Klar til efteråret

Så er det i dag sommeren slutter.

Jeg er jo klar til efteråret, som jeg har skrevet om før her og her. Og jeg er ved at få mine lange lister ajourført (ja jeg er en af de kvinder). Jeg skriver lister af mange grunde, men især fordi jeg bare ikke kan lade være. Indkøb til vores børn har jeg virkelig behov for at sætte lidt i system. Med Trunten har vi bare købt hvad vi ville have, men da indtægten ikke har ændret sig synderligt med familieforøgelsen, så er vi nødt til at prioritere og sætte indkøbene lidt i system. Vi gør det samme med madindkøb.

Forleden fik jeg prøvet flyverdragt og vinterjakke fra sidste år på Trunten. Det passer stadig, men måske skal der lidt nyt til, alt efter hvor meget hun vokser henover vinteren. Eftersom hun lige har taget et gevaldigt ryk i vejret, regner jeg ikke med at hun vokser vildt vinteren over.

Lige nu står den på uldundertøj, sutsko og huer/handsker til begge børn.

Valget er faldet på uld/silke blandingen fra Engel. Så nu kan mine børn gå vinteren i møde, lune og tørre.

Uldundertøj herfra // sutsko herfra

Sutsko er ikke på plads endnu. Vi bor i et koldt hus, og Trunten har klare holdninger til fodtøj generelt og især noget hun har på mange timer indendøre. Så jeg overvejer disse fra Petit by Sofie Schnoor som hun rigtig kan putte sig med, men de er nok ikke tøsede nok til hende. Ludvig har heldigvis ingen holdninger endnu, og jeg synes han kunne være så fin i dem af sælskind fra Petit Nord, og de smarte sneakers fra Living Kitzbühel er virkelig fine. Men jeg vil da gerne være ærlig og sige at Bassen ikke får nogle af dem, de er alt for dyre til vores budget dette efterår.

Fredagsdrinks

Jeg har længe ønsket at indføre fredagsdrinks i vores lille familie. Synes det er en hyggelig måde at sige farvel til ugen der gik, og velkommen til weekenden.
Når jeg starter på arbejde vil jeg desværre ca hver tredie uge gå glip af denne tradition, men måske så meget desto vigtigere er det at skabe den slags traditioner og ritualer. Jeg håber i hvert fald at min mand vil prioritere det, for det er en hyggelig stund.

I dagens anledning bestod min af gin&tonic, og Trunten fik fanta med jordbærsirup. Det er en succes.

Den virkelige verden // barselslivets ophør

Om en uge starter den rigtige hverdag.

Den der hverdag, hvor man skal huske at smøre madpakker om aftenen. Lave madplaner og synkronisere kalendre. Hvem gør hvad, hvornår.
Den hverdag jeg holder af, men som jeg faktisk ikke har været i, i over 14 måneder nu.

Jeg glæder mig virkelig til at komme på arbejde igen. Jeg var på besøg forleden, og mine kolleger er lige så søde som jeg husker dem. Og jeg savner fagligheden. Jeg savner faktisk at være sygeplejerske, og ikke bare mor. Jeg savner at blive klogere, og udfordre min hjerne lidt igen, som lige pt går i stå hvis jeg prøver at sige et fremmedord.

Men lige nu gør den virkelige verden ondt! Helt ind i sjælen. Helt ind i moderhjertet. Dagpleje er svært. Især når man er en lille morglad herre, som ikke er bange for at sige fra. Men som tydeligvis er meget bange for at mor går. Jeg kører alle klicheerne af i mit hoved, ihhh hvor er det sundt at komme ud, det er jo nødvendigt, fordi jeg skal arbejde. Men hele min krop skriger at det er naturstridigt. Jeg svigter mit barn. Jeg overhører de meget meget tydelige signaler han sender mig, om at han har brug for mig, og jeg smiler bare, vinker og vender ryggen til, mens mit barn skriger efter mig. Der er ingen der kan overbevise mig om at det er for nogens bedste. Lige nu går vi jo bare og venter på at han har accepteret svigtet og affundet sig med situationen, uanset hvor meget vi lyver for os selv.

Det er for tidligt at lære livets realiteter at kende. Han burde være i sin mors trygge favn. Jeg sidder 500 meter væk og jeg kan ikke passe på ham, eller kramme ham, og jeg savner. Og ingen skal prøve at fyre klicheerne af overfor mig lige nu. Det er ikke sundt, det er ikke for hans eget bedste, det er ikke på tide!

Æblerov

Det hedder det vist egentlig ikke når det er i egen have.

Vi har lovet hinanden at i år skal æblerne ikke gå til spilde. Vi har 7 æbletræer, og af en eller anden vanvittig grund, så bugner de af æbler hvert evig eneste år. Vi elsker æbler, bevares. Men vi er kun fire mennesker, det er begrænset hvor mange liter æblemost og æbletærter vi kan komme igennem.

