tirsdag den 2. juli 2013

Hverdagsliv







1 // vi var på besøg hos moster og de søde kusiner, og i haven har de en rimelig lækker hængekøje 2 // Ida holder meget af Ludvig, og kysser og krammer ham ofte, nogle gange lidt for vildt, og Ludvig siger voldsomt fra 3 // Der er to trin fra køkken til stue, hos moster. Ludvig mestre dem fint, men nogengange er det rart lige at observere på afstand 4 // fik købt lidt til mig selv, de fine prints fra søstrene greene, af Karina Bækkelund, guldsandaler til brylluppet og lidt tilbuds basics fra envii 5 // der røg lige tre lækre parfumer fra CLEAN med i købet 6 // den fineste pusletaske fra Ida Ising er kommet med posten, en lækker lækker lækker gave, som jeg snart vil fortælle mere om, den er allerede min tro følgesvend.
Follow on Bloglovin

Weekend // bryllup 2013

Om under fire uger deler jeg efternavn med min yndlingsperson. Det er ikke dårligt, og jeg glæder mig helt vildt. Men pyha der er meget at få styr på. Især når man lige vælger at holde et lille intimt bryllup i baghaven, det gør jo ikke at alt skal overlader til tilfældigheder.

Men weekenden stod på polterabend. Vi havde ligsom luret det. Da børnene skulle passes, og det var første gang Ludvig skulle sove ude, så var det rart at kunne gøre det på en ordentlig måde, så var det okay at kende datoen.

Det var en hyggelig dag med sushi, åfart, underlige billeder og quizzer. Og sidst men ikke mindst salsa og diskodans med meget fuld kæreste, der havde været ude og brygge øl til brylluppet, fin detalje :-)

Resten af natten sad jeg og sladrede med nogle af mine yndlingsmennesker, og kl 4:30 tog jeg bussen hjem sammen med studenterne og så solen stå op. Det var en god dag.

Gudskelov har jeg ingen billeder af dagen, andet end dem jeg selv tog af sushien. Inden det blev hapset.

Jep. Det lavede jeg. Og det smagte fantastisk især deres sauce dip ting til inside out rullen med crispy rejer. Yummy. Yndlings.
Men hold da op, jeg er ikke vant til alkohol (eller jeg bebrejder selvfølgelig kulhydraterne) dagen efter var jeg ubrugelig, og stod op kl 13, og gik i seng igen med Ludvig kl 19, og fik mandag lov til at sove til 10. Og så var jeg da også nogenlunde på toppen igen. Men pyha, todages tømmermænd, så er man altså pludselig blevet gammel.
Follow on Bloglovin

torsdag den 27. juni 2013

Tanker om babysko// Havebryllup

Lige nu, er der kun 1 måned til jeg skal giftes, nu starter den virkelige nedtælling.
Jeg synes vi er godt med, men jeg ved også at mit perfektionistiske gen vil stresse de næste fire uger, alt skal bare klappe.

Lige nu sidder jeg og tænker tøj til Ludvig. Han skal have denim bukser på fra enten Norlie eller MarMar, en hvid body og vest eller hvid skjorte, det kommer også an på vejret. (Hvis det regner er der risiko for at jeg aflyser det hele ;-)) det toppes med butterfly, som er bestilt fra etsy, så fint. Den må i høre om efter brylluppet, da jeg ikke vil vise den endnu.

Da Ludvig vil være 9 1/2 måned til brylluppet, regner jeg jo ikke med han kan gå....han er godt nok motorisk fremmelig, men jeg tvivler alligevel. Så jeg er sådan i tvivl om fodtøj. Han skal have et eller andet lækkert der passer til, da vi skal have taget billeder sammen med børnene. Men jeg er meget i tvivl om jeg skal give ham et par rigtige sko, eller det skal være "sutsko".
Han har store fødder og kan sagtens passe rigtige begyndersko, både angulus og pepe har nogle fine bud, fundet hos Limonade

Det vil dog være en engangfornøjelse, og så er det jo pjattet at smide 400 kr efter sko, der vil være for små når han begynder at gå om nogle måneder.

Den anden mulighed er at han skal have prewalkers eller sutsko på.

Jeg er ude i at skoene skal være enten gule....det passer til temaet. Ellers skal de være helt neutrale, grå eller lyse. Det er bare svært at finde de helt rigtige. De røde converse kunne være fede, og dem ønsker jeg mig til ham. Men jeg er bange for at de vil falde for meget ved siden af på bryllupsbillederne. Det er ikke meningen at de skal i fokus.

Og jeg er slet ikke kommet igang med Ida's tøj endnu. Hun skal selv med ud og vælge kjolen, så det bliver så snart vi har ferie.
Follow on Bloglovin

Shopping #8

Jeg har ikke nået at vise jer de fine ting fra MarMar

Endnu et sted jeg ikke tidligere har købt tøj fra. Jeg synes mine børn går klædt efter deres personlighed, som jeg tidligere har beskrevet her. Og Ida er helt klart vokset til en stor følsom pige, med prinsesse/ballerina/fe tendenser, og derfor er hendes tøj det seneste år også blevet noget mere afdæmpet, og i stor udstrækning snurre kjoler, som hun selv kalder dem.
Hun har stadig temperament som en vild hest, og da hun selv skifter tøj nogle gange flere gange om dagen, ender hus også nogle gange i vilde prints. Som forleden med leo kjole, multifarvede stribede leggins og en hvid og lilla prikket trøje under. Det skal der være plads til, og hun var bestemt klar til at klatre i træer. Men det var et sidespor.

Ludvig er bare min lille bøf, mors dreng, afdæmpet og charmerende.



Bukserne fra MarMar til ludvig er mørkere i virkeligheden. Størrelsen er dog ret stor i det, så er spændt på hvornår de passer, jeg håbede lidt at de passede til vores bryllup, men der får han muligvis de lyse denim farvede bukser på fra Norlie.

Sidst men ikke mindst kom paillet nederdelen fra Petit by Sofie Schnoor, købt hos boozt.com



Noget det jeg hold mest af ved at få tøjet ind af døren, er at lade det ligge fremme på bord eller hylde i noget tid, inden det bliver gemt væk i skabe og skuffer.
Follow on Bloglovin

mandag den 24. juni 2013

Skt. Hans

Det kan vidst tælles på en hånd, hvor mange gange jeg ikke har været hjemme hos mine forældre til Skt. Hans. For mig er Skt. Hans altså bare bål hos mine forældre. De har masser af plads, og derfor også mulighed for et "ordentlig" bål, og en heks i menneske størrelse, som af uvisse årsager de sidste par år har siddet på en stol...

Ansigtet er malet af min smukke kunstneriske datter. Med blomster og koste på kinderne. Kjolen var valgt af min nevø, en ægte polyestersag fra 80'erne, som ikke brændte, men smeltede af heksen, øko bål? Not so much... På hovedet bar hun en kasket jeg købte i London da jeg var 16, og om halsen et tørklæde som havde været min søsters. Vi fik rigtig sendt fortid afsted, med heksen.





Hos mine forældre er det en selvfølgelighed at børnebørnene hjælper til hvor de kan. Derfor var det den store fætter der ledte an og de små kusiner der fulgte trop da de sammen pakkede stigerne væk, efter heksen var kommet på bålet.

Vi havde besøg af genboens kat, en fin smuksak, vidst nok norsk skovkat eller noget i den dur, så vil jeg også gerne have kat igen. Især hvis den kan fange mus ;-)


Mændene i mit liv. Min kommende mand, og min smukke søn. Ludvigs første Skt. Hans. Sidste år lå han inde i min mave, trygt og godt. Nu fulgte han med, med store øjne, langt over hans sengetid.

Det havde regnet hele ugen op til, hele dagen havde der været byger, men selve aftenen var smuk, og lige som den skulle være.

Efter bål stod den på pandekager med is, en tradition der har holdt i al den tid jeg husker.
I dag holder vi fridag. Vi sov længe til kl 7:30..... Barselsliv har sine fordele.
Follow on Bloglovin

søndag den 23. juni 2013

Kreafyn

På Fyn findes der masser af kreative mennesker. Ja det ved man jo selvfølgelig godt, men hvis man er som jeg, så kan man nogle gange godt komme i den tro at alt sker i København eller Århus. Kan helt få den fornemmelse, at hvis vi bare flyttede så ville jeg finde de ligesindede, som også kan se det fede i panduro og i at hækle en lap :-)

Men med instagram, kom der også nye bekendtskaber, og da der var en der meldte ud om vi ikke skulle lave en kreagruppe på Fyn, så var jeg straks med. Det var lige det jeg har gået og savnet.

I går var jeg afsted. Hjemme hos saradahlhoff sammen med casakaos og fruthrane. De findes på instagram, under disse navne.

Det var virkelig hyggeligt, og jeg fik hæklet et par lapper, og drukket noget kaffe. Og lært nogle søde piger at kende, jeg glæder mig til vi skal afsted igen.

Mine lapper matchede de smukke blomster og vandmelonen. Så fint.



Sara var lige nået at gå efter sin lille skønne ikke-sovende datter da jeg tog billedet.

fredag den 21. juni 2013

Shopping #7

Udsalget er i gang flere steder, og det har mit shoppegen og sparegen enormt svært ved at lade passere.

Da vi jo stadig lever med su indkomst og verdens mindste sygeplejerske løn, så sparer vi hvor der spares kan, og derfor køber jeg ikke dyrt tøj til ungerne. Jeg kan heller ikke få mig selv til at give 400 kr for et par bukser, men det er en anden snak, jeg er muligvis også nærig ;-)
Men derfor kan jeg sagtens drømme, og endnu mere se kvaliteten er en anden når man kigger efter de dyrere mærker. Derfor køber jeg meget tøj på udsalg og til lagersalg, bazarer osv. Det betyder så også at jeg har tøj liggende i næste størrelse, i nogle gange over et år, før de vokser ind i det.
Men under dette udsalg har jeg også fået købt lidt, der skal ind og ligge lidt på hylden ;-)

Poppy Rose har jeg kigget på flere gange, men aldrig bestilt fra, synes det har været lidt for bondeagtigt til min smag, men nu er jeg flyttet på landet, og har muligvis ændret holdning, eller også er deres kollektion bare lidt lækrere og lidt mindre landlig end ellers ;-)



Huen er taget i brug, Ludvig har ondt i ørene pga væske, så hvis det blæser det mindste giver jeg ham hue på, og denne er så fint strikket og tynd at han sagtens kan have den på en sommerdag, hvor det blæser lidt koldt.

De strikkede gamacher (det hedder vel ikke leggins til drenge?) viser virkelig hvad man betaler for, så fantastisk bløde og lækre i kvaliteten, glæder mig til at svøbe ham i det hele efter sommeren.

Og en enkelt cardigan til trunten, lækker farve og snit til hverdag. Men for sart til at komme med i gårdbørnehave.

Det hele fra Poppy Rose til minus 50%

Jeg må indrømme jeg overvejer om jeg skal ind og have lidt ekstra gamacher og huer til efteråret.