Lige om lidt fejre vi Ludvigs fødselsdag. Hans allerførste.
Hvad kan man sige om ham nu. Han er en rigtig dreng. Men alligevel stadig så lille.
Han går rundt. For det meste går han mere end han kravler. Han piller i en del, men han forstår både tegnet for stop og ordet, så det er lige nu ikke så svært at stoppe ham i hans roderi.
Han spiser næsten alt og er glad for mad, dog har vi pt. lidt aftensmad fnidderi, hvor han skal starte med at være ualmindelig hidsig og nægte mad og drikke, for efter lidt tid at skovle ind. Temperament? Det tror jeg nok!
Han står op klokken alt for tidligt. Nogle gange er den 4:30.... Et eller andet genere ham tydeligvis, måske ørerne som er træls igen, og jeg regner med, at han får dræn i til oktober. Måske det hjælper på nætterne, hvor han ynder at vågne kl 3 for at græde utrøsteligt til klokken 4, og så stå op kl 5 og være morgensur. Behøver jeg at fortælle at vi er trætte?
Han er begyndt at vænne sig til dagplejen. Som jeg har skrevet tidligere er jeg ikke typen der naivt tænker at han er blevet glad for stedet. Han har bare accepteret svigtet, fundet sig tilrette i de nye omgivelser, og knyttet sig til dagplejemoren. Men det er bedst for os alle, det tog lang tid, og var mega hårdt. Men det er skønt at høre at han både griner og leger når han er dernede. Han kan dog ikke tåle når hun går fra ham. Altså på toilettet, eller ud og henter de andre børn ind fra lur. Det er et af de steder jeg kan se en fordel ved vuggestue. Der er ingen andre voksne til at tage over. Men det går rigtig godt, og jeg har stadigvæk den bedste fornemmelse i maven. Jeg kan ikke vælge et bedre sted for ham.
Han har netop fået sin 4. tand. Han bider en del. Og jeg er i tvivl om hvor meget jeg skal opdrage på det område, men han bider primært mig, af hengivenhed.
Han kysser og krammer. Han har for første gang opsøgt Ida og krammet hende. Han sad og puttede i 5 minutter, og hun strålede som en lille sol. Det virkede som et vendepunkt for de to. Hun har endelig set at han ser hende, og det har givet hende en slags ro i forhold til ham.
Han er en fantastisk lille dreng. Som snakker løs (han siger sit første ord: vov. Måske er det kun mig der kan høre det...), og han vinker når han ser os.
Han sover 3 timer til middag i dagplejen.
Han er en selsskabspapegøje.
Han puttes på under 10 minutter.
Han har lært at spise selv (med fingrene og preloaded gaffel)
Han græder ganske lidt når vi aflevere.
Og han har netop haft sin allerførste weekend alene med far og Ida. Mens mor har arbejdet....gad vide hvordan det er gået?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar