onsdag den 17. april 2013

Forskelligheder og børn

Mine børn er meget forskellige. Selvom Ludvig kun er 6 mdr, er han en helt anden type en Ida. Hun er sensitiv og vanvittig skarp. Hendes verden kan ramle, hvis hun misforståes, til gengæld er hun noget der minder om skoleklar i en alder af 4 1/2.
Ludvig er kropslig og lukker i overfor stimuli hvis det bliver for meget. Til gengæld er han en mors dreng, han søger mig, klæber sig til mig og kan ikke undvære mig overhovedet. Ida var lige så meget en fars pige, fra helt lille bitte brugte hun os lige meget. Ved Ludvig er det kun mor der dur.

At Ida var sensitiv kom til udtryk i en sur lille pige. Hun var hidsig hvis hun blev overstimuleret, skulle have hjælp til at lukke verden ude og havde svært ved at sove. Hvis fremmede vovede at kigge på hende, så skreg hun. Så den lille trunte blev klædt i småfolk og katvig, farverige prints og masser af farver sammen. Det passede perfekte til den lille dronning, som larmede og fyldte enormt meget.

Ludvig er modsat. Glad og rund i kanterne, charmerer de fremmede, har glimt i øjet og acceptere det meste, så længe hans mor (den trygge base) er i nærheden. Inden han blev født købte vi en smule tøj, lidt i samme stil som truntens, fra da hun var spæd, farver og prints. Men da han kom, var det bare helt forkert. Han er stille og roligt røget i vamset strik, dæmpede farver og skjorter. Han vokser så hurtigt at jeg er glad for at vi har arvet og købt brugt i de små størrelser, men når han havner i det farverige ser han helt forkert ud. Alligevel synes jeg at der hører lidt farver til den kommende sommer.

I min søgen efter lækkert tøj til den lille dreng er jeg faldet over indikidual, det er det fineste økologiske børnetøj. Jeg er ret tosset med den turkise t shirt, er dog i tvivl om den ville klæde min Ludvig. Jeg har så svært ved at vælge lidt ud, for synes det hele er lækkert. Men de leggins, dem skal han da have.

Ingen kommentarer: