søndag den 11. august 2013

Pusletaske

Jeg har været vild med Ida Isings pusletaske, lige siden jeg faldt over den første gang. Jeg har jo endda forsøgt at sy min egen, stærkt inspireret af den. Synes den er så lækker, i lækre materialer og har netop den funktion den skal have. Det er en pusletaske.

Pusleunderlaget er i centrum, tykt og lækkert. Jeg kan pusle Ludvig overalt, med et lækkert underlag. I min gamle pusletaske var det nærmest bare en voksdug, jeg lagde under Ludvig. Her er der kræset for detaljen. Og det er da så super lækkert at betrækket kan tages af og vaskes.

Den kan indeholde alt det man skal bruge. Hvis man skal have 10 flasker og mad med, så skal der nok en ekstra taske med. Men det har jeg alligevel, når jeg medbringer mad. Så pakker jeg madkasser osv i mulepose. Det fungere for mig.

Jeg har nu brugt den i en måneds tid, og den er så perfekt, den har været med ude i den danske sommer. Ludvig er blevet puslet udendørs flere gange, og alligevel kan man ikke se på den, at den er brugt.

Et af de helt store plusser er at min mand også er vild med den. Den er markant mere unisex/maskulin end dem vi ellers har haft. Og selvom han alrig har haft noget imod de andre, eller udtalt sig om det. Så har denne fået rosende ord med på vejen.



Tasken var en gave. Men holdningen er helt min egen.

Ingen kommentarer: