vigtig børne lærdom. Jeg hygger mig med at fortælle Trunten historier om årstiderne. Og jeg er faktisk stolt, når pædagogerne i børnehaven roser mit barn, for at kunne historierne i forbindelse med højtider.

Man kan Google sig til alt, så jeg behøver ikke forklarer for meget om Kyndelmisse. Det er en gammel lysfest, vi fejrer at halvdelen af vinteren er gået. Og jeg vil selv tænde et par ekstra stearinlys i aften. Vi har set den strålende sol i dag, og jeg kan mærke at der jo er lys (og håb) forude.