fredag den 17. januar 2014

Dem der tegner

Jeg er dybt misundelig på tegnere. Jeg tegnede hele min barndom, og langt op i teenageårene. Jeg var god til det, men lettere fantasiløs. Og desværre var mit mål, at det skulle blive perfekt, og ligne, istedet for at udvikle lidt personlighed. Så da jeg havde mødt min mand, stoppede jeg langsomt. Nu kan det tælles på en hånd hvor mange gange om året jeg tegner.

Men der er blogs og instagram jo igen et skønt sted. Det vrimler med inspiration, og de sidste år er jeg blevet inspireret af de mange dygtige illustratorer/tegnere. Det handler om at finde en stil, noget der gør at man skiller sig ud. Perfekte portrætter er da smukke, men det der rør mig, er når tegningerne vækker noget i mig. Skaber et andet univers.
Jeg er dybt imponeret og bøjer mig i støvet.

Karina Bækkelund Er min absolutte favorit . Jeg har fulgte hende i flere år, og dånet over hendes smukke tegninger. Jeg var så heldig at vinde et af hendes billeder i december. Og det kom op på væggen med det samme, hvilket er utroligt, eftersom vi har boet her i tre år, og stadig ikke har alt oppe endnu.
Jeg drømmer lige nu om hendes sprælle cirkus kat. Og i julen var det planen at købe noget af hendes smukke julepynt. Imens stakler jeg hende på instagram, hvor jeg er vild med alle små glimt hun viser af hendes næste værker. Hun er virkelig dygtig, og unik.

Julie Nord Er min næste favorit. Igen et helt eventyrligt univers. Hendes værker er så detaljerede at man fortaber sig i dem. Jeg stødte på hendes tegninger for 6-7 år siden. Og drømte allerede dengang om at et stort litografi kunne pryde min væg.
Dette værk kan købes for 4000,-
Jeg håber virkelig at jeg en gang får opfyldt mit ønske.

Den tredie jeg vil nævne er Anne Bundgaard. Hun har en fin streg, og tegner det som drømme er gjort af. Et univers som er unikt for hende, og man er ikke i tvivl når man ser et af hendes værker.

Det er generelt det der præger mine yndlingstegnere, den her genkendelighed, en unik og personlig streg. De skaber et eventyr univers, og det er netop deres skæve univers, der giver lidt modspil til det perfekte og pæne.

Ingen kommentarer: