Viser opslag med etiketten barsel. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten barsel. Vis alle opslag

mandag den 19. august 2013

Stille nu....

Jeg elsker at det nærmer sig efterår. Jeg er som skrevet tidligere ret mæt af sommer. Og jeg nyder at være indendøre, hygge med mand og børn og bare nyde de sidste uger vi har, inden jeg starter på arbejde.

Jeg mangler at skrive et 10 måneders indlæg om bassen, det kommer en af dagene. Jeg stresser over at han er mere i dagpleje end sammen med mig, men det er nødvendigt for at han lige får rutinen med at sove lure dernede, men jeg hader det. Det er unaturligt, han burde være hos mig.

Vi er igang med bryllupsbillederne, de skal redigeres, grovsorteres, og nogle skal ende i fotobøger. Det er hyggeligt, men tager laaaang tid. Vi har dog endelig fået bestilt takkekort.

Jeg er så småt igang med at få vintergarderoben i hus. Ida mangler lidt store ting i form af støvler, ekstra jakke, måske flyverdragt, men også huer og handsker.
Ludvig mangler flyverdragt og tilbehør, og jeg leder ihærdigt efter en brugt, da jeg ved at det er begrænset hvad han kommer til at bruge den til, denne vinter.
Han er lidt i mangel på tøj til efteråret, så jeg kom til at svinge kortet i zara.com, nu er der lidt lækkert blødt tøj på vej til tumleren.
Begge børn mangler uld, især undertøj af uld er vi storforbrugere af i vores hus, og et par varme futter. Glæden ved et gammelt hus.

Lige et enkelt billede fra vores tur i Ree Park. Elsker det sted. Og Ida elsker at ride på kamel, selv i regnvejr.

søndag den 11. august 2013

Pusletaske

Jeg har været vild med Ida Isings pusletaske, lige siden jeg faldt over den første gang. Jeg har jo endda forsøgt at sy min egen, stærkt inspireret af den. Synes den er så lækker, i lækre materialer og har netop den funktion den skal have. Det er en pusletaske.

Pusleunderlaget er i centrum, tykt og lækkert. Jeg kan pusle Ludvig overalt, med et lækkert underlag. I min gamle pusletaske var det nærmest bare en voksdug, jeg lagde under Ludvig. Her er der kræset for detaljen. Og det er da så super lækkert at betrækket kan tages af og vaskes.

Den kan indeholde alt det man skal bruge. Hvis man skal have 10 flasker og mad med, så skal der nok en ekstra taske med. Men det har jeg alligevel, når jeg medbringer mad. Så pakker jeg madkasser osv i mulepose. Det fungere for mig.

Jeg har nu brugt den i en måneds tid, og den er så perfekt, den har været med ude i den danske sommer. Ludvig er blevet puslet udendørs flere gange, og alligevel kan man ikke se på den, at den er brugt.

Et af de helt store plusser er at min mand også er vild med den. Den er markant mere unisex/maskulin end dem vi ellers har haft. Og selvom han alrig har haft noget imod de andre, eller udtalt sig om det. Så har denne fået rosende ord med på vejen.



Tasken var en gave. Men holdningen er helt min egen.

mandag den 8. juli 2013

Zoo








En solrig dag blev brugt i zoo. Et af vores yndlingssteder. Ida blev malet som en sommerfugl, og fik dims i håret. så er man en stor pige i provinsen ;-) Vi kørte med toget, til stor fornøjelse for Ida og vi spiste is og drak slushice.

En skøn dag i zoo, som altid.

søndag den 7. juli 2013

Sommer søndag

Ludvig har haft feber de sidste par dage. Håber at der er tænder på vej. Nu er han snart ni måneder og vi har ikke set skyggen af en tand endnu.

I går klæbede han sig til mig, og sov sporadisk limet ind til mit bryst. I dag var han markant bedre, og efter en to timers formiddags lur, og trunten havde været afsted på legeaftale, besluttede jeg mig for at der skulle ske lidt.

J (min kommende mand ;-)) har arbejde i døgndrift de sidste fem dage, i dag er sidste dag heldigvis, så har han også ferie. Så jeg var alene med de to, der virkelig trængte til at der skete noget. Så da vi hentede Ida kørte vi først over og kiggede blomster, i en butik med ophørsudsalg, og det blev til lidt nye blomster til hoveddøren og et oliventræ til 20 kr.

Bagefter kørte vi ud til skovsøen i Odense. Skønt sted, hvor man kan få store is, med guf og syltetøj, altid et hit for Ida.

Pusletasken gjorde det ud for tæppe, da jeg godt nok havde taget et med, men med Ludvig i Mai tei og tasker og is, så kom tæppet aldrig længere end til bilen.

Selvom det havde været hyggeligt hvis J havde været med, så var det en rigtig skøn måde at bruge en solskins søndag på.

tirsdag den 30. april 2013

Søvn, barsel og ører

Det er ikke meget der sker for tiden. Vi tager det stille og roligt og planlægger bryllup og ordner have når vejret er til det.

