Vi havde jo en hård, ja næsten grusom start på dagplejen, som jeg har skrevet om her og her.
Jeg mener stadigvæk at børn skal være hos deres forældre. Især dem under tre år. Da Ludvig startede dagpleje, var der kun mulighed for dette i vores lille landsby. Nu har de bygget en vuggestue, og for vores lille samfund er dette både godt og skidt. Jeg vil ikke gå særlig meget ind i det, for det er politik, og det passer sig ikke på min blog. Men jeg vi sige hvilke konsekvenser det får, for vores barn. Man valgte at fyre dagplejere, inden vuggestuen var bygget, da man forventede at forældre ville vælge denne mulighed. En masse ting blev gjort uheldigt fra kommunens side, bl.a. et brev hvor det lød som en trussel, at kun børn i vuggestuen var garanteret plads i børnehaven.
Fra at være 8 dagplejere er de nu kun fem, med 4 børn hver. Eller det vil sige, i en periode kører de med 5, pga de fyrede dagplejere er på kursus. For os betyder det at ved sygdom ferier og lign. skal alt gå op, ellers ramler puslespillet, og vi risikere at de sender Ludvig, til en anden by, til en fremmed dagplejer han aldrig har set, da det er udenfor gruppen, han er i legestue med.
Det er bare ikke en mulighed.
Vi er heldige, vi har bedsteforældre, skiftende arbejdstider og en mand der er studerende, så vi skal nok få det til at gå op. Forhåbentlig. Men jeg synes det er modbydeligt, at de vil udsætte vores børn for det. At man ikke lige mærkede efter inden man fyrede. At man ikke tjekkede om der var en stor tilslutning.
Jeg har da selv overvejet vuggestuen nu. Usikkerheden ved ferier og sygdom gør at jeg pludselig kan se en fordel. Men jeg holder så uendeligt meget af vores dagplejemor. De trygge rammer der er om de 4 små drenge. Ludvig har 3 brødre dernede, som lærer ham narrestreger og passer på ham. De smiler alle stort og fiser rundt og leger. De elsker at være der, og de er trygge. Jeg kan aldrig flytte ham.
Og det var jo egentlig det jeg ville fortælle jer. Hvor tryg og glad han er for at være der nu.
Når jeg aflevere ham, løber han ind for at se hvem der er kommet, om alt er som det skal være. Så kommer han tilbage, kysser og krammer, inden han løber afsted igen med et stort smil, vinker og siger hej hej. Hans øjne funkler, og han er med i det hele dernede.
Han kan stadig have dag, hvor han klamrer sig lidt ekstra til dagplejemor, hvor han bliver ked når hun skal putte de andre, eller går på toilettet. Men det er han også herhjemme. Måske det havde været anderledes, hvis han havde haft sin mor herhjemme hele tiden. Måske ville det være bedre at han ikke blev sat i disse situationer.
Men det jeg ser er en stor dygtig dreng, som er omsorgsfuld og skarp. Som leger rollespil og pjatter med sin søster. En helt igennem glad dreng. Så det er godt, det blev godt. r
Ingen kommentarer:
Send en kommentar