Viser opslag med etiketten mor til to. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten mor til to. Vis alle opslag

fredag den 15. november 2013

Hjemme hos olde

weekenden tog vi på besøg hos oldemor. Det gør vi alt for sjældent, for mine børn elsker hende, og at være hjemme hos hende. Hun har også en kæmpe kasse fyldt med spændende legetøj. Nyt legetøj er altid herligt. 




Mine skønne børn. Ens i leotøj fra forkids og stjerne. Det er så fint, og jeg synes det er det kæreste at klæde børnene i matchende tøj. 








________________________

Har du husket at deltage i min give away i samarbejde med voksdugen.dk
Du deltager ved at lægge en kommentar  her :-)

Follow on Bloglovin

fredag den 1. november 2013

Midt i orkanens øje

Jeg vil spare jer for billeder af knækkede træer og den slags kedelige og sørgelige syn. Istedet vil jeg vise bassen. 
Den lille tykke dreng, som sidder og troner for bordenen. Ham som for tiden bestemmer dagens gang, ham vi retter ind efter.



Omkring ham stormer orkanen, en storesøster der kæmper for hans opmærksomhed og kærlighed, og får den, men hun stiller sig ikke tilfreds, hun vil ha mere af ham. Lige så meget som mor får, og det kan han ikke give, så hun hvirvler rundt og tager pusten fra os. 

Tiden er vind af orkanstyrke, den blæser fra os, og enten skubber os for hurtigt frem, så vi kun hænger i med fingerspidserne, og kun får det halve med. Eller blæser os omkuld så vi intet får fra hånden, men i det mindste ligger fladt, og kan skimte op på hvirvelvinden og orkanens øje. 

Heldigvis varer orkaner ikke evigt, alle børnefamilier har nok prøvet at være i den, fra tid til anden. Og pludselig løjer vinden af, alt bliver stille, alt bliver roligt. Og det er som om alle har glemt hvordan man kom igennem orkanen, uden at noget knækkede. 

lørdag den 31. august 2013

Klar til efteråret

Så er det i dag sommeren slutter.

Jeg er jo klar til efteråret, som jeg har skrevet om før her og her. Og jeg er ved at få mine lange lister ajourført (ja jeg er en af de kvinder). Jeg skriver lister af mange grunde, men især fordi jeg bare ikke kan lade være. Indkøb til vores børn har jeg virkelig behov for at sætte lidt i system. Med Trunten har vi bare købt hvad vi ville have, men da indtægten ikke har ændret sig synderligt med familieforøgelsen, så er vi nødt til at prioritere og sætte indkøbene lidt i system. Vi gør det samme med madindkøb.

Forleden fik jeg prøvet flyverdragt og vinterjakke fra sidste år på Trunten. Det passer stadig, men måske skal der lidt nyt til, alt efter hvor meget hun vokser henover vinteren. Eftersom hun lige har taget et gevaldigt ryk i vejret, regner jeg ikke med at hun vokser vildt vinteren over.

Lige nu står den på uldundertøj, sutsko og huer/handsker til begge børn.

Valget er faldet på uld/silke blandingen fra Engel. Så nu kan mine børn gå vinteren i møde, lune og tørre.

Uldundertøj herfra // sutsko herfra


Sutsko er ikke på plads endnu. Vi bor i et koldt hus, og Trunten har klare holdninger til fodtøj generelt og især noget hun har på mange timer indendøre. Så jeg overvejer disse fra Petit by Sofie Schnoor som hun rigtig kan putte sig med, men de er nok ikke tøsede nok til hende. Ludvig har heldigvis ingen holdninger endnu, og jeg synes han kunne være så fin i dem af sælskind fra Petit Nord, og de smarte sneakers fra Living Kitzbühel er virkelig fine. Men jeg vil da gerne være ærlig og sige at Bassen ikke får nogle af dem, de er alt for dyre til vores budget dette efterår.


Follow on Bloglovin

søndag den 14. juli 2013

Legoland

Frekvensen af blogindlæg er på absolut lavpunktet pt. Det er fordi vi nyder vores ferie sammen, som både bruges på ren nydning, og på knoklearbejde, så vores hus kommer til at skinne inden brylluppet om 14 dage.

Forleden var vi, sammen med resten af familien Danmark, i Legoland. Det er første gang vi havde Ida med sådan et sted, og Ludvig selvfølgelig. Men har ikke syntes det var noget for Ida, og det er egentlig slet ikke noget for mig. De ord tager jeg så i mig igen. For hold da op en hyggelig dag vi havde, og en sej pige jeg er mor til. Hun synes de vilde rutsjebaner var et hit, og kanoturen, hvor hun endte med at blive våd var hylende morsom. Fantastisk dag i høj sol, og med søde og glade børn.

Ludvig tog det hele med oprejst pande, og stoisk ro.... nøjagtigt som han plejer.

Billedspam








Fredagen stod på kærestetur til Flensburg (kommer der lidt om i et senere indlæg), og weekenden har stået på malearbejde og havearbejde. Dvs. det har min kæreste og svigerforældre primært stået for. Jeg har haft en ludvig hængende om halsen, og generelt sørget for at kaffepauser og spisetider blev overholdt or det arbejdende folk.

Og så skylder jeg lige et 9 måneder indlæg om Ludvig, han blev 9 måneder i går. Og den lille fis, har så travlt og bliver så stor. Men det må lige blive en af dagene, lige nu skal jeg smide benene op og nyde en lys sommeraften.
Jeg skylder

onsdag den 20. marts 2013

Mor til to og ny blog

For snart 6 måneder siden, skete der det fantastiske, at jeg blev mor til Ludvig. Ikke nok med at jeg havde den skønneste datter. Nu fik jeg den lækreste dreng, og jeg blev mor til to. Vores lille trekløver familie blev til et firkløver. Og som alle ved bringer firkløver held.

Samtidig skete der det at jeg følte min blog blev for snæver. Den strammede en anelse, på den der trælse måde. På samme måde som yndlings jeans'ne, efter fødselen bare ikke ville sidde, lige så godt som før. Jeg har nu taget skridtet og købt nye jeans....og startet en ny blog.
Her er der også plads til lillebror. Her er der plads til hele familien og alle de kringelkroge vi bevæger os rundt i, for at gøre hverdagen til vores helt egen.