Ludvig har aldrig sovet godt, men de sidste halvanden måneder er det bare blevet værre. Og den lille bøf var så ked så ked, når han blev puttet. En tur til lægen i går bekræftede så, at han da har ondt i ørene. Nu skal vi så bare vente på det går over, og ellers til kontrol om en måned. Det giver da lidt større forståelse, at drengen har ondt og ikke bare er en soveskovl. Nu håber jeg da at det snart letter for ham, for det må da være så frygteligt at have ondt og ikke kunne forstå det.



mandag den 15. april 2013

Karamel

En gang imellem smider jeg en dåse kondenseret mælk i en gryde fyldt med vand og lader det koge 3 timer.
Ud af det kommer der det skønneste karamel. Oftest bruger jeg det bare til min kaffe, laver en dolce latte, eller der kommer en skefuld i havregrøden, sammen med lidt små stykker æble. Men på instagram blev jeg inspireret til at prøve noget nyt. Og derfor fik vi i da for første gang pandekager med karamelfyld. Det kan på det varmeste anbefales, det smager så godt.





torsdag den 11. april 2013

Babymos og køkkentjans

Jeg laver selv mosen til Ludvig. Han har da fået mad fra glas, men jeg synes egentlig ikke det er nødvendigt at købe det, da det er dyrt, og det er nemt at lave mosen selv.

Jeg skifter lidt imellem hvad jeg putter i mosen. Og han har allerede favoritter, hvilket egentlig er forståeligt. Jeg smager altid på det mad jeg laver, og nogle gange må jeg da selv sande, at det da ikke er det mest interessante.

Lige for tiden kommer der jordskokker i kartoffelmosen. Det giver en dejlig sød smag, som man ikke behøver have dårlig samvittighed over. Derudover har jeg vekslet mellem gulerødder, broccoli, blomkål og ærter. Helt simpelt og nemt at gå til.

Mr dobbelthage er gerne med i køkkenet. Og nu kan han være med i højstolen, så han har en fest.

Laver altid dobbelt portion eller mere. Så er maden hurtig klar dagen efter. Plus det oftest lige bliver lavet om formiddagen, så er hænderne frie, når resten af familien kommer hjem.

onsdag den 10. april 2013

Bager boller bager brød

Endnu en god ting ved det her barselsliv, er at jeg kan bage mere eller mindre konstant. Jeg er sikker på min livskvalitet ville falde betragteligt, hvis jeg skulle leve uden gluten. Eller uden kulhydrater. Så det er et valg jeg har taget. Brød er en del af mit livsgrundlag, så må jeg spare andre steder.

Jeg bager altid boller på slump. Det jeg nu lige har i skabene bliver brugt. Derfor er disse med valnøddekerner, grahamsmel og sesamfrø. Det hævede en times tid efter de blev formet, og det har givet nogle meget luftige boller, der også var gode dagen derpå.

tirsdag den 9. april 2013

Lillebror

Bassen er ved at være 6 mdr. På lørdag helt præcis.
Derfor er jeg igang med forberedelser til hans 1/2 års fødselsdagsfest. Trunten blev fejret da hun blev 1/2 år og Ludvig skal selvfølgelig ikke snydes.
Det er selvfølgelig også af stor betydning at jeg elsker at invitere familien på hygge. Forberede kager og pynt er så hyggeligt, og vigtigt for mig.

Men i dag stod den på billeder af bassen. Vi har endnu ikke fået sendt takkekort ud fra barnedåben, for jeg havde planer om at der skulle følge et billede med af bassen. Både af ham i dåbskjolen, og et uden. Men så gik der bryllupsplaner i det i stedet. Men i dag skulle det være, og jeg fik taget en masse billeder af bassen.

Det er nu ret svært at tage ordentlige billeder af bassen for tiden. Især hvis jeg lægger ham på maven, da det nye hit er at møffe sig frem. Og helst blive ret hidsig i mens, fordi det ikke går hurtigt nok.

onsdag den 3. april 2013

Hverdagen på barsel

Barsel er en fantastisk opfindelse. Jeg kan sidde og kigge forelsket på min baby dagen lang, og når Trunten kommer hjem fra børnehave, er der stadig overskud til hygge og leg med hende. Men derfor er det nu stadig skønt at have ferie. Desværre vil jeg sige, at påsken blev brugt lidt for praktisk, og manden havde lidt for meget skole, og eksamensterperi. Jeg synes der mangler de der øjeblikke man kan tænke tilbage på, hvor vi bare var sammen og var tilstede i nuet.
Nu er påsken slut, og hverdagen i gang igen. Mig på barsel, manden i skole, på arbejde og læsende til eksamen. Jeg har intet at klage over.

Glimt fra vores påske.