lørdag den 13. juli 2013

Kærestetur til Flensburg

Vi holder jo bryllup i vores egen baghave om 14 dage, og hvad er da mere passende end at køre over grænsen for at handle ind til det ;-)


Min kæreste og jeg har et eller andet med Flensburg, som et vaskeægte gammelt ægtepar, så er vi ret tossede med den by. Den oser af stemning, og baggårdene, havnen og rombutikkerne, er bare så meget køreturen værd.


Ja jeg sagde rombutikker. Flensburg er kendt for rom, og rom kan vi godt lide. Primært min kæreste, men jeg har efterhånden hoppet med på vognen, der er bare et eller andet ved rom, til kaffen, alene, i teen, kagen.....you name it. Lige pt spiser jeg det i chokoladecreme, som nutella, det er så godt.


Vi afleverede børnene fra morgenstunden hos farmor, og kørte direkte til centrum i Flensburg. Allerede i pakeringskælderen blev vi taget vel imod. En vagt der talte dansk, spurgte hvor vi skulle hen, gav os kort og informerede om at der på havnen var gamle skibe og dampskibe. Service!

Jeg kan anbefale at parkere ved rådhuset, da man derved er i den ene ende af gågaden og kan gå til den anden ende, og så tilbage via havnen. Så skal man lige huske at luske over på cafeen, ved lystbådehavnen og drikke et glas hvidvin og overveje om man tør prøve pariserhjulet. Og hvis man har børn med er der en hyggelig fin legeplads. Den prøvede Ida af for et par år siden.


Vi fandt mad i en af baggårdene, til frokost, et sted der hed borgerforeningen. I Flensburg er mormormad ret udbredt. Det er schnitzler, kartofler, sovs og i den dur. Men der er selvfølgelig også mexicanske, pizzariaer osv.


Jeg anbefaler helt klart at gå i rombutikkerne, man får smagsprøver og de er supersøde, uanset om man er rom novice eller erfaren drikker ;-) Vi endte i hvert fald med at komme hjem med 5 flasker rom og en enkelt rom/kaffe/ægge/likør... samt min romnutella og rom topf (bær i rom, fx til is). De kunne have solgt mig meget mere, men Jesper stoppede mig inden jeg brugte hele min opsparing på chokolader fyldt med rom.


Billeder - undskyld kvaliteten, jeg glemte at tage kamera med, så det blev med mobilen. Men synes i skal se lidt, for at opleve stemningen.

.



Da vores ben var trætte og vi var mætte og glade, så kørte vi til grænsen og handlede ind. Det er så den tjans der bare skal overståes. Puha jeg hader grænsebutikker. Men heldigvis var vi enige om hvad vi gik efter af drikkelse til Bryllup, og indkøbslisten blev fulgt til punkt og prikke.

Ingen kommentarer: