søndag den 13. oktober 2013

1 år

Fødselsdag.

1 år. 1. år. 

Utroligt. Jeg synes jo han er min lille baby, men han har så travlt med at blive stor. Går sikkert rundt, siger ord/lyde for ord. Vinker, pjatter og charmer. 
Jeg ville ønske han kunne være lille for altid, at han kunne være min baby jeg kunne kramme og kysse. Men jeg glæder mig til at se hvordan han bliver, hvem der gemmer sig derinde bag den stædige, sjove, charmerende, larmende, skønne dreng. Han er skøn!











Vi har fejret ham med familien i dag. 
Brunch, sen frokost og lagkage. En lang og hyggelig dag, hvor vi nåede i børnehaven og fodrede dyr. Skar græskarlygter til Halloween og hyggede os med alle de fantastiske gaver Ludvig fik. 

lørdag den 12. oktober 2013

H&M All For Children

Kollektionen All For Children fra H&M kom i torsdags.

En lille lækker børnetøjskollektion hvor 25 % går til unicef. We like!

I år indeholdt den kun udklædning. De senere år har den indeholdt lidt forskelligt, ofte med nogle lækre detaljer eller anerledes snit, og så et par udkædningsdele. We like! I år har temaet være udklædning og pirater og klassisk halloween udstyr. Jeg har faktisk været vild med det meste.



Men nu ville det måske være at overdrive en smule, hvis jeg havde købt alt dette, så det blev kun til en brøkdel, og så noget lidt anderledes end hvad vi ellers plejer at købe til Trunten. Hun er dog heller ikke ubetinget begejstret desværre. Hun har en alder, hvor hun har fået en holdning til hvad drenge og piger kan gå i. En holdning jeg gerne ser snart forsvinder ;) Der er grænser for hvor mange tylskørter en enkelt pige kan eje.



Sat sammen med det rigtige, så tror jeg det bliver så fint.


onsdag den 9. oktober 2013

If money was no object....

Ville min datter helt klart eje denne:

Uldjakke fra little remix

Eller hvis man kunne få den i min størrelse....

tirsdag den 8. oktober 2013

Støvler til en nybegynder

Den store lillebror har jo lidt travlt. Han har nu gået ret stabilt den sidste måneds tid nu. Det der med at kravle er faktisk kun noget han gør, hvis han har for travlt med at jagte storesøster, så han ikke kan nå at rejse sig, efter han har sat sig på numsen.

Så nu er der pluselig en masse overvejelser omkring sko. Jeg havde jo den holdning at det skulle han ikke have, de små nuttede babyfødder skal have luft og lov til at bevæge sig frit. Men det hjælper jo ikke rigtigt noget når drengen render rundt, udenfor i dagplejen. De der babyfutter han har på lige nu er bare ikke særligt gode, når han for det meste er oprejst. Jeg ville da ikke bryde mig om at gå rundt udenfor iført uldforet sovepose omkring hver fod. Det gør heller ikke noget godt for han bevægelighed. 



Jeg er ret sikker på at det er Angulus der skal pryde hans små buttede tæer. Men jeg skal lige have dem prøvet på ham, da jeg er bange for de bliver for tunge. På den anden side må jeg jo acceptere at min dreng godt nok kun er 11 måneder, men har størrelse og robusthed som en halvanden årig. 
Snørre er jo et must, og de her cognacfarvede ministøvler er bare så smukke. 
Jeg tør dog ikke købe dem førend det er frost, i frygt for at hans fødder pludselig vokser en størrelse. 
Så please lad der være et par i str 22-23 tilbage til mig, sidst i oktober.
 

mandag den 7. oktober 2013

Mini Nümph

Et af mine yndlingsmærker til Trunten er Mini Nümph. Synes det er så lækkert og anderledes og passer perfekt til hendes lange lemmer.
Jeg har forelsket mig i en masse her til efteråret. Men jeg tror kun vi ender med hue og handsker derfra....og så måske et par trøjer hen ad vejen.
Men den sorte termojakke og trøjen med kobber er virkelig farvoritter. Og vesten.... og og og....

Alt er fra Buksetrolden.dk, et sted jeg aldrig har handlet, men de har et fint udvalg af lækkert børnetøj.


Jeg må indrømme der lige sneg sig et par bukser ind fra little pieces. Et mærke jeg også er ret vild med denne sæson. Det passer så fint sammen med Mini Nümphs kollektion.

lørdag den 5. oktober 2013

Glimt

Mit hjem.





4 små glimt fra husets ene stue.

I den anden stue er der endelig ved at ske lidt. Vores fjernsyn får endelig et rigtigt skab under sig, og ikke det virvar af et roderi vi har levet med de sidste par år.



Det her rod bliver til dette fine enkle hvide skab, der kan fylde det enormt bare væg lidt ud. Nu skal de bare skrues op på væggen, og så skal der lidt op på væggen.


fredag den 4. oktober 2013

Hjemmedag

Trunten havde en dårlig dag i går. Hun er en sensitiv pige, som har brug for at kunne trække sig en gang i mellem. I går var alt galt og alt var gået skævt i børnehaven, for mange børn, for meget larm, for mange der hev i hende. Og da hun kom hjem, havde hun en mor, der konsekvent holdt fast i, at hun ikke måtte få en is. Og det var dråben.
Så allerede i går aftalte vi, at fredag var hjemmedag.
Bare hende og mig.

Så i dag har den stået på mor/datter hygge.







Ufatteligt hvad man kan nå på en dag, hvis man slår hjernen fra og bare følger med.

Vi har leget byttebixen (inspireret af Ramasjang program), samlet ikea skab, tegnet med glimmerlim og lavet kastanjedyr. Derudover nåede jeg at støve af, støvsuge og vaske gulve. Alt det inden vi hentede Ludvig og fik mormor, moster og fætter til kaffe og småkager. Derefter stod den på aftensmad, tegnefilm og fredagsslik. Vi kom helt ned i gear, og vores weekend er startet på hyggeligste måde.
Jeg elsker at jeg har mulighed for disse dage med mine børn.