Ham her, min smuksak, min mini mand. Ham jeg har kendt kortest tid, men elsker så højt.
Han er startet i dagpleje, det går egentlig over alt forventning. Han trives der, men som det jo ofte er, er han selvfølglig allerede ramt af sygdom. Så de sidste dage har været hårde for ham. Da han pga forkølelse ikke sover om natten, og derfor er pylret og træt om dagen, så vil han ikke spise og så kan han heller ikke sove om dagen. Den onde cirkel, som alle børnefamilier kender, og hvor man bare krydser fingre for en hurtig forkølelse, så vi kan få rettet op på skaderne, og de dårlige vaner, og komme videre med hverdagen.
For godt en måneds tid siden, da vi var i sommerhus, tog han det første spæde skridt. Nu går han op til 5-6 skridt, fra bord til sofa og hen til os. Han synes det er en fest.
Han er en lille charmør, han ryster på hovedet når han laver ballade. Hvilket vil sige hele tiden. Han kravler op på alt. Stole, sofabordet, spisebordet....ALT!! Han piller i alt, ledninger, skabe, mine tasker.
Han snakker konstant. Hans babysprog udvikler sig hele tiden. Hver dag kommer der nye lyde, enten i form af hvin/skrig, eller andre konsonanter og vokaler der udforskes. Han nynner når han spiser, og siger roi roi roi når han leger for sig selv. Når han peger på noget, lyder det en gang i mellem som om han siger "a' det?".
Min smukke lille store dreng. Jeg kan slet ikke få nok af din nuttethed, og du vil for altid og evigt, være min lille baby.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar