mandag den 1. september 2014

September

Hvad skal jeres september gå med?

Jeg har allerede en masse planer. September er store fødselsdagsmåned i vores familie. Blandt andre min egen, hvor jeg i år fylder rundt. Det er lidt vildt og underligt, men igen, det giver mig ingen identitetskrise.... Endnu i hvert fald.

Samtidig eller pga det holder jeg 14 dages ferie. Bare mig. Resten af familien bliver sendt på arbejde, i skole og i dagpleje. Mens jeg skal have en masse praktisk fra hånden.
Lige nu maler jeg trappe. Den går fra brun til hvid. Når den er færdi har jeg en garageport og et par døre der skal males. Og så skal haven gøres efterårs klar. Blandt andet skal der laves lidt bede til flere blomstrende stauder. Jeg glæder mig. Og jeg glæder mig over at jeg går selv og pusler med det. I eget tempo og med kaffe pauser.

Nu kommer min "nye" sofa hjem. Dvs en brugt som skal overtage pladsen fra den røde. Det glæder mig, og giver faktisk energi endelig at slippe for at kigge på den knaldrøde, lidt for moderne sofa i mit træfarvede hjem. Endelig skiftes den ud.

Jeg skal nok vise billeder af den nye. Jeg skal lige op i gear med det her blog noget igen, kan jeg mærke.



fredag den 15. august 2014

Nuet


Hvordan var din sommer?

Min var lang og varm. Og skøn. Til trods for for lidt ferie og for meget arbejde.
En af de somre som jeg håber mine børn vil huske når de bliver voksne. Med badebassin, krabbefangst, cykelture, tordenvejr, sene aftener og langsomme morgener. Det var så idyllisk og rart at vi ville ønske det aldrig ville slutte.

Nu er det hverdag. Den ældste startede skole, den yngste er tilbage i dagpleje. Nu er det hverdag.

Vi skal lige op i tempo.

Min hjerne er allerede stukket af ind i efteråret. Jeg drømmer om hjemmestrik, æblemost, gummistøvler og rødkindede børn.

Mine lister er alenlange, de ting jeg drømmer om at nå, det børnene mangler, det der SKAL nås og det jeg godt gad endte i mit eget tøjskab.
Vi går se. Måske løber tiden fra mig igen. Det er sket før.

onsdag den 7. maj 2014

Haven på en regnvejrsdag

Det har regnet. Men nu er der en smule ophold, så jeg kunne lige nå en runde, inden jeg skal på job.

tirsdag den 6. maj 2014

Glimt

Selvom det er gråt, eller måske er det netop pga det grå, er jeg gået i forårsmode. Jeg hamstrer blomster som aldrig før, jeg ordner have, rydder op og smider ud. Og nyder bare at have lys og masser af luft omkring mig.

lørdag den 5. april 2014

I haven

Ludvig elsker at være udenfor.
Idag har det regnet hele dagen. Og det var en meget trist dreng der fik endnu et nej, kl 19, da han var på vej i seng, men stadig hellere ville udenfor.

Billederne er fra i går, hvor vi kunne være udenfor i timevis og fik plantet krukkerne til og leget.

tirsdag den 1. april 2014

Marts

Var smuk, nærværende og ret lang.

Det var en måned præget af logistik, sygdom, sure børn og arbejde. Men den endte dejligt, og den startede fantastisk. Fastelavn og strålende forår. Der var glimt af alt det bedste. Og hvis jeg mærker efter, har jeg allerede glemt dagene med manglende overskud.

Nu tror vi på april.