fredag den 14. juni 2013

8 måneder

Det er efterhånden en kliche af en kliche... Men jeg kan ikke følge med.

Ludvig har aldrig været spæd. Det mener jeg. Han er født som baby, ikke spædbarn. Det stadie sprang han over. Han var 4605 g og 56 cm. Han var stor. Men han var og er vidunderlig.

Nu er han 8 måneder. Han er ved at blive et barn, istedet for baby. Om 2 måneder starter han i dagpleje. Og to måneder er vore symbiose officielt slut. Og hvilken symbiose. Han er min baby, ingen tvivl om det. Igen en kliche. Måske er det fordi jeg ved han er den sidste, måske fordi han bare er så lille og uskyldig i forhold til Ida. Måske er det fordi han er en dreng. Jeg ved det ikke, jeg ved bare at vi er helt forgabt i hinanden.

Sundhedsplejersken var her i går, da han blev 8 måneder. Han "bestod" boeltesten med glans, hun mente han kunne have klaret det for en måned siden. Jeg var ellers bekymret for om han kunne høre klokkerne, da han har væske på begge øre. Men det kunne han fint.
Hun havde heller ikke før været ude for at en baby til boeltesten var overalt, og konstant kravlede og og trykkede på hendes computer. For derefter at kravler over og sætte sig op og lege med sit legetøj, for til sidst lige at søge lidt tryghed hos mor, og give store mysser. Pludselig kunne jeg se ham med andre øjne, Gud hvor har han travlt, og hvor er han langt fremme.

8 måneder, 10,3 kg og 75 cm (en indskudt bemærkning, Ida havde den størrelse, da hun var 1 år)

Status
- Ludvig kan babytegnet for drikke, vi prøver at indfører for tisse og lort også.
- Nægter flasken, men ammes stadig 3 gange ca. Men spiser og drikker sufficient, så det er ren og skær tryghed og hygge.
- er blevet nemmere at putte. Nogle gange lægger han sig bare til at sove, andre gange skal han nusses (kraftigt) på ryggen indtil han sover. Og lægges ned 1000 gange.
- elsker at være udenfor, søger terassedøren konstant, og i solskin er vi i haven næsten hele dagen.
- hader stadig at blive tørret i hovedet.
- er så god til at få tøj på og af. Og at komme i bad. (Sådan har det ikke hele tiden været)
- elsker sin søster, og søger hende og møffer hende konstant.
- studere ting med øjnene og fingrene, ikke med munden.
- har intet pincetgreb endnu.
- en del af hans sult dækkes af de magasiner han konstant stjæler og æder ;-)
- han spiser rigtig mad, ikke mos. Rugbrød kører han ind i en lind strøm.

Jeg glæder mig så meget til de næste måneder, tiden må gerne stå stille, men jeg synes det er fantastisk hvor meget han lærer hele tiden.

Lige nu har vi et lille projekt der hedder, mor siger farvel og går OG kommer tilbage igen....wauw....
Vi er i adskillelsesperioden, og den skal vi helst trygt og godt igennem, så er han forhåbentlig ude af det, når han starter i dagpleje som 10 måneder.


tirsdag den 11. juni 2013

Sommerhus

Mine svigerforældre er de lykkelige ejere af et lille sommerhus i nærheden af Kerteminde. Eller var.
De har netop solgt den lille perle, og lørdag var vi oppe og tage vores afsked. Og hvilken afsked, vejret var med os, på sådan en måde, at den sidste dag i sommerhuset, vil være værd at huske. Det var første og sidste gang Ludvig var med deroppe, og det river da lidt i hjertet, at han ikke kommer til at fange krabber i vandkanten, sove på hemsen sammen med os andre, og vågne med solen som står op lige udenfor døren.

Billeder fra den sidste dag i det skønne sommerhus

























mandag den 10. juni 2013

Ludvig på eventyr









Glimt fra en dejlig weekend i haven.

Storesøster legede med sin fætter, så det var begrænset hvad vi så til hende.
Utroligt når de bliver så store at de kan fordybe sig i leg i flere timer. Så vi må nøjes med ham den lille lækre, men ham nyder jeg også i stor stil. Han er en mors dreng, han stikker ikke af fra mig lige foreløbig, ikke længere væk end han kan se mig i hvert fald.

lørdag den 8. juni 2013

Mere shopping

Ludvig bliver forkælet lige for tiden. Omend han ikke kunne være mere ligeglad :-)




En overgangsjakke fra wheat i str 18 mdr.
Lidt fra norlie.

Og sidst men ikke mindst lidt brugt fra TS og instagram. Regner med at de røde mokkasiner, passer omkring hans et års alder. Så lækre.

fredag den 7. juni 2013

Sommerdage

Gad virkelig godt at vise billeder fra den skønneste dag.
I formiddags holdt Ida fri fra ørnehave, og jeg tog begge mine unger med i zoo. Vi skulle egentlig med bussen, da Ida elsker det. Men desværre var der allerede to barnevogne med, og vi kom ikke med. Gode råd er ikke dyrere, end at vi skyndte os hen til min mor, og lånte hendes bil.

I zoo i Odense havde vi den hyggeligste dag. Det er her jeg gerne ville vise billeder, desværre valgte min iPhone at stå af lige da vi tog afsted, og kameraet var ikke opladet. Så ingen billeder. Ludvigs første tur i zoo er ikke foreviget, øv øv.

Vi havde smurt en kæmpe madpakke, og Ida havde handlet, så der var både sodavand, mælkesnitte og en lille slikpose med. Men Ida var lykkelig, og de fire rugbrødsmadder og en halv melon, røg ned inden slikket blev gnasket.
Vi så løvernes unger der tumlede, girafferne på savannen. Og skildpadder og pingviner som var overdrevet aktive. Dagen kunne ikke være bedre.

Hjemme igen har vi tilbragt dagen i haven, grill hos mine forældre, og nu er fødderne oppe, kaffe i koppen og nu vil jeg bare sidde og nyde roen.

tirsdag den 4. juni 2013

Shopping

Da Ida var mindre, købte jeg i ny og næ fra pomp de Lux, men flere gange blev jeg skuffet over pasform og kvalitet. Især hvor få gange det skulle vaskes inden det så virkelig slidt ud.
Derfor har jeg de seneste år ikke haft noget derfra, men får stadig nyhedsbreve.
Nu tog jeg chancen og købte lidt til Ludvig. Han er så småt på vej op i en str 80, den store bøf. Så nu passer han deres tøj....eller dvs det burde han jo, men det er ALT for stort til ham

De har 25% rabat og dette kom med posten i går.



Der har lige sneget sig et par mintgrønne jeans med. De er købt et så eksotisk sted som name it, men kunne slet ikke stå for farven, og er sikker på at Ludvig bliver en lækkerbuks i dem, måske først sidst på sommeren, for igen, er de lidt til den store side.

lørdag den 1. juni 2013

Maj

Åh du skønne maj. Endelig kom foråret, og smagen af sommer.