En god en af slagsen.
søndag den 6. april 2014
Weekend
lørdag den 5. april 2014
I haven
Ludvig elsker at være udenfor.
Idag har det regnet hele dagen. Og det var en meget trist dreng der fik endnu et nej, kl 19, da han var på vej i seng, men stadig hellere ville udenfor.
Billederne er fra i går, hvor vi kunne være udenfor i timevis og fik plantet krukkerne til og leget.
tirsdag den 1. april 2014
Marts
Var smuk, nærværende og ret lang.
Det var en måned præget af logistik, sygdom, sure børn og arbejde. Men den endte dejligt, og den startede fantastisk. Fastelavn og strålende forår. Der var glimt af alt det bedste. Og hvis jeg mærker efter, har jeg allerede glemt dagene med manglende overskud.
Nu tror vi på april.
torsdag den 27. marts 2014
Udflugt
Forleden havde jeg fri og Ludvig skulle til ørelægen. Manden synes det var synd for den store, hvis hun ikke også fik fri, så hun fik lov at komme med ham i skole, mens vi var hos lægen.
Bagefter hentede jeg dem, vi købte croissanter og kørte så et smut til skovsøen, og fodrede ænder.
Faktisk et af de tidspunkte hvor man kunne se, det nok ikke er så godt, de var virkelig vilde, og voldsomme ved hinanden, i kampen om det brød.
Ludvig havde dog en fest. Hvinede og råbte af fuglene. Prøvede at håndfodre dem, og løb konstant efter dem der sprang i vandet. En anelse nervepirrende faktisk.
tirsdag den 25. marts 2014
mandag den 24. marts 2014
Glimt af forår
Ludvig er hjemme i disse dage, da dagplejemor har ferie og da jeg har lidt fri samt aftenvagter, så kan det gå op. Det betyder masser af udendørstid, da bassen er meget glad for at være udenfor (lidt en kamp de dage hvor det øser ned). Så mens han legede med mudder, fik jeg taget billeder af det smukke forår.
Nu vil jeg putte ham i bad!
fredag den 21. marts 2014
Sommerforberedelse
Om 64 dage smutter vi alle sydpå. Det er jo lige om lidt, tænker jeg.
Mit planlægningsgen er jo i fuld gang. Inde i mit hoved (HA, som om, det er da skrevet i lister) har jeg næsten planlagt tøj, til alle ugens dage dernede. Sådan fungerer mit hoved.
Bassen har jo nærmest intet sommertøj, da han er vokset ud af alt selvfølgelig. Så han skal have opgraderet hele garderopen, det kommer så småt henad vejen.
Men sandaler. Jeg ved af erfaring at det er nu, man skal købe, medmindre man vil stå og have et sølle udvalg i sidste øjeblik.
Ludvigs skal være helt neutrale, og af læder. Nu er det bare med at vælge. Alle skoene er små luksusgoder, til den lille fyrs tæer. Så jeg skal altså bare bestemme mig....
Sandalerne på collagen er fra Angulus, pom pom og Bisgaard.
Har i sandalerne på plads?
Alle disse sandaler kan købes hos houseofkids.dk