Så i år skal der prøver opskrifter af. Jeg skal især finde på noget der kan holde i længere tid, enten fryses eller opbevares på køl, så vi har til langt ind i vinteren.

Vi har også pærer, dog kun to træer. Men de smager fantastisk, og de ender nok i madpakken, salaten, vi spiser dem som de er. Hvis ikke Trunten når at tage en bid af dem alle inden vi kommer til.

Savlesmæk fra Norlie

Ludvig er egentlig ikke den store savler. Andet end når han er forkølet. Men det ha vi heldigvis været ret forskånet for.

Men jeg er helt vild med de her savlesmækker fra Norlie, de er lige mig....eller Ludvig

Og man behøver jo ikke savle for at være iført disse. De luner også godt når vi når ind i de virkelig kolde måneder....det er lige om lidt.

Er i klar til efterår og vinter?

Tanker om efteråret

Jeg elsker efterår.

Hvert år tror jeg at det er sommeren, der gør mig gladest. Men jeg må indrømme at uanset hvor meget solen sætter i gang, og varmer min sjæl. Så er det altså efterår, stearinlys, varme tæpper og indendørs hygge der giver næring til min sjæl.

Sommeren i år har jo været intet mindre end fantastisk. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har nydt det så meget, og brugt så meget tid udenfor. Det har virkelig været skønt. Men nu glæder jeg mig til hverdag, lange bukser, tørklæder og jakker.
Jeg håber at få læst en bog eller to, at bruge mine aftener på at slappe af og komme ned i gear i løbet af efteråret. At få en rolig hverdag til at fungere, for mig og vores familie.

Jesper starter skole på mandag. Jeg starter arbejde om 14 dage.

Jeg ønsker at dette efterår er børnenes efterår, familiens efterår. Udover mit arbejde skal der ikke være for mange vilde planer. Jeg ved det kan blive hårdt for Ida når jeg starter arbejde, så jeg har allerede nu sat dage af, hvor hun og jeg er sammen alene.

Jeg ser mig selv i forklæde, bagende æbletærter og lige hækle en lap eller to, mens jeg spiller spil med Ida og tumler med Ludvig. Men jeg ved at det er drømme som brister hvis jeg ikke passer på. Mine forventninger til at vi bare skal hygge og slappe af i hinandens selskab, kan nogle gange blive helt forkvaklede, og rosenrøde. Men jeg prøver virkelig at få mine ønsker til at stemme overens med virkeligheden. Jeg vil ikke have at efteråret forsvinder mellem hænderne på mig, uden jeg kan huske jeg var der for mine børn. Jeg vil ikke have at dette efterår går op i logistik og forældre politi.

Jeg vil pioritere nærhed.

(Hørte i det nullermænd....i har frit lejde....)

10 måneder

Plus lidt, da det jo er den 13. Ludvig er født. Men jeg er kronisk bagud, jeg ved ikke hvad det er der gør det, men jeg får sjældent noget færdigt til tiden. Jeg er glad for at jeg ikke arbejder med deadlines.

Ham her, min smuksak, min mini mand. Ham jeg har kendt kortest tid, men elsker så højt.

Han er startet i dagpleje, det går egentlig over alt forventning. Han trives der, men som det jo ofte er, er han selvfølglig allerede ramt af sygdom. Så de sidste dage har været hårde for ham. Da han pga forkølelse ikke sover om natten, og derfor er pylret og træt om dagen, så vil han ikke spise og så kan han heller ikke sove om dagen. Den onde cirkel, som alle børnefamilier kender, og hvor man bare krydser fingre for en hurtig forkølelse, så vi kan få rettet op på skaderne, og de dårlige vaner, og komme videre med hverdagen.

For godt en måneds tid siden, da vi var i sommerhus, tog han det første spæde skridt. Nu går han op til 5-6 skridt, fra bord til sofa og hen til os. Han synes det er en fest.

Han er en lille charmør, han ryster på hovedet når han laver ballade. Hvilket vil sige hele tiden. Han kravler op på alt. Stole, sofabordet, spisebordet....ALT!! Han piller i alt, ledninger, skabe, mine tasker.

Han snakker konstant. Hans babysprog udvikler sig hele tiden. Hver dag kommer der nye lyde, enten i form af hvin/skrig, eller andre konsonanter og vokaler der udforskes. Han nynner når han spiser, og siger roi roi roi når han leger for sig selv. Når han peger på noget, lyder det en gang i mellem som om han siger "a' det?".

Min smukke lille store dreng. Jeg kan slet ikke få nok af din nuttethed, og du vil for altid og evigt, være min lille baby.