torsdag den 11. april 2013

Babymos og køkkentjans

Jeg laver selv mosen til Ludvig. Han har da fået mad fra glas, men jeg synes egentlig ikke det er nødvendigt at købe det, da det er dyrt, og det er nemt at lave mosen selv.

Jeg skifter lidt imellem hvad jeg putter i mosen. Og han har allerede favoritter, hvilket egentlig er forståeligt. Jeg smager altid på det mad jeg laver, og nogle gange må jeg da selv sande, at det da ikke er det mest interessante.

Lige for tiden kommer der jordskokker i kartoffelmosen. Det giver en dejlig sød smag, som man ikke behøver have dårlig samvittighed over. Derudover har jeg vekslet mellem gulerødder, broccoli, blomkål og ærter. Helt simpelt og nemt at gå til.

Mr dobbelthage er gerne med i køkkenet. Og nu kan han være med i højstolen, så han har en fest.

Laver altid dobbelt portion eller mere. Så er maden hurtig klar dagen efter. Plus det oftest lige bliver lavet om formiddagen, så er hænderne frie, når resten af familien kommer hjem.

Ingen kommentarer: