Musthaves 2014 #2

Det er virkelig bittert at være syg i dette fantastiske vejr. Det er jo forår, vaskeægte forår. Med fuglesang, solskin og duftene af nyt liv. Jeg har virkelig savnet det, prøver at ryste sygdomme og vinter af mig, og se lidt fremad.

Jeg viste sidst at jeg ønskede mig en ny sofa. Og er overbevist om at der flytter en ind i løbet af i år. Om ikke andet så en billig en fra ikea, så længe børnene er nogle små grise, så er der vidst ingen ide i at investere i den dyre slags endnu. Men en ny lysere sofa skal der til, jeg bliver skør i hovedet af at se på den røde snart.

I en lidt mindre skala, drømmer jeg om at denne poster flytter ind.

Eneste lille men, er at den kun fåes på Moderna museet I Malmø. Tror desværre ikke jeg kommer derover lige foreløbigt, og ellers bliver de solgt til overpriser rundt omkring.
Måske man tilfældigvis, tager på weekendtur til Sverige engang i år, så skal denne bestemt med hjem og bo.

Fastelavn

Vi er jo glade for traditioner herhjemme. Og fastelavn er selvfølgelig også en stor fest.

Vi startede lørdag, eller det vil sige hele ugen op til havde vi snakket meget om den forestående fastelavnsweekend, som stod på hele to fastelavnsfeste.
Lørdag vågnede Ida op til et fastelavnsris, fint pyntet stod det på spisebordet, fristende og lokkende med de søde sager.
Vi snakkede om hvordan børn førhen risede deres forældre op til fastelavn... Jeg tror ikke det var noget hun tog til sig, heldigvis.

Lørdagen stod på fastelavn hos min søster. Dejlig fest, hvor jeg stod for fastelavnsboller, både af den syndige slags, med flødeskum, creme og syltetøj og den lige så syndige gammeldags, med marcipanfyld og masser af glasur. De var begge et hit. Det var truntens valg at de skulle pyntes som mariehøne. Hvilket var særdeles passende, da min søster var klædt ud som en.

Tøndeslagning i haven og skøn aftensmad. Det var virkelig en fest.

Søndagen blev brugt i børnehaven, til en lige så fantastisk fest. Jeg havde selv været med til at arrangere det, og aldrig har jeg set så stor en opbakning derovre før. 125 mennesker, i en børnehave med 45 børn. Det var en fantastisk og kaotisk formiddag.

Trunten var havfrue. Halen var fundet i genbrug, og så havde jeg ellers været i gang med saks, mosgummi og glimmer. Hun var svært tilfreds, og jeg var glad for at trunten stadig er taknemmelig for det moren selv klippe klistre. Mon Ludvig bliver lige så taknemmelig?

Undskyld de ringe billeder, jeg er blevet for doven til at finde mit spejlrefleks frem, da det er lidt i stykker, og derfor tager ringe billeder i tusmørke. Og blitz er ikke min ven. Så for tiden er det min iPhone, og billeder til instagram, og det giver desværre ikke det bedste til bloggen.
Jeg vil prøve at forbedre mig...

Lykke for en, angst for en anden

Børnenes bedsteforældre har købt nyt hus. Langt pokker i vold ude på landet, længere ude end vores. Stråtækt, lavloftet og stort. Med værelser nok til at huse en familie på 12, og med land nok til at brødføde en lille landsby.
Dette er noget børnebørnene nyder godt af.
Lykken er at være 5 (et halvt.....ej at forglemme), at have en fætter på samme alder, og en lille skov, man ikke kan blive væk i, men som stadig er stor nok til at skabe nye verdener i.
Tilpas langt nok fra huset til at man føler sig lidt stor, og lidt ude i den farlige verden. Langt nok væk til at moren, overvejer at få hjertestop, over at hun ikke kan se sin datter hele tiden.

Hvordan klarer man det? Hvordan sender man sine børn ud i verden uden at gå til af angst? Jeg troede det hjalp da vi valgte gårdbørnehaven til trunten. En børnehave uden hegn. Dvs. hun har haft mulighed for at stikke af i tre år snart. Farer vild i skove, drukne i moser. Men hun har ikke gjort det. Men på min vagt, er jeg hunderæd, jeg er bange for hun bliver væk, at hun farer vild, at der kommer en farlig person og stjæler hende. Jeg er bange for hun falder og kommer til skade, at hun hænger fast i noget. Jeg er bange for alt. Hvornår går det over?

Kan man....

...være forelsket i en pusletaske.

Ja, det må jeg konkludere, det kan man godt.

Og når de så kommer med endnu en lækker taske, så er det svært ikke at savle lidt. Det eneste jeg savner ved min pusletaske, er da det virkelig lækre liberty foer. Prøv lige at se hvor fint det er. Men jeg tror ikke jeg kan overbevise manden om at jeg skal købe en ny magen til, bare fordi den har pænt foer.

Der er også lige den fordel ved at have haft tasken i et års tid, læderremmene er blevet helt smørbløde og lækre, og tasken er som ny.

Sammen med tasken får man net, taske samt deres nye vandtætte taske. Rigtig rart til når man fx. lægger pusletaske under barnevognen.
Jeg har skrevet om min store kærlighed til denne pusletaske før. Det er fordi jeg har været igennem, en del pusletaske, primært dem der udgiver sig for at være en almindelig taske, det har bare ikke fungeret, så da jeg endelig stødte på denne taske, blev jeg så glad, den lever op til alt det man skal forvente af en pusletaske.

Læs mere om mine erfaringer og anbefalinger af pusletasken her Og her

Forår.... Kan i mærke det?

Jeg har været indenfor alt for længe, med en lille syg dreng med lungebetændelse. Alle de planer jeg havde, blev gjort til skamme, og jeg sad i sofaen med febervarm dreng, draperet henover mig istedet.

Men nu lysner det. På mere end en måde. Den anden penicillin kur virker heldigvis, og bassen er ved at komme på højkant igen. Idag har han taget en lang lur i sin barnevogn, og jeg har kunne gå rundt i haven og nyde den fantastiske sol. Og alle de tegn på at årstiden har skiftet, det bliver kun lysere og varmere nu.

Opdatering på dagplejen

Jeg synes egentlig jeg skylder en opdatering. Måske mest for min egen skyld, når jeg engang læser tilbage.

Vi havde jo en hård, ja næsten grusom start på dagplejen, som jeg har skrevet om her og her.
Jeg mener stadigvæk at børn skal være hos deres forældre. Især dem under tre år. Da Ludvig startede dagpleje, var der kun mulighed for dette i vores lille landsby. Nu har de bygget en vuggestue, og for vores lille samfund er dette både godt og skidt. Jeg vil ikke gå særlig meget ind i det, for det er politik, og det passer sig ikke på min blog. Men jeg vi sige hvilke konsekvenser det får, for vores barn. Man valgte at fyre dagplejere, inden vuggestuen var bygget, da man forventede at forældre ville vælge denne mulighed. En masse ting blev gjort uheldigt fra kommunens side, bl.a. et brev hvor det lød som en trussel, at kun børn i vuggestuen var garanteret plads i børnehaven.

Fra at være 8 dagplejere er de nu kun fem, med 4 børn hver. Eller det vil sige, i en periode kører de med 5, pga de fyrede dagplejere er på kursus. For os betyder det at ved sygdom ferier og lign. skal alt gå op, ellers ramler puslespillet, og vi risikere at de sender Ludvig, til en anden by, til en fremmed dagplejer han aldrig har set, da det er udenfor gruppen, han er i legestue med.

Det er bare ikke en mulighed.

Vi er heldige, vi har bedsteforældre, skiftende arbejdstider og en mand der er studerende, så vi skal nok få det til at gå op. Forhåbentlig. Men jeg synes det er modbydeligt, at de vil udsætte vores børn for det. At man ikke lige mærkede efter inden man fyrede. At man ikke tjekkede om der var en stor tilslutning.
Jeg har da selv overvejet vuggestuen nu. Usikkerheden ved ferier og sygdom gør at jeg pludselig kan se en fordel. Men jeg holder så uendeligt meget af vores dagplejemor. De trygge rammer der er om de 4 små drenge. Ludvig har 3 brødre dernede, som lærer ham narrestreger og passer på ham. De smiler alle stort og fiser rundt og leger. De elsker at være der, og de er trygge. Jeg kan aldrig flytte ham.

Og det var jo egentlig det jeg ville fortælle jer. Hvor tryg og glad han er for at være der nu.
Når jeg aflevere ham, løber han ind for at se hvem der er kommet, om alt er som det skal være. Så kommer han tilbage, kysser og krammer, inden han løber afsted igen med et stort smil, vinker og siger hej hej. Hans øjne funkler, og han er med i det hele dernede.
Han kan stadig have dag, hvor han klamrer sig lidt ekstra til dagplejemor, hvor han bliver ked når hun skal putte de andre, eller går på toilettet. Men det er han også herhjemme. Måske det havde været anderledes, hvis han havde haft sin mor herhjemme hele tiden. Måske ville det være bedre at han ikke blev sat i disse situationer.
Men det jeg ser er en stor dygtig dreng, som er omsorgsfuld og skarp. Som leger rollespil og pjatter med sin søster. En helt igennem glad dreng. Så det er godt, det blev godt. r

Drengeværelset

Lige så stille og roligt får jeg gjort noget ved Ludvigs værelse. Det er jo ikke fordi han bruger det synderlig meget. Vi sover alle på førstesalen, så al leg og hygge foregår primært nedenunder. Men derfor er det nu rart, at det er hyggeligt at være der, de gange vi alligevel ender på gulvet derinde.

Og ja sengen står skævt. Ludvig har altid sovet næsten siddende. Hans lod som ørerbarn, den stakkel.

Den sidste væg, som i ikke ser indeholder skab med legetøj og en stor radiator. Den mangler stadig at blive gjort færdig. Jeg mangler nogle prints dertil, samt en lampe i loftet. Lige nu står der en grim standerlampe. Men lamper er min akilleshæl, jeg synes det er næsten en umulig opgave at finde pæne lamper der er til at betale.

Har i nogle gode bud til loftlampe, i et værelse hvor der er ret lavt til loftet?